Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1476Visninger
AA

32. Frustreret (Emma)

Som en der var opvokset som Dothraki kunne jeg ikke lade være med at beundre hesten. Det var en meget smuk hest. Dog betød det altså ikke, at jeg gik mere ind for Septhis tryllerier af den grund. 

Desuden, hvordan i alle syv helveder kunne ost være et element? Havde hun slået hovedet? for det gav altså absolut ingen mening.

"Så du har altså tænkt dig at deltage?" spurgte jeg en smule skeptisk. 

Egentlig var det ikke fordi, jeg troede, at hun ikke ville kunne klare det godt eller noget i den stil, tanken virkede bare absurd.

Lidt som Brienne i en kjole.

"Ja det har jeg, jeg tror det kunne være godt for de her middelalder folk at få udvidet deres horisonter," erklærede hun højtidligt.

"Jamen, så held og lykke," svarede jeg i samme tonefald og så på hende uden egentlig at se hende.

Den pige gjorde mig helt usandsyneligt frustreret. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle synes om hende.

På den ene side ville jeg virkelig gerne give hende en chance, jeg var jo blevet venner med Marie efter at have hadet hende som pesten, men Sethis generede mig bare på et helt nyt niveau. Det var som om hun ingen respekt havde for autoriteter, samfundets regler eller særlig meget andet for den sags skyld.

Hun passede ikke ind, i hvert fald ikke i nogle af de samfundsgrupper eller menneskekategorier, jeg var vandt til.

Måske var det egentlig derfor hun gjorde mig irriteret. Af den simple grund, at jeg ikke vidste, hvor jeg havde eller skulle placere hende henne.

På et eller andet plan tror jeg egentlig godt, at vi kunne blive venner, men på de fleste andre kunne jeg kun se, at vi besad  totalt forskellige ideer og idealer, der overhovedet ikke kunne eller ville gå i spænd.

"Nå, men hvis vi skal op i morgen tror jeg det vil være smart at gå i seng nu," sagde jeg efter at have tænkt lidt over det. 

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...