Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1452Visninger
AA

4. Prolog (Septhis)

Hej, mit navn er Septhis. Det er egentligt et persisk drenge navn og betyder noget i retningen af "evig død", så jeg ved ikke hvor godt det passer, siden jeg jo hverken er persisk, en dreng eller død… Nå, tilbage til historien.


Min mor hedder Sadie Kane og er en af tidens største troldmænd, eller kvinde, i dette tilfælde. Jeg har også en onkel. Han er også en af tidens største troldmænd og hedder Carter. Man skulle næsten tro, at det gav mig en masse at leve op til, men det er lige meget, for jeg er ikke selv troldmand. Ser du, min far… Det er lidt indviklet. Faktisk tror jeg, at jeg har verdenens mest indviklede stamtræ, for min fafar og farmors bror -ja, de er søskende, klamt ikke?- er også min farmor og farfars nevø. Han er nemlig blevet født to gange! Endnu engang KLAMT! Altså, min oldemor fik fem børn med min oldefar, det har i øvrigt noget at gøre med antallet af dage i året, og det var alt sammen meget fint, men så begyndte fire af dem at blive forelskede i hinanden, min farmor og farfar var selvfølgelig det ene par. Nå, men det andet par ville gerne have en baby, og så fødte de deres bror… altså, det var kun kvinden, der fødte ham, men alligevel. Spørg mig ikke hvordan det gik til. Selvom jeg havde fået det forklaret syv millioner gange, så gav det stadig ikke mening. Og så er der min mormor og morfar… Også her bliver det indviklet, ser du, de er begge døde. Det lyder måske ikke så mærkeligt, men  vi er slet ikke nået til den gode del endnu! Ser du -hold op jeg bruger den vending meget!- min morfar og min farfar og farmors bror, ham, der ikke også er deres nevø, er én og samme person. Ment på den måde, at der er to levende væsener i en krop. Ja, levende, selvom min morfar er død. Min mormor døde længe før jeg overhovedet blev født. Hun er faktisk meget venlig, alligevel. Hun bor sammen med min morfar i Domssalen, og hvad det er, det kommer vi til senere. Faktisk, er jeg lige kommet hjem derfra.

Nå, men min far har det lidt ligesom min morfar, bortset fra, at han er det udefrakommende levende væsen, og ikke ham, der ejer kroppen… Hold op hvor må du efter hånden være forvirret! Bare vent til jeg fortæller dig om det med antallet af dage i året! Måske skulle du hente en bog og tage noter i. Uh! Og nu du er i gang, udfordre jeg dig til at tegne mit stamtræ! Det skal nok blive riiigtigt sjovt! Hvor kom vi fra? Nårh jo, min far! Han er faktisk ret sej. Han ligner en seksten årig, selvom han er omkring sekstenhundrede - skal jeg nok også forklare- Han har sort hår, og nu snakke vi ikke den farve sort hår har, nej, min fars hår lyste nærmest sort, den farve sort natten har, når der er så mørkt, at man ikke kan se en pind! Han gik altid i sort og havde en mega cool læderjakke.  Hans øjne var brune, meget tæt på at være sorte, og nærmest bundløse. Hans hud havde den farve, som man på engelsk ville kalde "tan" og så smilede han meget. Og det var ham og ikke kroppen, der så sådan ud. Kroppen hedder i øvrigt Walt og er en venlig person, der nedstammer fra Tutankhamon og derfor rendte rundt med sådan en forbandelse, der gjorde, at han ville dø når han blev seksten. Det er der min far kommer ind. Ser du, min mor var forelsket i både Walt og min far, og både Walt og min far var forelsket i hende. De fik den fantastiske ide, at hvis min far smuttede ind i Walt, så kunne han holde ham i live, og de kunne begge få min mor, der ikke behøvedes at vælge mellem dem. Desuden var min far blevet forbudt at komme i nærheden af min mor af sin oldefar, men hvis han delte krop med Walt kunne min tip oldefar ikke gøre noget. Personligt synes jeg, at han er en gammel, sur sut. Nå, men både min far og Walt mente, at det var en fantastisk ide, men det tog noget tid, før min mor brød sig om den. Hun kunne stadigvæk kun se Walt og når min far sagde noget, var det ikke Walt stemme… Og min far kunne se alle Walt's hemmeligheder og minder, selv de tanker, Walt ikke engang selv var klar over han tænkte, kunne han høre. Igen, klamt.

Faktisk var min far inde i Walt's krop, dat jeg blev til -ENDNU MERE KLAMT- så der var lidt tvivl om, hvem der rent faktisk var min far. Det kan være, at det var min uforklarlige facination af alt, der var dødt, der afgjorde sagen. Måske også det faktum, at jeg ikke kunne dø. Ja og så selvfølgelig at jeg havde samme hår- øjen- og hudfarve som ham.

Ud over at være besat af døden, var jeg også fuldtændig besat af orden. Ikke på OCD måden, nej, på langt højere plan. Man kan egentligt ikke dele noget som helst op i godt og ondt, som man gør nu til dages. Der er intet ondt, der ikke også er en smule godt og omvendt. Et eksempel på dette er, at djævelen jo faktisk, sådan helt biologisk set, er en ærkeengel. Og som om det ikke er nok, var han engang en af Guds mest betroede engle. Og han var god, er det stadig. Sådan som jeg ser det, er han ret god, men han kan bare ikke fordrage mennesker, så dem er han ond i mod, selvom han er god ved alt andet. Men orden og kaos. Der kan ikke være kaos i orden eller orden i kaos. Derfor kan man sagtens dele alt op i orden og kaos, men det var åbent bart kun de gamle egyptere, der var kloge nok til at forstå det.

Okay, nu skal jeg nok forbarme mig over dig, og forklare hvordan alt det her roderi overhovedet er muligt. Ser du, min far er en egyptisk gud. Anubis, gud for død og begravelser, som i øvrigt bliver afbilledet som en mand med hundehovede. (Min far-slash-Walt sidder faktisk her ved siden af mig og siger, at det er sjakal. What ever.) Og så kan i nok regne ud, at resten af min volapyk stamtavle på min fars side også er guder. Så min morfar er vært for Osiris, som er gud for underverdenen... Siger man det, "gud for underverdenen"? Nå, lige meget. Det er derfor min døde Morfar stadig er "i live". Min mormor er en ånd... Okay, du vil sikkert gerne have nogle flere forklaringer, har jeg ret?

Lad os starte med begyndelse-der-ikke-helt-er-begyndelse-alligevel. Det gjorde dig sikkert meget mindre forvirret, hva'? Nå, men lad os starte med min tipoldefar. Han hedder Shu, hvilket betyder et eller andet, jeg ikke kan huske. (Nu siger min far/Walt, at det betyder Han som rejser op...) Nå, men han har en datter, der hedder Nut. Og nej, hun er ikke særligt "nuttet". Hun er himmelgudinden. Hendes hud er mørkeblå og fyldt me alle mulige underlige stjerner og sorte huller og alt muligt andet mystisk. Det værste er, at hun aldrig har tøj på... Argh! Billede! Klamt! Lad os skynde os videre! Hun fik blev gravid med jordguden Geb, som i øvrigt heller aldrig har noget tøj på.

Min familie er vanvittig... Jeg er faktisk ret sikker på, at mit stamtræ er verdenens mest underlige... Nå, men så var der en eller anden, der spåede, at en af Nuts børn ville vælte solguden Ra, gudernes Farao, af tronen. Derfor forbød han Nut at føde på nogle dage I året. Jeg har ingen ide om, hvad han tænkte, jeg mener, kvinden var jo allerede gravid! Nå, men Nut ville selvfølgelig gerne føde de der børn -prøv at forestile dig, at himlen var gravid! Det var den nemlig en gang... og min himlen er min oldemor... Det bliver mere og mere indviklet...- så hun opsøgte Khonsu, måneguden, og spillede med ham om noget måneskin. Ser du, Khonsu er ludoman. Han spiller om sjæle og måneskin. Taber du, fortære han din sjæl, vinder du, får du noget måneskin, som tid i øvrigt er bygget op af. Nå, men hun spillede indtil hun havde måneskin nok til at lave fem nye dage, så det gjorde hun. Det er derfor, der er trehundredefemogtreds dage i året. På den første dag fødte hun Osiris, guden for underverdenen, på anden dagen Horus, krigsgud, noget med en falk. På tredje dagen var det Set, min farfar, gud for ondskab. På fjerde dagen var det Isis, magiens gudinde. Hun har regnbuefarvede vinger! På den femte og sidste dag, fødte Nut Nepthsys, min farmor. Hun er flodgudinde, men ikke for Nilen! Den har Hapi krav på. Og ja, han er altid glad. På en måde... Han er altid udstyrret med et kæmpe hvidt tandsmil, hvilket ser rigtigt sjovt ud, når han bliver vred. Nå, men Set og Nepthsys fik altså min far, mens det på en eller anden måde lykkedes Osiris og Isis at blive forældre til Horus... Jeg udfordre dig helt seriøst til at tegne mit stamtræ!

Nå, men det var så noget af min familie. Jeg selv er seksten år gammel. Jeg bor i min morfars brors, som i øvrigt hedder Amos, palæ i Brroklyn, New York. Og i tilfælde af, at du ikke har nogen i de om hvor New York ligger, så er det i USA, som ligger på kontinentet Nord Amerika på planeten jorden.

Palæet er sjovt nok usynligt for folk, der ikke ved det er der og ligger på toppen af en forladt fabrik-varehus-agtigt-noget-bygning. Uh! Og vi har en svømmingpool! Og jeg tør vædde med, at vi har vedenens sejeste bade dyr! Han er på en måde en levende krokodille. Han er faktisk albino og så hedder han Filip af Makedonien. Da jeg sagde, at han var "på en måde" levende, mente jeg, at han var en shabti. Og så tæker du nok "Hvad pokker er en shabti?". Jo, ser du, en shabti er en lille voksfigur, som troldmænd bruger. Man kan forme den til hvad som helst, og så kan man gøre dem levende. Jeg har også selv en shabti, selvom det er egentligt normalt kun er noget troldmænd render rundt med. Min er en meget deform heste figur, der alligevel forvandles til en smuk rød hingst med blis og fire høje hvide sokker. Han kan høre og forstå hvad jeg tænker, og jeg har navngivet ham Commandor, men jeg kalder ham egentligt bare Komma.

 Vi har også en del shabtier til at gøre rent for os, for det er virkeligt et stort palæ! Min mor har også forsøgt at lave nogle, hun kan komunikere igennem, så de siger det hun siger. Det første forsøg gik ikke fantastisk. Det blev til en flyvende tekander, der hele tiden flyver rundt og råber "Dø! Dø!". Den rammer også tit folk, så de kommer til skade. Hun har stadig ikke helt styr på det. Hendes andet forsøg var nogle potteplantepotter, der blev tapet sammen med gaffatape. Så tegnede hun to prikker som øjne og en buet streg som smilende mund. Man kan godt komunikkere igennem den, men når man er færdig eksplodere den. Ikke noget en god "hi-nehm" ordre kan ordne. Hi-nehm betyder "saml" og er et kraftord, hvilket er et fancy ord for "trylleformular". Det var som regelt mig, der endte op med at gøre det, for det at bruge magi, kan udmatte en troldmand ret så voldsomt og de kan faktisk brænde op, hvis de bruger for meget. Og nu er det sådan med de egyptiske guder, at en gud og et menneske aldrig nogen sinde før havde fået et barn, og det kunne verdenen åbentbart ikke holde til, så jeg er en gud! Jeg ved bare ikke hvad jeg er gud for endnu... Det finder jeg sikkert ud af. Det har bare at være et eller andet sejt og ikke ostemadder! Jeg kan ikke engang lide ostemadder!

Nå, men nu vil jeg lige forklare noget om farver, for det har det moderne menneske også fået forskruet fuldstændigt! Rød symbolicere ondskab. Set har altid rødt tøj på og bliver også kalt "den røde gud". Sort symbolicere ikke ondskab, men det stik modsatte. Lilla symbolicere isfet, hvilket betyder kaos og blå symbolicere ma'at, hvilket betyder orden. Resten af farverne kan i rode rundt i så meget i vil.

Når det så er på plads, vil jeg gerne introducere dig til nogle kraftord.

Ma'at betyder som sagt orden og er det mest kraftfulde kraftord.  Det kræver en hel del energi at bruge, og de fleste vil bare brænde op. Det kan skabe orden i kaos eller katastrofe tider.

Ilen En-mar Jeg er ikke sikker på, hvad det betyder, men det for den du råber det efter til at komme hen til dig, om så det vil det eller ej. Ret effektivt når man er for doven til at rejse sig op fra sofaen og hente fjernbetjeningen.

Khefa betyder "knytnæve" og lader dig hidkale en kæmpe knytnæve, der virkelig kan slå fra sig! Det er mest kampbetonede troldmænd, der bruger det. Det hedder også "Horus' knytnæve".

Nå, det var tre. Resten kan vi tage senere.

Ud over min vanvittige familie og de mange unge troldmænd, der render rundt i mit hjem -min mor far/Walt og onkle Carter underviser i "gudernes vej" hvilket er en form for magi, hvor man kanalicere gudernes kræfter, så man ikke helt så let brænder op. Man skal bare passe på ikke at kanalisere alt for mange krafter på én gang for så brænder man helt sikkert op- er jeg formegentlig ret normal... Hvilket var en meget fornem måde at sige "det kan godt være, at jeg er en gudinde, men jeg skal altså gå i skole alligevel" på. Jeg overvejer kraftigt at skrive en bog med titlen "The non-perks of being an egypthian goddess".

Nå, men nu ved du i hvert fald lidt om mig, og hvis du har flere spørgsmål, må du hellere end gerne stille dem, det kræver bare, at du kan bruge en potteplante-kommunikations-shabti. Ellers kan det være, at jeg kommer rundt om det senere, men lige nu, synes jeg, at vi skal komme i gang med historien.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...