Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1491Visninger
AA

30. Spegepølse (Marie)

Det gjorde mig meget, meget ked af det, at Viserion ikke ville spise hindbærtærten og jeg brast i gråd, så Emma var nødt til at lægge armene om mig. Det var uretfærdigt! Stakkels hindbærtærte.      

Jeg fik øje på en exstra blød pude i den anden ende af rummet og rejste mig med en fnisen for at få fat i den. Luften føltes på en måde tyk og jeg snusede den glad ind. Men det forsøg gik ikke så godt, den smagte forfærdeligt! Jeg stavrede et par skridt længere hen mod den bløde bløde pude, men faldt så over en anden endnu blødere pude og faldt så lang jeg var.  Det fik mig til at grine højt og hysterisk, så man næsten kunne se lydbølgerne i luften. Jeg slog prøvede efter dem, men da jeg så pludselig ikke kunne se dem, blev jeg igen ked af det. 

"Jeg vil have den pude!" klynkede jeg og pegede hen mod detsted hvor jeg troede puden var. Men der var den altså ikke længere. Den måtte være gået sig en tur, ja det måtte den. Den ville nok hellere være hos puderne i den anden ende! 

Kunne puder lide gulerødder? Det måtte jeg huske at spørge dem om!

"Gulerødder!" råbte jeg til den pude jeg sad med i hånden. Måske led den af dårlig hørelse og så ville det jo være ondt af mig at tale lavmælt! Den svarede ikke, så jeg konkluderede at den måtte være blevet træt og var faldet i søvn. Det var ærgeligt, for så kunne den ikke smage hindbærtærten. Den var vildt god!! Jeg kunne faktisk godt tænke mig et stykke til.....Men hvor var kagen nu? Jeg stillede mig op på hænder og fødder og kiggede ned i gulvtæppet. Der var ikke nogen kage. Så kiggede jeg bagud, men der var ikke nogen hindbærtærte i sigte. Fortvivlet og ked af det, kiggede jeg nu op for at finde Septhis siddende lige foran mig. Det gjorde mig glad, hun måtte kunne finde tærten! Lykkelig for at nu var det lykkedes mig at frelse den stakkels hindbærtærte fra at lide der uden at blive spist, slog jeg armene og Septhis, som lavede en underlig lyd og skubbede mig lidt væk fra sig. Måske var hun ved at blive syg? Så ville hun sikkert bare ikke smitte mig. I stedet tog jeg fat i hendes hænder og begyndte at nynne en melodi og trække hende op at stå, så vi kunne danse. Desværre faldt jeg inden vi rigtigt nåede at starte, det var ellers en sjov dans! Emma greb mig lige inden jeg ramte gulvet. Hun var overraskende stærk!Men jeg tror hun syntes jeg trængte til at ligge lidt ned. I hvert fald lå jeg nu ned og kiggede op i loftet. Det var et utroligt pænt loft!

"Vi burde lægge hende i seng..." sagde Emma lavmælt. Jeg smilede stort. Hvorfor dog det? Jeg var slet ikke træt! Nej, faktisk ville jeg gerne have de der gulerødder fra før. 

"Jordbær...bær..bær bær Marie!! Så sej, så sjov, så SUPER sød. Jordbær!!!!!" Sang jeg glad og var ligeglad med teksten. Det var jo lige min sang! Selv om jeg bedre kunne lide hindbær. Eller cola!!! Det var altså dårligt at der ikke fandtes cola i Westeros.

"Skal jeg kalde på Loras?" spurgte hun Septhis. "Jeg tror ikke jeg kan løfte hende." Septhis rystede på hovedet. 

"Jeg syntes ikke at andre nødvendigvis behøver se hende sådan...Det vil vidst øødelægge hendes ry som klog." 

"Se!" sagde jeg og pegede op i luften. "Min hånd lyser!" Lyset fra den nedgående sol strålede ind på min hånd og jeg grinede fornøjet. "Så kan jeg måske læse i mørke! Det har jeg altid gerne villet!" 

"Måske bare en smule," mumlede Emma. "Kan du så bære hende?" 

"Det kunne jeg måske nok, men er det ikke bedre at lade hende ligge? Hun falder i søvn om lidt alligvel, prøv at se hende!" Jeg smilede søvningt og min hånd faldt ned fra luften og landede på en pude, som jeg øjeblikkeligt krøllede mig sammen omkring. 

"Hvis man flyver til London til New York ankommer man to timer før man tager afsted," mumlede jeg drømmende. "Og Frankrig er det land i verden hvor man spiser mest ost. Vidste I at tallet 4 er et ulykkestal i Japan, fordi det udtales på samme måde som død? Aladdin var oprindelig kineser...." Septhis og Emma kiggede underligt på mig. Men det måtte de da gerne!

"Lacharnofobi betyderr at man er bange for grøntsager....Der er 1792 trin i Eiffeltårnet.........Athene opfandt væven og andre sykunster, trompeten, fløjten, kanden, riven,, ploven, skibet og stridsvognen, samt oliventræet....."  Jeg var meget søvning.

"Septhis vidste du at Nil-guden hedder Nilus på græsk? Navnet Hermione stammer faktisk fra græsk mytology, Helena af Troya og ham der Menela...." Jeg nåede aldrig at færdggøre sætningen, før døren gik op og Loras, Apollon, Lukas, Ned og Sam trådte ind i rummet. Det gjorde mig strakt ere bågen og jjeg halvvejs faldt på min vej over mod dem, sikkert fordi jeg var så glad for at se dem. Jeg gav dem allesammen et kæmpe knus og endte op med at stå i Neds lettere forvirrede arme og kigge sløret op på ham. 

"Colourfull," sagde jeg, men jeg tror ikke han kunne høre det. Så i stedet stillede jeg mig på tær og hviskede i hans øre.

"Hvis man mundaflæser betyder det jeg elsker dig." Det udløste en fnisen og jeg var ved at falde igen. 

"Hvad er der sket her?" spurgte Sam med et løftet øjenbryn, mens Ned prøvede at holde mig oprejst. 

"Marie har drukket  lidt for meget vin..." svarede Emma. Jeg smilede stort til Ned og blev så fuldstændig knust inden i. Jeg havde glemt hindbærtærten! Hvor kunne jeg! Stakkels stakkels hindbærtærte! 

Jeg greb fat i Ned hånd og trak ham længere ind i rummet. 

"Vil du ikke smage noget hindbærtærte?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...