Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1484Visninger
AA

13. Spørgsmål med spørgsmål på toppen (Septhis)

"Så... De egyptiske guder eksistere, men du siger de ikke kan få børn?" spurgte Marie.

"De kan godt få børn... De er faktisk uhyggeligt gode til at få bør når man tænker over, at min fars fætter, som også er hans onkel, blev født to gange... Nå, men de kan bare ikke få børn med mennesker. Min far sagde noget om, at det ville være som at parre en solsort med en ko," sagde jeg.

"Jeg tror jeg er forvirret nu," sagde hun. Hun så også sådan ud. Jeg smilede.

"Vent til du høre resten af mit stamtræ!" sagde jeg. "Flere spørgsmål?"

"Hvad er det her overhovedet for et sted?" Jeg smilede endnu engang.

"Det her er hvor vi træner troldmænd i Gudernes vej, hvilket betyder at de can blive værter for guder og kanalisere deres kræfter i stedet for troldmændendes egne, så de ikke så nemt brænder op. Og nu går jeg ud fra, at du vil have forklaret nogle gloser. Værter for guderne betyder, at en gud tager over ens krop og render rundt i den. Bortset fra, at det vi underviser her er hvordan man kan kontrollere guderne, så man har adgang til deres kræfter og er den er styre sin egen krop." Marie så mildest talt fortabt ud. Jeg var ret sikker på, at de græske guder ikke gjorde sådan noget stads. "Når jeg siger at troldmændende brænder op, er det fuldstændigt bogstaveligt ment. Hvis de bruger for mange af deres kræfter, brænder dig op indtil de kun er en bunke sort støv. Hvis de forsøger at kanalisere for meget af gudernes kræfter, brænder de også op." Nu så hun dybt rystet ud.

"Ja, magi er ikke luksus man kan bruge til at hente fjernbetjeningen med, det er yderst farligt," sagde jeg. Nu brugte jeg det selv til at hente fjernbetjeningen hvis jeg var for doven til selv at hente den, men jeg brændte ikke op, så det ggjorde ikke så meget.
"Er din mor så en troldkvinde?" Jeg nikkede.

"Reddede faktisk universet fra at blive kastet ind i uendeligt kaos... Ganske vist efter Apophis havd slugt Ra..." Hun stirrede på mig igen.

"Efter en kæmpe mæssig slange havde ædt solen," oversatte jeg. "Mine bedsteforældre på min mors side var også troldmænd. Nu er de døde og bor i duat-"

"Vent, hvad? Dine bedsteforældre bor i hvad?!" afbrød Marie.

"I duat. Det er guderne og demonernes hjem, en verden lige under denne, der eksisterre i flere plan. Min morfar var vært for Osiris da han døde, og nu er han stadig vært for Osiris. Og min mormor er et spøgelse," forklarede jeg. Hun nikkede lagsomt.

"Jeg hørte hvert et ord, men forstod ikke meget..." sagde hun. "Hvis guderne ikke kan få børn med mennesker, hvordan eksistere du så?" Jeg åbnede munden for at svare, men lukkede den så igen, mens jeg tænkte mig om. Sandt at siger var der ingen, der vidste det.

"Ingen ide. Det er aldrig sket før, selvom de har prøvet. Det kan være universet shipper mine forældre," sagde jeg og blinkede til hende. Hun grinede svagt.

"Ja, det kan være," sagde hun. Så fik hun et eftertænksomt udtryk i ansigtet.
"Okay, har du nogle spørgsmål?" spurgte hun. Jeg nikkede.

"Hvem er dine bedsteforældre? Altså de guddommelige?" spurgte jeg. Marie så øjeblikkeligt mere tryg ud. Som om hun bedst kunne lide at tale om et emne hun rent faktisk kendte til.

"På min mors side er det Athene, visdomsgudinden og på min fars side er det Poseidon-"

"Havguden? Han skabte hesten, ikke?" afbrød jeg ivrigt. Hun nikkede.

"Jo, lige netop," sagde hun. Jeg smilede. Det her blev bedre og bedre!
"Okay... Så der hvor du kommer fra stikker i dæmoner med sværd? Virker det? Og hvor i al verdenen biver de af?" spurgte jeg.

"Øh, ja. Det gør vi, og ja, det virker. De bliver pulveriseret og flyver tilbage til Tartaros I form af millioner af gyldne uhyre-korn. Vi har ikke riggtigt dæmoner... Vi kalder dem uhyrer," sagde hun.

"Så... grækere er voldlige..." konstaterede jeg. Marie trak på skuldrende.

"Idet mindste sprænger vi dem ikke i luften... Ret tit," sagde hun. Jeg smilede.

"Ja, okay. Måske er vi også lidt voldlige," sagde jeg. Hun smilede.

"Måske lidt." Der blev stille lidt.

"Septhis!" Jeg stivnede ved lyden af min fars stemme. Istedet for at gentage, fortsatte Walt: "Din mor er kommet hjem!" Jeg skyndte mig op af stolen og tog en lettere overrumlet Marie i hånden og trak hende med ned ad trappen.

Nede i den store sal stod min mor og Carter. De diskuterrede højlydt. Walt prikkede min mor på skulderen og hun vendte sig om mod os.

"Hej, mor," sagde jeg smilende. Hun kiggede på Marie.

"Navn?" spurte hun.

"Marie," svarede Marie. Hun havde tilsyneladende ikke indset, at min mor ville have hendes efternavn.

"Chase Jackson," sagde jeg hjælpsomt. Min mor kiggede strengt på mig. Tilsyneladende skulle Marie selv have svaret. Så var det som om hun indså hvad jeg havde sagt og hun fik store øjne. Det samme gjorde Carter, dog en lille smule efter.

"I guder!" udbrød min mor. Så tog hun telefonen op af lommen. Det var lidt underligt, siden vi ikke brugte telefoner, men jeg vidste, at hun havde ét nummer på den. Hun havde aldrig fortalt mig hvem, der var i den anden ende.

Hun tog telefonen op til øret og ventede utoldmodigt.

"Er I godt klar over, hvad i har gjort?!" spurgte hun rasende. Walt lagde hånden på hendes skulder

"Tag det roligt. Der er endnu ikke sket nogle dødsfald, så måske er resultatet overvuderet," sagde min far. Walt gentog ikke, så jeg gik ud fra, at mor kiggede ind i duat.

"Hej Annabeth!" udbrød hun pludselig. Min far rystede på hovedet.

"Det er unødvendigt," sagde han.

"Ja, jeg ved det godt, men Marie står lige her," sagde mor. Jeg ville ønske jeg kunne høre den anden ende af linien, men jeg var tydeligvis ikke gudinde af god hørelse.

"Jeg ved det virkeligt ikke! Ja, du får hende lige." Mor rakte telefonen over mod Marie, men Walt snuppede den.

"Hej Annabeth. Det er Anubis," sagde Walt. Rundt i rummet stirrede de på Walt. Eller rettere sagt, på min far.

"Ja, det er jeg udemærket klar over, men der er intet hændt endnu, så jeg er ret sikker på, at vi har overvuderet problemet. Det var jo ikke ligefrem fordi det gik forfærdeligt, da... Targaryen kom til vores univers... Ja selvfølgelig ved jeg da det! Thanatos er altså ikke den eneste, der holder styr på hvem der dør af hvad... Hvad jeg mener? Camilla, selvfølgelig! Død? Nej, selvfølgelig ikke, man kan ikke dø før man er født, men hun var her og hun forsvandt, det katagoriseres som uforklarlig nedstigelse, hvilket er stort set det samme... Nej. Det kan jeg ikke fortælle dig, der er... Jamen hvorfor i al verdenen spørger du så?! Okay, jamen i det tilfælde vil jeg sige, at jeg ikke har nogle grækere på min liste. Godt. Farvel." Han rakte mor telefonen. Hun stirrede bare rasende på ham.

"Hvad end du laver her, har du din mors tilladelse til at færdiggør det-"

"Anubis!" Afbrød mor vredt, men Walt holdt hånden op for at stoppe hende.

"Dertil har du også min-"

"Det har du ingen ret til!" udbrød min mor, om end muligt endnu mere vredt. Walt rystede på hovedet, men far fortsatte bare med at stirre på mor.

"Der har været død her. Derfor er dette en mulig værtsplads. Hvis du har noget du gerne vil have ud af dit system, så tag det ud på mig. Fysisk. Ellers bliver det som jeg har sagt." Mor fnøs højlydt og snurrede så rundt på hælen og forsvandt ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...