Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1471Visninger
AA

24. Slangen er kommet til Westeros (Marie)

Jeg troede Emma gjorde klogt i at give mig den blå kjole. Jeg var ved at blive sindssyg over den dårlige stemning mellem de to. Desuden var kjolen så pæn! Jeg lignede en prinsesse, selv om jeg ikke var sikker på at jeg brød mig om det. Desuden var jeg meget bange for at jeg ikke ville kunne bevæge mig ordenligt i det tøj...Men det måtte vi tage senere.

Jeg kunne godt lide Emmas mor, men følte mig på en eller anden måde lettet da Emma førte os ud af lokalet. På vej tilbage til Emmas værelser fulgte mange øjne os. Jeg gemte denne oplysning, fordi jeg af erfaring vidste at selv det der virkede som vores største forhindring, kunne vise sig at være en fordel.

Vi satte os ned overfor hinanden. Septhis virkede stadig ikke særlig begejstret, og Ned virkede som en sky hund, der nærmest gemte sig bag ved Sam, som den eneste ikke havde stødt ham ud. Lukas var også på min side, naturligvis. Emma virkede rasende på Ned, irriteret på Septhis, forstyrret af Apollon, lykkelig for at have Sam tilbage, glad for at have Lukas der, små irriteret på Loras og meget glad for at se mig.

"Godt så," lagde Emma ud. "Hvad bringer jer til Westeros?" Hun sagde ikke det der var så tydeligt at se i hendes øjne. At de havde store problemer her, og at hun højest sandsynligt havde bedt om at nogle ville komme til hjælp. Hun behøvede det ikke. Jeg vidste ikke om de andre kunne se det, men jeg vidste I hvert fald, at hun selv havde en hel del at berette. Dog lod ingen af de andre til at ville være den der brød den efterfølgende tavshed, Emmas spørgsmål havde bragt.

"Jeg var på jagt efter uhyrer, da jeg stødte ind i Septhis. Hvilket var ret så klogt, da hun efterfølgende reddede mit liv mindst to gange, måske tre, selv om Anubis nok havde mest med tredje gang at gøre. Seriøst hvis min mor var kommet..." Jeg holdt en pause. "Det er ikke så vigtigt. Men i hvert fald....så blev vi så fundet af Sam som havde vigtige nyheder at fortælle, ting der gjorde at vi var nødt til at tage hertil." Emma vendt blikket mod Sam, med en bekymret mine.

"Hvad var det Sam?" Han smilede forsigtigt.

"Det er jeg faktisk ikke den rigtige at spørge om..." sagde han langsomt, som om han overvejede om han turde. "Det er Ned der har drømt i ugevis..."

"Jeg taler ikke til den lille bastard!!!" udbrød Emma hidsigt. Jeg var selv vred, men nysgerrig. 

"Lad os nu bare høre hvad Assbutten har at sige," mumlede jeg. Ned stirrede på mig et øjeblik.

"De sidste fire uger har jeg drømt om Westeros. Det meste gav ikke mening...men det lykkedes mig at forstå at tingene stod forfærdelige til, og at den fjende nordfra er kommet for at styrte Hendes Majestæt" Emma stivnede ved hans ord. "Og så igår....jeg så min far. Han er i fare, er han ikke?"Han så bedende på Emma og for første gang faktisk direkte på hende. Hun nikkede modvilligt.Han så bedrøvet ned i jorden. Jeg mærkede medfølelsen skylle ind over mig og jeg ønskede at lægge armene om ham. Men jeg holdt det tilbage. Jeg stolede ikke på ham. 

"Han kaldte på mig. Sagde at vi var nødt til at stoppe....et eller andet med en slange, jeg ved ikke hvad. Billedet blev uskarpt og jeg fik ikke fat i resten...Men jeg vidste bare at vi skulle tage hertil!" Septhis der havde rejst sig og var gået hen til vinduet, ved Ned ord om slangen og havde stået og set ud i horistonten, vendte sig om, men sagde stadig ikke noget. Jeg havde mine øjne fikseret på Ned. Der var noget galt. Noget han ikke fortalte os. Jeg kendte ham efterhånden godt nok til at vide når han løj. Og det gjorde mig rasende at jeg ikke kunne regne ud hvad det var.

Emma oplyste os om alt det hun selv og Lukas vidste. Hun fortalte også at hun havde set Mance Rayder i en drøm. Jeg fik kuldegysninger af de drømme. Jeg selv havde ikke drømt en eneste ting i månedsvis, hvilket var yderst usædvanligt. Det satte en masse tanker igang. Mance Rayder virkede som en magtfuld fjende. Magtfuld men ikke uovervindelig. Vi var et stærkt hold, det vidste jeg, og med to guder på vores side, hvem kunne så slå os?

Det eneste problem jeg kunne se, var at han havde en klemme på os. Han havde Neds far. Og vi vidste ikke særligt meget....desuden kunne halvdelen ikke udstå hinanden. Nu mere jeg tænkte over det jo mindre blev vores chancer.

"Emma, det lyder til at vi er nødt til at finde....denne Mance Rayder før det er for sent," sagde jeg, mens jeg overvejde, hvad jeg skulle sige som det næste. "Det lyder....som om ham der....Mance....jeg ved det lyder vanvittigt, men jeg tror at han måske kunne have taget John Snow tilfange. Du sagde at din mor sagde han var såret, men har nogen set ham?" Hun rystede på hovedet.

"Han er farlig, men hvis vi alle sammen tager op nord på og kombinerer vores evner, ligesom med Joffrey-" Jeg blev afbrudt midt i min paln. Septhis der havde forholdt sig i ro, hostede diskret. Jeg vendte blikket mod hende.

"Det lyder som en god idé, Marie," sagde hun dystert. "Hvis han var menneskelig. Men jeg tror vi står overfor noget der er langt langt værre. Jeg tror at Nemhs far er langt nede på prioteringslisten. Hvis jeg har ret og slangen er kommet til Westeros, så er vi færdige, alle sammen." Vi stirrede på hende. "Hvordan har I det med Kaos?" 

Ingen af os nåede at svare, før en tjenestepige bankede på døren. Vi klappede i som østers, alle som en. Hende og Emma snakkede kort, før Emma vendte tilbage til os, helt hvid i hovedet.

"Min mor har besluttet sig for....at tage på rundrejse i de sy riger. Hun vil gerne vise sin støtte." Jeg kunne se at hun tænkte det samme som mig. Af alle tidspunkter, hvorfor så nu?  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...