Slangens Discipel

//Toeren af movellaen At Ændre Fremtiden// Emma's mor Daenyrys sider på Jerntronen og regere Westeros. Alt ånder fred, krigene er overstået. Lukas plejer sin sorg over Camila og vogter samtidig Emma, imens hun selv forsøger at leve livet som prinsesse så godt som muligt. Men snart begynder en mørk og ildevarslende skygge af frygt at ligge sig over Westeros. I Camp-half-blood plages både Marie, Sam og Ned af ubehagelige drømme om den verden, de ved deres to venner befinder sig i. Pludselig dukker den unge Gudinde Septhis op i lejren. Septhis er en egyptisk gudinde og synes at have information om, hvad der fremkalder mareridtene og hvem den mystiske mand er. Manden styres nemlig af noget hverken folk fra Westeros eller lejrdeltagerene har styr på. Nemlig en egyptisk gud. Sammen med Septhis tager de tre unge til Westeros for at hjælpe deres venner og endu engang stoppe ondskaben. Endu et hæsblæsende eventyr er begyndt //Kane arkiverne Percy Jackson og game of thrones/Asoiaf crossover/

5Likes
39Kommentarer
1464Visninger
AA

8. Bønner til guderne (Emma)

Min mor fortsatte med at forklare om, hvordan vores verden syntes at være på vej mod kaos.

Overalt brændte afgrøder ned, folk blev syge og døde. Et mørke havde i den grad igen lagt sig over Westeros.

Muren var åbenbart også blevet løbet over ende af Andre. De andre var vandrende døde med isblå øjne og sortbrændte hænder. De kunne kun slås ihjel med store mængder af ild eller våben af drageglas, og det sidstnævnte var desvære en mangelvare.

"Vi har fået besked om, at Murens øverstkommanderende for øjeblikket er i livsfare, han blev stukket af en af dem," sagde min mor.

I første omgang gik det ikke rigtig op for mig, hvad hun egentlig havde sagt.

"Men det er jo Ned's far," røg det ud af mig. Alt blodet forlod på rekord tid mit ansigt.

Ned's far Jon Snow var efter den gamle øverstkommanderende blev slået ihjel for to år siden blevet ophøjet til øverstkommanderende på Muren.

Nogle sagde, at det store ansvar havde frosset hans hjerte og gjort ham lige så ufølsom som en Anden, men jeg nægtede at tro det.

Istedet hævdede jeg, at han bare savnede sin søn, hvilket jo ville være forståligt.

Egentlig var det jo ikke fordi, jeg burde bekymre mig om Jon Snow. Trods alt så havde jeg aldrig mødt manden.

Men han var Ned's far, og jeg kunne ikke klare tanken om, at den dreng skulle miste sin familie.

I guder, hvor var jeg glad for, at Marie og Ned havde hinanden til støtte.  

"Jeg synes du skulle vide det Emma, du er fri til at gå nu," sagde Daenerys med et mørkt udrtryk i de lilla øjne.

Bekymringen og sørgmodigheden var tydelig at spore i hendes ansigt.

"Ser Lukas, vil de være rar at tage med mig til kirken, jeg vil gerne tænde nogle lys," sagde jeg og så på Lukas med blanke øjne.

Med hvad der lignede en kraftanstrengelse lykkedes det min ven at beholde sit uudgrundelige ansigt der fortalte, at han ikke lige havde stået og lyttet med på vores samtale.

"Selvfølgelig prinsesse," sagde han og rakte sin arm ud så jeg kunne tage den.

Hvis det ikke var fordi, jeg følte, at jeg var ved at blive flået i stykker indvendig, ville jeg nok have leet af det dræber blik, ser Loras sendte ham.

Sammen gik vi ned i slotsgården og hentede vores heste, som nogle staldknægte hurtigt fik sadlet op for os.

Så red vi mod kirken. Af en eller anden grund stoppede Lukas dog ved en bod og købte noget kød af en eller anden art.

Det var ikke engang stegt, så jeg vidste ikke helt, hvad han ville med det, men jeg udspurgte ham ikke, da han for øjeblikket virkede for opslugt af sine egne tanker.

På vejen til kirken stoppede bønderne op og stirrede på os. Mange af dem med en form for tilbedelse eller beundring.

Det var vel også forståligt op, vi havde trods alt givet dem freden tilbage.

Dog så nogle også bekymrede ud, som om de godt vidste, at alt ikke længere var helt, som det burde være.

Hurtigt besluttede jeg mig for, at de ikke måtte se mig være trist. Hvis de så, at jeg havde mistet håbet, ville de også miste det, og det kunne jeg ikke lade ske.

Så istedet for at kigge ned i jorden og græde, som var det jeg havde mest lyst til, holdt jeg hovedet højt, smilede og vinkede til dem.

Da vi kom til kirken var det rart nok et tidspunkt på dagen, hvor der faktisk ikke var andre tilbedere af De Syv Guder til stede, så vi var helt alene.

Hurtigt gik jeg over til Moderens alter, knælede og tændte et lys.

Moderen var nådens gudinde, og jeg ønskede, at hun skulle være os nådige og skåne os for en ny krig.

Efter det bevægede jeg mig videre til Gamlingens alter. Hun var den gudinde, der ved hjælp af sin lampes lys ledte os på vej gennem livet. Jeg bad til, at hun ville lade min mor og jeg træffe de rette beslutninger i denne svære tid.

Så gik jeg til Faderen, retfærdighedens gud og bad om, at han ville dømme vores beslutninger retfærdigt.

Imens jeg gik rundt blandt de syv guders altere stod Lukas ved et af de bål, der brændte i et stort kobberfad. 

Man brugte dem normalt til at tænde lysende, men noget sagde mig, at det ikke var det, han havde tænkt sig at gøre.

"Tror du, at de kan høre mig, hvis jeg ofrer til dem, selvom jeg er i det forkerte univers?" hviskede han.

Først fattede jeg ikke, hvad han snakkede om, men så gik det op for mig, hvorfor han havde købt det kød. Selvfølgelig havde han tænkt sig at ofre til sine guder.

"Tjaaa, det ved jeg ikke, men prøv," sagde jeg bare.

Tøvende nikkede han, før han pakkede kødet ud og smed det ind i ilden.

Viserion forsøgte med lynets hast at snappe og æde det hurtigt forkullende kød, men det lykkedes mig heldigvis at gribe fat i hans halespids og på den måde holde ham tilbage.

Lukas sendte bønner til, Poseidon om at beskytte Marie, til Hefaistos om Sam. Så til Apollon om at helbrede Ned's far og til Hades om at lade være med at lade ham dø endnu.

"Og vil I ikke nok sende vores venner til os, vi har brug for dem her," overraskede han mig ved at slutte af med at sige.

Men han havde jo ret, det kunne jeg mærke et sted dybt inde i mig selv.         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...