Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1461Visninger
AA

28. Nehm er en torsk (Septhis)

"Okay... Nehm, nu fortæller du, hvorfor pokker du slog op me Marie. Hvis ikke du gør det meget hurtigt, så finder jeg selv ud af det, og chancen for, at du kommer ud af det i et stykke, er omtrænt lige så stor, som chancen for, at Set frivilligt gør en god gerning." Jeg smilede venligt til ham, hvilket hjalp med at få truslen i hus. Aligevel vidste han nok ikke, at Set var ondskabens gud, for ikke at nævne, at han var min farfar.

"Men-" begyndte Sam.

"Ikke noget men, og da slet ikke fra dig!"

"Men det går ud over Marie-" forsøgte Sam igen.

"Jeg sagde 'ikke noget men'! Desuden vil jeg ikke lade nogen af jer komme til skade, og da især ikke Marie! Desuden har Slangen ingen mulighed for at finde ud af, om du har sagt noget eller ej," sagde jeg. Det sidste var godt nok løgn, men jeg var ved at blive godt træt af det her og havde opfanget en eventuel mulighed for at gøre Marie mere glad. Desuden ville jeg helst se en sag fra alle sider, før jeg tog nogen beslutninger. Det var blandt andet derfor, jeg holdt fast i den egyptiske tradition, at man skulle gøre sig værdig til sit navn.

"Han..." Nehm så ud til at tage en beslutning. "Slangen sagde, at hvis jeg fortsatte med at være sammen med Marie, ville han gøre... ting... mod hende," sagde han. Jeg hævede et øjenbryn.

"Du siger, at du slog op med Marie, fordi Slangen sagde, at han ville gøre 'ting' ved hende?" spurgte jeg tonløst. "Fantastisk. Simpelthen mageløst," sagde jeg med et stort smil.

"Hvordan i al verdenen er det sjovt?!" spurgte Emma skingert.

"Det er da en fantastisk trussel! Så har Nehm rendt rundt og forestillet sig had 'ting' kan være, hvilket formegentligt har resulteret i en hel masse kaotiske halv-sanheder, som han ikke har kunnet fiinde rundt i, mens frygten for, at Marie kom til skade voksede og gjorde hans sind endnu mere kaotisk, mens Slangen allerede havde sat sine 'ting' i gang, det øjeblik Nehm, så dum som han tydeligvis var, slog op med Marie, knuste hendes hjerte og sendte hende ind i en lang periode med mørke tanker." Jeg smilede skævt. "Jeg sagde jo han var klog."

Jeg trådte jeg ind i duat, til de andres store forskrækkelse, siden jeg ligepludseligt bare forsvandt, mens jeg forsøgte at ignorerre alle dæmonerne. For mig så det ud som om de var det samme sted som mig, men de var højst sansynligt mange tusinde planer under mig. Guderne eksisterede på alle planerne på en gang, mens mennesker og dæmoner kun eksisterede på et plan af gangen. Menneskerne og dæmonerne kunne i princippet stå lige oven i hinanden, uden at vide det, fordi de eksisterede på foskellige planer. Derfor var der så ange sjæle, der aldrig nåede til domsalen. De ventede simpelthen på deres et-eller-andet, der højst sansynligt havnede på et andet plan, og derfor fandt de aldrig hianden.

Jeg kiggede op mod menneskenes verden, mens jeg søgte efter Marie, vedhjælp af hendes og hendes forældres navne. Det tog ikke mere end et sekundt før jeg fandt hende grædende op ad en væg. Jeg trådte ud af duat vedsiden af hende, hvilket fiik hende til at afgive et forskrækket hvin.

Jeg blev øjeblikkeligt konfronteret med en kniv.

"Rolig!Det er bare mig, helt ærligt!" udbrød jeg mens jeg afværgende holdt hænderne op. Hun havde tåre i øjnene, men lagde heldigvis kniven væk.

"Nehm blev tvunget til at slå op med dig," sagde jeg så hurtigt, at hun ikke kunne nå at afbryde. "Slangen truede med at skade dig, hvis han ikke slog op." Hun sirrede uforstående på mig et øjeblik. Så gled en skygge hen over hendes ansigt. Så rejste hun sig op og begyndte at gå. Hun nåede at atge to meter, før hun stoppede op.

"Hvordan kommer vi tilbage?" spurgte hun. Jeg trak på skuldrende.

"Jeg kan åbne en portal, men jeg aner ikke hvor de andre, geografisk set, er, så chancen for at vi havner hvor vi skal, er lige så stor som, at deffinatioonen på Sahara ørkenen er 'verdenens mindste vandpyt', så jeg ved ikke hvad godt det skal gøre," svarede jeg. Jeg kunne ikke tage hende med gennem duat, så hvis ikke hun vidste hvor vi var, eller rettere, hvordan vi kom tilbage til de andre, så var vi faret vild.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...