Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1454Visninger
AA

20. Genforening (Emma)

Egentlig havde jeg været ude at gå en tur i byens gader for at møde mit folk på førstehånd, men nu løb jeg hektisk efter en hurtigtflyvende drage i stedet for.

"Viserion," råbte jeg frustreret efter dragen, der pludselig var lettet fra min skulder og nu lod til at flyve meget målbevidst mod et eller andet sted i byen.

Den lilla silkekjole med de gulvlange ærmer gjorde det ikke ligefrem nemmere at løbe, og jeg tog mig selv i at ønske, at jeg kunne have haft min Camp-Half-Bloodtrøje og et par bukser på.

Et stykke bag mig kom Loras og Lukas løbende.

Som prinsesse var jeg nødt til at have vagter med mig stort set over alt, og i dag var det altså disse to vidt forskellige fyre, der havde fået til opgave at tage med mig ud.

"Prinsesse, hvad sker der? Vil De ikke nol være sød...at holde op med...at løbe?" lød det fra en noget forpustet Loras.

"Nej Ser," svarede jeg prompte for både at spare på mit åndedrag og fordi, jeg helt ærligt ikke gad høre på ham lige nu.

I stedet fortsatte jeg med at løbe, imens jeg ihærdigt forsøgte ikke at løbe ind i og vælte nogen af byens folk..

Mange stoppede op og så en smule undrende på mig.

Det måtte også se mærkeligt ud.

Den ellers altid så elegante og stilfærdige prinsesse hovedkuldsløbende ned af gaderne med kronen siddende skævt, sølvsko der var tæt på at falde af og et forvirret og lettere vildt udtryk i de brune og lilla øjne.

Pludselig endte vi på en plads, hvor der ingen mennesker var.

Her stoppede jeg et kort sekund op, rettede på min krone og satte mine sko ordentligt på igen.

Viserion var holdt op med at flyve, så jeg nu. 

Han sad på jorden foran en lille gruppe mennesker, jeg ikke før havde lagt mærke til.

Hurtigt og med mine to galante vogtere tæt i hælene på mig gik jeg der over.

"Du kan ikke bare stikke af på den måde," sagde jeg strengt til Viserion, der aldrig havde gjort så noget før.

Han lagde hovedet let på skrå og blinkede til mig, før han underlig nok lettede og landede på den ene ukendte persons skulder.

"Hvad laver..." jeg begyndte en sætning, men resten af ordrerne satte jeg fast i halsen på mig, da jeg fik øjenkontakt med personen.

De øjne kunne jeg kende hvor som helst. De mørkebrune øjne med det milde lys og det altid drillende glimt.

Et par øjne jeg ikke havde set ind i i to år.

"Sa...Sam?" spurgte jeg næsten ude af stand til at tro det. 

Så snart jeg havde sagt det, fløj Viserion tilbage til mig. Som om det var det her, han havde prøvet at fortælle mig.

"I egen høje person. Savnet mig?...og ja og så er de andre her selvfølgelig også," han smilede skævt før han gav mig et kram.

Modvilligt trak han sig væk og slog så ud med armene i retning af de andre mennesker.

"Marie," nærmest hvinnede jeg, før jeg på det nærmeste overfaldt hende med et kram.

"Hej Emma," sagde hun. 

"Ikke fordi, jeg ikke er glad for at se dig, men kan du give slip?...jeg kan ikke rigtig få vejret," lo hun lidt efter.

"Eh...ja...selvfølgelig," svarede jeg, før jeg trak mig væk og så på de tre andre. Dog fik jeg hurtigt rettet på kronen der igen sad skævt.

Ned var der også og af en eller anden grund knælede han på jorden foran mig.

Vent....når ja, han var også herfra, hvilket betød, at han egentlig bare så mig som en prinsesse og derfor var respektfuld lige nu.

"Du kan godt rejse dig," forsikrede jeg ham med et smil, før jeg også gav ham et kram.

De to andre var folk, jeg aldrig havde set. Den ene en ung fyr med lyst hår og gyldne øjne. Han sad på en bil og så ret fornærmet ud over ikke at have fået et kram.

Den anden var en pige, der gik klædt som en dreng i sorg eller måske endda en Nattevogter.

Hendes mørke øjne var fastlåst på mig i en misbilligende stirren af en eller anden grund.

"Hvad er det for noget djævelskab? og hvem er de mennesker prinsesse?" spurgte Loras mig med mistro malet i sit ansigt. Et øjeblik havde hans blik været på bilen og den lille flok mennesker, men hurtigt fik han det fæstnet på især Sam i en hadefuld mistroisk stirren, der næsten fik mig til at grine.

"De er mine venner...og nogle nye mennesker, fra et land langt langt væk...tingen på hjul er deres transportmiddel," forklarede jeg, så godt jeg kunne.

"Djævelskab...hekseri...trolddom," mumlede han næppe hørligt.

På et vidst plan forstod jeg godt hans reaktion. 

Selv havde jeg også reageret nogenlunde sådan, da jeg først kom til Camp-Half-Blood.

Imens jeg havde snakket med den jaloux ridder, havde Lukas været rundt og kramme alle vores venner.

"Hey, jeg er solens gud, er der ingen, der synes jeg fortjener et kram?" spurgte den lyshårede fyr.

"Nej du kan godt skride hjem nu," kom svaret fra den sorthårede pige. Hun så ikke engang på ham, men fortsatte i stedet med at stirre ondt på mig.

"Nå, men eh, altså, jeg tænker, at vi tager tilbage til slottet, så kan I fortælle mig, hvorfor I er her, hvordan I har det...og skifte til noget mere Westerosagtigt tøj," sagde jeg og kiggede indgående på dem.

Nej de kunne så afgjort ikke begå sig her i den mundering.

 Altså måske med undtagelse af Ned, som af en eller anden grund havde fuld Nattevogter uniform på.      

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...