Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1474Visninger
AA

29. Opmuntring (Emma)

Var Septhis lige forsvundet? For at være helt ærlig vidste jeg ikke, om jeg skulle være glad eller bekymret.

Istedet for at reagere på det, så jeg over på Ned,, der stod og så fuldkommen fortabt og knust ud.

"Jeg forstår godt, hvorfor, du gjorde det," hviskede jeg til ham, før jeg igen vendte mig væk fra ham.

Udefra gangen lød en let banken og, før jeg nåede at sige noget, kom Loras gående ind.

"Prinsesse, der er ved at blive planlagt en tunering i forbindelse med, at Deres mor rejser, jeg ville høre Dem om, de havde ønsker at være med til at planlægge," sagde han og bøjede høfligt hovedet.

Nærmest uden at tænke over det rystede jeg på hovedet, jeg havde alt for mange ting at tænke på til også at forholde mig til planlægningen af en tunering, der meget vel kune blive den sidste under styrede af dronning Daenerys Targaryen.

Normalt kunne jeg godt se pointen i tuneringer, det var trods alt tradition, men lige nu så jeg over hovedet ikke det gode i det.

Brændende ønskede jeg, at min mor ville lade være med at tage af sted....bare sådan afblæse det hele, men jeg vidste godt, at når hun havde sat sig noget i hovedet, var det ikke muligt at tale hende fra det igen.

"Åh i øvrigt, så sidder din veninde og græder op af en væk sammen med hende den voldlige drengepige," trak Loras mig ud af mine tanker ved at sige.

"Vent, hvad?" udbrød jeg både forvirret, bekymret og trist, tanken om en grædende Marie var på mange måder absurd, fordi hun virkede så sejlivet i det. Hun lod ikke til at være typen, der lod sig rive med af sine følelser særlig tit. 

Alligevel gjorde tanken mig enormt trist.

"Før mig til dem," bad jeg.

Selv jeg kunne ikke altid finde rundt i The Red Keep, godt nok havde jeg boet her i to år, men en forklaring som "de græd op af en væg" var ikke særlig fyldstgørende.

Det kunne jo ligesom være en hvilken som helst væg.

Så efter at have bedt Sam, Ned og Lukas om at blive tilbage (jeg havde på fornemmelsen, at Marie mest af alt havde brug for pigeselskab og noget opmuntring lige nu), fulgte jeg med Loras hen af de mange lange korridorer og gange.

Han nåede lige at fortælle mig, at han tog med min mor som vogter på rundturen i Wsteros, før r jeg fik øje på Marie...og Septhis.

Maries øjne var røde og en smule hævede, men hun tørrede øjnene med en flig af sit kjoleærme, så snart hun fik øje på mig.

Hurtigt fik jeg hende trukket op at stå og gav hende et kram.

"Kom, jeg ved, hvad du har brug for," sagde jeg og trak både hende og Septhis med tilbage til de lokaler, der var mine.

Et par rum fra mit soveværelse havde jeg nemlig mit yndlings rum.

Stille bad jeg Loras om at gå, før jeg slog døren op og bredte armene velkommende ud.

"Sæt jer, hvor I har lyst" sagde jeg med et smil og slog ud med hånden i retning af det pude og tæppedækkede gulv.

Så trådte jeg selv indenfor.

Rummet var indrettet, så det mindede om mit telt i Dothrakihavet, som jeg godt kunne komme til at savne ind i mellem.

Op til flere gange havde Lukas eller en af de andre dronningevogtere faktisk fundet mig sovende på gulvet herinde og havde været nødsaget til at bære mig ind i seng.

Udover de mangefarvede bløde tæpper og puder var der også et jernfad, der fungerede som ildsted.

Det fik jeg Viserion til at tænde op i og snart bredte en behagelig varme sig i det svagt oplyste rum.

Lige i det sekund jeg satte mig ned, bankede det på døren og Missandei kom gående ind bærende på et fadd med kager, en søv kande og tilsvarende krus.

"Ser Loras sagde, at De havde taget Deres veninder med her til, så... jeg tænkte, at I måske ville få brug for vin og noget at spise," hviskede hun, før hun lydløst forsvandt igen.

"Vent vin?" spurgte Marie forvirret og så skeptisk på mig, før hun tog en bid af en blåbærkage.

"Ja er det ikke normalt i din verden?" spurgte jeg med hovedet let på skrå.

"Altså...jeg er kun seksten og jeg har aldrig rigtig drukket før," svarede hun en smule tøvende.

Septhis smilede lidt. "Vandet i Westeros er vel sagtens ikke rent nok til, at de kan drikke det," konkluderede hun.

Egentlig havde hun vel fat i noget, det var ret sjældent jeg havde mødt nogen, der havde særlig meget lyst til at drikke vand.

Jeg fyldte tre krus op og rakte de to til de andre piger, før jeg tog en slurk af den krydrede sødtsmagende frugtvæske.

Marie snusede en smule til vinen med sammenknebne øjne og et tvivlende drag om munden, før hun tog en slurk.

Hun smilede.

"Okay, jeg troede aldrig jeg skulle sige det er, men det smager vildt godt, det er som om det sådan....varmer indeni," sagde hun lettere forvirret.

Efter noget tid havde vi fået spist en del kager og Marie havde fået drukket måske en smule mere vin end planlagt.

I hvert fald så blev hun ved med enten at flække af grin eller begynde at tude.

"Måske burde du ikke drikke mere," foreslog Septhis, da Marie lod til nærmest at blive kvalt i sin egen latter.

"Jeg havde ikke regnet med, at hun ville blive fuld så hurtigt, den er ikke særlig stærk," sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile, da Marie forsøgte at fodre Viserion med et stykke hindbærtærte.                                             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...