He's my teacher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2016
  • Status: Igang
Bella Ewans, er en normal pige på 16, som bor i Doncaster, og går i High school. Skolen har fået en ny dramalærer, Louis Tomlinson. Louis er bedstevenner med den krølhåret Harry Styles, som Bella tilfældigvis også er gode venner med. "Jeg vil gerne se dig efter timen, Bella" er en sætning, som ændrer alt. Men hvad er det den ændrer? Hvad vil der ske efterfølgende? Find ud af det i "The teacher ~ Louis Tomlinson"

41Likes
18Kommentarer
4970Visninger
AA

6. Kapitel 6

Louis synsvinkel:

’’Jeg ville aldrig vælge Eleanor frem for dig, Bella.’’ ’’Undskyld, jeg bliver nød til, at tage den her..’’ Hendes telefon ringede og gik hun hurtigt ud af rummet, efter at have set på displayet.

Efter ca. 10 minutters tid, kom hun ud fra værelset, men gik direkte ud på badeværelset – med tårer ned af kinderne.

Uden at give Harry nogle ord, eller et eneste blik, fløj jeg ud på badeværelset, inden hun nåede at låse døren.

’’Louis, gå.’’ Jeg lagde min arme om hende, og ignorerede hvad hun lige havde sagt. ’’Hvad sker der, love? Hvem ringede?’’ ’’Min far..’’ ’’Nu, når jeg tænker over det, så har hun faktisk aldrig nævn sin far, kun sin mor.’’ ’’Hvad sagde han, som har gjort dig så ked af det?’’

Og så fik jeg ellers det hele forklaret, alt.

Alt fra lige da hendes forældre fortalte de skulle skilles, til hvordan han fik så travlt på arbejdet, og svigtede hende konstant. Bella havde det bestemt ikke nemt – hun har været igennem så meget, uden at have nogle at snakke med, eller nogen ved sin side, og hvor mange veninder, som bare har brugt hende pga. Hun er venner med Harry, som er 3.g’er og selvfølgelig er rimelig populær, så de bruger hende bare til, at komme tæt på ham, derfor er det mest Alice hun snakker med.

’’Louis, kan jeg 110% stole på dig, og fortælle dig noget, som ingen ved, slet ikke Harry eller Alice..’’ ’’Selvfølgelig kan du det, babe’’

Hun hev forsigtigt op i sit ærme, og jeg kunne tydeligt mærke, hvordan mit klart blev utydeligt pga. Tårerne var ved, at danne sig. ’’Du må ikke sige det til nogle!’’ ’’Bella, du har jo brug for en, at snakke med, du bærer på alt for meget selv, og det er ikke nogen lille ting, at lave selvskade, det er dybt alvorligt og jeg bliver faktisk lidt sur nu, for jeg troede egentlig du havde lidt mere respekt for dig selv. Du er en dejlig pige, og jeg holder af dig. Du er pigen jeg er forelsket i, selvom du rent faktisk er min elev, men det er fuldstændig ligemeget, for det er ikke det jeg tænker, når jeg ser dig i øjnene.’’

 

’’Godmorgen! I skal starte med, at slå op i det manus, som jeg gav jer i går, og læse det hele igennem, derefter kan I vælge, hvilken rolle I gerne ville have!’’ Jeg fik hurtigt øje på Bella, som var i ført en mærketrøje, som altid – jeg havde bemærket at bella gik i rigtig meget mærketøj. Hendes lange glatte hår hang ned om skuldrene på det. ’’Mr. Tomlinson?’’ Jeg blev revet ud af min verden, da mit navn blev sagt. Ashley. Bella havde fortalt, at hun var typen, som tror hun ejer hele skolen osv. Vi kender vist alle de typer. ’’Jeg tænkte bare på om du ville hjælpe mig med, at øve min fremlæggelse til senere i dag, Cameron er her ikke til at øve i dag?’’ ’’Ja, selvfølgelig, men skal vi ikke lige gå et andet sted hen, hvor der ikke er nogle?’’ ’’Jo, hellere end gerne,’’ hun gav mig et flirtende blik, og begyndte at gå. Bella kiggede på mig med et løftet øjenbryn.

’’Og så..’’ Hun trådte helt tæt på mig, så vi stod helt tæt og førte sin hånd op mit nakkehår. Åh åh, svaghed…

’’Altså meningen var, at vi skulle kysse nu, men..’’ Hun tog fat om mit hoved og trak det mod hendes. ’’Ashley nej, jeg er din lærer.’’ ’’Ja, og du hjælper mig med, at øve noget lige nu, bliver kæresten mon jaloux?’’ Jeg fik en kæmpe klump i halsen – vidste hun om Bella og jeg? ’’Eleanor har ellers fortalt, at du er sindssyg god i sengen, jeg ville ikke have noget imod, at prøve dig lidt.’’ Hun hviskede lige ud for mit øre. ’’Eleanor, kender du hende?’’ ’’Jaer, vi er ret gode veninder? Har hun ikke fortalt om mig til dig?’’ ’’Vi er ikke kærester længere. Jeg ser en anden.’’ Jeg trak mig væk og gik mod klassen igen. På vejen mødte jeg Bella. ’’Hey, hvorfor er du ikke i klassen?’’ ’’Bare lad være Louis, måske er du sammen med den forkerte elev? Burde du ikke bare lade Ashley afprøve dig?’’ ’’Bella, stop med det der. Hvem er det lige jeg er sammen med? Dig. Ikke nogen andre. Du må aldrig tro jeg vil nogen anden end dig, for det vil jeg ikke!’’ Hun kiggede flovt ned i jorden. ’’Undskyld, det er bare.. Jeg er vist ret jaloux.’’ ’’Hey, det er okay at være jaloux. Det er jeg også til tider, men sådan er det, når man er forelsket. Smut du hellere ind i klassen nu.’’ Hun nikkede og snittede kort min hånd, før hun gik.

’’Okayyyy, så har vi den på plads. Bella, hvad for en rolle kunne du tænke dig?’’ ’’Øhm.. Maggie, tror jeg?’’ Jeg kunne ikke undgå, at smile lidt over, hvor væk hun egentlig var. ’’Godt, du får rollen, som Maggie så.’’ Hun nikkede og kiggede ned i sin computer igen. ’’Så, nu går i gang med, at læse jeres replikker, for jer selv – i bestemmer selv, hvor I vil sidde henne!’’ Hele klassen skyndte sig ud, selvfølgelig på nær Bella og Alice. Jeg lukkede døren, så man ikke kunne se ind og eftersom Bella stadig sad og stirrede ned i hendes computer, besluttede jeg mig for, at gå om bag hende, og ligge mit hoved på hendes skulder. ’’Hvad er du så optaget af?’’ Hviskede jeg lige ude foran hendes øre. Hun sad og kiggede på fodboldtøj. Harry havde fortalt, at hun skulle spille kamp i aften, og at hun vist skulle være sindssyg dygtig, så den kamp ville jeg da ikke gå glip af. Harry og jeg havde aftalt at mødes med Zayn, Liam og Niall også. Drengene havde spurgt lidt indtil Bella, efter hun havde kommenteret mit profilbillede og var meget nysgerrig omkring hende, så jeg glædede mig til, at fortælle dem, hvem hun er, for de ved ikke det er hende vi er kommet for, at se. ’’Harry og jeg kommer og ser kampen i aften, med nogle venner. Jeg tænkte på om du ville med hjem til mig bagefter?’’ ’’Mmmh, klart,’’ jeg tog fat i hendes computer og løftede den op, og straks var hun oppe af stolen og i gang med, at løbe efter mig. ’’Louiiiis! Giv mig den, ej, hvor er du irriterende mand!’’ ’’Har du overhovedet hørt et eneste ord af hvad jeg har sagt til dig?’’ Jeg stillede computeren og tog fat om hende, for at trække hende helt indtil mig og glemte fuldstændig Alice sad der. ’’Jeg vil meget gerne hjem til dig efter kampen,’’ sagde hun og sendte mig et kærligt smil, for derefter plante et lille kys på mine læber. Hun trak sig væk og satte sig på sin plads. ’’Nu skal jeg læse min replikker igennem.’’ Jeg kunne ikke undgå at få klemt et lille grin ud mellem mine læber – hun var da skøn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...