Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1448Visninger
AA

31. Om ost (Septhis)

Jeg rystede på hovedet. En fuld Marie var tilsyneladende lidt af en mundfuld, og mindst halvt så irriterende som en hyperaktiv Khufu. (Lad være med at spørge! Hyperaktive aber kan virkelig give en traumer! I sær dem med regnbuefarvede bagdele!)

"Hvis den der ikke snart bliver låst inde, vil der meget hurtigt ikke være noget, man kan låse den inde i," mumlede jeg, altimens Marie tvangsfodrede Nehm med hinbærtærte. Han så nu ikke ud til at være alt for ked af det.

"Så længe hun fodre ham der, kan hun vel ikke gøre den store skade," svarede Apollon.

"Næh, men der er snart ike mere kage tilbage."

"Lady Septhis og Lord Apollon, vil I venligst unlade at tale om Lady Marie som var hun en genstand?" spurgte Kjolen ved en lettere arrogant tone.

"Jo da, ligeså snart du har nævnt alle hovedelementerne," svarede jeg med et venligt smil. Kjolen rynkede panden.

"Jeg tror den korrekte tiltale form ville være 'De' eller noget," mumlede Apollon

"Hvorfor i al verdenen ville jeg dog gøre det?"

"Fordi du er... uvidende, lad os kalde det det, og du nu har chancen for at bevise, at jeg tager fejl," sagde jeg. Okay, måske var det lidt groft, men at rende rundt i kaossets farve, var altså langt værre, for slet ikke at nævne, at det var en direkte fornærmelse mod mig og alt der var orden og en tilbedelse af fjenden!

Kjolen fnøs fornæmet.

"Vand, ild, jord og luft," sagde hun. Jeg smilede.

"Der er fem. Der har altid været fem, men nutidens mennesker er for dumme til at tælle den sidste med," sagde jeg. "Du glemte ost." Hun stirrede vantro på mig.

"Ost? Ost kan da ikke være et element!" udbrød hun.

"Som jeg sagde før: Nutidens mennesker er for dumme til at tælle det med. Du har lige bevist min 'påtand'-"

"Din Pot-and?" spurgte Apollon smilende.

"Ha, ha, meget morsomt! Min påstand!" rettede jeg sarkastisk migselv.  "Det er også lige meget, sagen er den, at jeg havde ret. Nutidens mennesker er for dumme til at tælle den med."

Jeg vendte opmærksomheden mod Marie, der kyngede sig til Nehm, som om jorden ville gå under, hvis hun gav slip, mens hun nynnede en eller anden melodi at for hurtigt.

"Jeg tror ikke hun har tænkt sig at falde i søvn lige foreløbigt," kommenterede Apollon.

"Nope. Jeg tror minsanten du har ret, Kaptajn Åbenlys," svarede jeg, mens jeg gennemrodede min hukommelse for en eller anden formular, der kunne få hende til at falde til ro. Siden hun tilsyneladende hverken var vred eller rasende, kunne jeg ikke komme på noget. 

Så slog en tanke ned i mig.

"Commandor!" udbrød jeg forskrækket.

"Øh, hvad?" Apollon var tilsyneladende meget forvirret.

"Min hest!" hvæsede jeg irriteret. Det var hans skyld hvis jeg ikke fandt Commandor. En af drengene havde haft ham...

"Nårh, du mener den her?" spurgte Nehm og trak Commandor ud fra dybet af hans kappe. Jeg rynkede misbilligende næsen.

"Sæt ham ned. Nu." Commandor brøs sig ikke om ikke at kunne se solen, eller en eller anden anden lyskilde. Nehm holdt afværgende den hånd op, som han ikke havde lagt om Marie, efter at have sat Commandor ned på stengulvet.

"Okay, okay! Rolig nu, det er jo bare en lerhest, ikke!" udbrød hanindgineret. Jeg fnøs fornærmet.

"Sa-had." En gylden hieroglyf lyste op foran Commandor, og pludselig skete der noget, der fik de andre til at gispe af forskrækkelse. 'Lerhesten' fik pludselig alvorligt vokseværk, indtil der stod en smuk, meget levende, rød hingst med fire hvide sokker og en fin blis midt i rummet. Commandor fnøs højlydt og så sig omkring. Så tog han tre skridt hen til en meget forbløffet Apollon, snusede til ham før han lagde ørene, hvinede og sparkede ud med forbenet, som en anden fornærmet hoppe.

"Fuldstændig enig, Commandor," sagde jeg. Jeg kende hans kropsprog ud og ind, og han var kort sagt lige kommet med nogle meget lidt flatterende kommentare om Apollon, som det ikke ville være pænt at gengive. Hovedsageligt fordi, jeg ikke anede, om der overhovedet var nogle tilsavrende bandeord på menneskesprog. 

Commandor slog med hovedet, så den lange røde man bølgede gennem luften som en anden shampoo reklame, fnøs igen og gik så hen til mig, mens han sørgede for at slå Apollon i hovedet med sin hale.

"Hvor i al verdenen er vi?" spurgte han. Ja, han kunne 'tale' men det var kun mig, der kunne forstå ham -og måske Marie- siden det var mig, der havde skabt ham.

"En eller anden stendynge af en borg," svarede jeg. Jeg var ærligt talt ikke særligt imponeret, men jeg var nu egentligt også mere til pyramider. Commandor prustede let, hvilket egentligt bare betød, at han havde forstået, hvad der var blevet sagt til ham, og at han var enig.

Jeg kiggede rundt på de andre, der alle stirrede med opspilede øjne på den store hingst, der for et øjeblik siden havde været en lille, deform lerfigur. Selv Marie virkede ligepludselig helt ædru.

"Næste gang du for den ide at fornærme noget i mit ege, vær venlig at sikre dig, at 'genstanden' ikke er en shabti," sagde jeg til Nehm. "Og nu, hvor Mrie ser ud til at have det fint og jeg har fpet min hest tilbage, var der en der nævnte noget om en tunering, som jeg har bestemt mig for at deltage i."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...