Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1481Visninger
AA

25. Forklaringer til sekstenårige (Som man ville have forklaret det til seksårige) (Septhis)

Selvfølgelig havde Kvinden tængt sig at tage af sted når slangen var løs. Hvornår ellers? Typisk dødelige. De rendr hovedkulds lige ind i gabet på ham.

"Det må hun selv om," sagde jeg. De havde tilsyneladende ikke nogen ide om, hvad de var oppe i mod.

"Hvad i al verden mener du! Hun er altså ikke bare-"

"Hah-ri," jeg afbrød Emmas fornærmede udbrud med den formular, der betød "stille". Hendes mund bevægede sig stadig, men der kom ingen lyd ud. Det tog lidt tid , før hun forskrækket indså, at hun ikke lavede nogen lyd.

"Bare rolig, der går over, når jeg er færdig," sagde jeg til hende. Hun så ikke videre begejstret ud. "Og før nogle andre går i gang, så vil heg lige sige, at jeg sagtens kan gøre det mod mere end én person ad gangen." Jeg smilede venligt til dem efter tur. Det var en af de gode ting, ved at kunne bruge magi.

"Okay. Vi har et stort problem her. Apophis er tilsyneladende sluppet løs fra sin sten. Og før nogen spørger, så er han kaosguden... Jeg bliver nødt til at starte fra bunden ikke?" De nikkede, men åbnede ikke munden. Selv ikke Apollon, hvilket var en smule irriterende. Jeg kunne godt tænke mig at kaste en hah-ri formular på ham.

"Okay så. Tja, nu til dags har folk fuldstændig vendt op og ned på det hele. Spørger man dem 'hvad er den værste kraft i verdenen' så svare dem, der ikke er fuldkommen idioter, altid 'ondskab'. Se, det er der, de tager fejl. Man kan ikke gøre noget op i godt og ondt, for der er ganke enkelt ikke noget, der kun er en af delene. Det er ligesom det der ying og yang hejs. Man kan ikke have godt, uden at have ondt. Men orden og kaos, Ma'at og Isfet, det kan ikke blandes sammen. Der kan ikke være orden i kaos eller kaos i orden. Kaos og orden er  meget større end godhed og ondskab. Og hvis i stadig ikke har fattet det, vil jeg lige sige, at det tog alle de egyptiske guder, som alle havde magiske krafter som mine, nogle endda i større grad, samt hele verdenens troldmænd, at få stoppet slangen ned i stenen igen. Og der var han lige kommet ud og var meget svækket af at have brudt igennem barrieren til duat. Jo længere han er fri, jo større bliver han, og jo mere vil han kaste ud i kaos. han er  mange gange stærkere end Set, ondskabens gud, der skabte Sahara på én dag. Vi kan ikke sætte hele verdenen på spil, for at redde to-tre mennesker. Folk kommer til at dø i hundredevis, men hvis ikke det lykkes os at stoppe ham, så dør hele verdenen, alle verdener. Så jeg er meget ked af det, hvis den ene af jer mister en far og den anden en mor, men vi kan ikke sætte verdenen på spil for at redde dem," sagde jeg. De andre stirrede lamslåede på mig.

"Du tror ikke, at der var en lidt mere opmuntrende måde at sige 'kom, lad os redde verdenen' på?" spurgte Apollon.

"Jeg fungere som et spejl: Jeg siger sandheden, lige meget hvor barsk den er," svarede jeg bare. Han nikkede, men sagde ikke mere.

Jeg vendte mig mod Emma og gjorde en bevægelse med hånden, så hun forstod, at hun igen kunne sige noget. Hun så meget ubegejstret ud.

"Siger du, at vi bare skal overlade Westeros dronning til... slangen?!" spurgte hun rasende. Jeg rynkede forurettet næsen, da det lilla i hendes øjne syntes at blive mere tydeligt. 

"Jeg siger, at det kan gøre lige meget, for hvis vi fejler vil alle dø alligevel, bortset fra guder, selvfølgelig. Med mindre han bestemmer sig for at spærre min far inde, så er vi for alvor på spanden, for så kan i lige så godt vinke forvel til døden," sagde jeg.

"Hvordan i al verdenen er det en dårlig ting?!" udbrød Kjolen, sadig meget ubegejstret. Jeg rullede med øjnene. Hvordan kunne folk være så dumme?

"Tja, for så kan folk ikke dø, og så ender de, der falder ned fra exstreme højder, med at ligge og lide, måske i flere tusinde stykker, men de er for pokker da stadig i live. De, der mister hovedet, vil stadig leve. Man behøver ikke holde tilbage med tortur, for ofret kan ikke dø, hvis man gør det for voldsomt eller for længe. Nårh ja, og så er der jo lige dem, der bliver gamle. De, tja alle, vil ende med at skrumpe ind til de ikke er større end en rosin, og hvem ved hvilken rotter, der så æder dem, og så skal de, undskyld I, hele vejen igennem mave syren og tarmsystemet, fik jeg nævnt, at man ikke kunne dø, så man jo er i live hele vejen, selv når man bliver skidt ud af den anden ende? Nårh ja, og så er der jo lige det med overbefolkning, hungersnød, tja, faktisk ville i på et tidspunkt komme til at leve i lag, oven på hinanden, for der bliver jo ikke færre folk på jorden, nå de nye kommer til. Døden er en gave, og I burde behandle den som sådan," sagde jeg. Kjolen -såvel som de andre, der befolkede rummet- så mildest talt forfærdede ud. Marie rømmede sig.

"Der vil stadig være Thanatos," sagde hun. Jeg rystede på hovedet.

"Uheldigvis er Slangen meget intelligent. Hvis han kan få fat i min far, kan han også sagtens fange jeres dødsengel," sagde jeg. Hun og Krøltop skulle lige til at protestere, men jeg holdt hånden op, hvilket fik dem til at stoppe.

"Før I siger noget, hvor mange gange har Thanatos været fanget?" spurgte jeg. De kiggede på hinanden.

"Øhh... To, tror jeg..." svarede Marie. Jeg smilede.

"Altså er han nemmere at fange end min far. Især fordi han kan gøre alt han røre ved til støv..." tilføjede jeg mumlende.

"Hvem I al verdenen er din far?!" udbrød Kjolen. Hun var stadigvæk ikke særligt begejstret...

"Hej. Jeg hedder Septhis. Datter af verdenens stærkeste troldkvinde og Anubis, gud over død, mumificering og begravelser. Alt i alt gør det mig til egyptisk gudinde. Og hvad har du så at prale af?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...