Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1479Visninger
AA

11. Savn (Emma)

Efter at have været i kirken, fulgtes Lukas og jeg hjem til slottet igen.

Så gik jeg ned i køkkenet og fik fat i en citronkage, vi kunne dele og noget kød Viserion kunne få lov at  forkulle og æde.

I begyndelsen havde køkkenfolkene vidst syntes at det var ret sært at både min mor og jeg i tide og utide kom vadende ind for at finde kød til vores drager, men efterhånden havde de vidst vænnet sig til det.

Desuden var de vidst nok også ret glade for, at vi ikke kun  kom til køkkenet for at skælde ud eller få nogen pisket..

Med det hele under armen gik Lukas og jeg til mine gemakker.

Et par af tjenerene sendte os underlige blikke, men jeg ignorerede det bare som sædvanlig og smilede til dem.

Så smækkede  jeg døren, inden de kunne nå at spøger mig om noget.

"Sæt dig ned," sagde jeg med et smil og slog ud med armene i retning af en af stolene, der stod foran min pejs.

"Tak prinsesse....Emma," sagde Lukas en smule tøvende, før han gjorde, som han blev bedt om.

Heldigvis havde Missandei tændt op i pejsen tidligere, så kulden blev holdt væk.

Sådan var hun bare, hun behøvede ikke at få at vide, at hun skulle gøre ting, hun gjorde det bare, hvis hun vidste, at jeg ville få behov for det senere.

Egentlig kunne Viserion vel bare have tændt pejsen for mig, men alligevel satte jeg pris på det.

Jeg pakkede hurtigt kødet ud af papiret det var pakket ind i og Viserion fløj ned på gulvet i stedet for at sidde på min skulder.

"Dracarys," hviskede jeg til ham og på få sekunder fik han med sin hvide og gyldne ild gjort kødet kul sort.

Så lå han ellers på gulvtæppet og findelte det med sine sylespidse sorte tænder.

Bagefter brækkede jeg citronkagen over på midten og gav den ene halvdel af den lille kage til Lukas.

"Du ved godt, at folk er begyndt at stille spørgsmål til, hvorfor jeg er på dit værelse så tit ikke?" spurgte han mellem bider.

"Folk kan tro, hvad de vil, min mor ved, at der ikke er noget og vigtigere, så ved vi det," sagde jeg med et skuldertræk.

"Men ser Loras hader mig," sagde Lukas med et udtryk af halv morskab og halv forfærdelse i ansigtet.

"Wow, så gad jeg godt se, hvor meget han ville afsky Sammy," svarede jeg tørt.

Lukas lo.

"Du savner dem også, gør du ikke?" spurgte han med en stemme der ikke var meget mere end en hvisken.

"Selvfølgelig," svarede jeg.

Det var det eneste ord, jeg kunne komme i tanke om, selvom der var tusind ting, jeg gerne ville have sagt.

I stedet for at sige mere stirrede jeg ned på den orangesten, der sad i den ring Sam havde givet mig dengang for to år siden.

Den dag jeg tog af sked med alle mine venner og tog tilbage til mit gamle land, men et nyt liv.

"Hvis min tvillingebror havde været i live, havde vi nok været gift nu," røg det pludselig ud af mig. 

Jeg vidste ikke hvorfor, men det ville have gjort en hel del ting meget mindre komplicerede. 

For eksempel skulle jeg ikke konstant afslå folk, der ønskede at gifte sig med mig, og jeg ville heller ikke behøve at savne Sam så meget.

"Det ville være så meget lettere," sukkede jeg bedrøvet.

"Vores liv er aldrig lette Emma," svarede Lukas bare.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...