Hate the way i love you

Hader den måde jeg elsker dig, elsker den måde jeg hader dig. Amy Gaertner er en simpel 15 årig pige som elsker at danse og hendes mor og far, der er blevet skilt. Fordi hendes mor fandt en anden, hans navn er Scooter Braun. Alt er ændret sig, hun ser ikke hendes venner, og hun har svært ved at få venner i skolen. Det problem havde hun ikke før. Det eneste hun høre fra hendes værelse er Scooter og hendes mor, tale med selveste Justin Bieber. Ja den syngene 18 årige Justin Bieber. Justin kender godt Amy, og han synes det er synd for hende, men. Amy hader ham mere end noget andet, hun føler det hele drejer sig om ham. En dag Skal Scooter og Amy 's mor Trina, på ferie i 3 måneder. De sætter derfor Justin til at passe Amy da de ikke har andre der kan passe hende, og da Justin er på ferie i lidt tid. Først tror Justin at det er en joke, indtil han finder ud af det ikke er. Hvad siger Justin til det? Og hvad med Amy, vil der opstå følelser for de to unge mennesker, eller hvad?

33Likes
43Kommentarer
1504Visninger
AA

1. Spørgsmål for første gang af ham

 

 

Amys synsvinkel.

Ikke rettet igennem, og videoen skulle være nederst .

Alle 15 årige piger har venner de kan hænge ud med, men ikke jeg og det forstår jeg også godt. Jeg er ikke til at komme i nærheden af, og ingen ture at være sammen med mig. Jeg er hele tiden ked af det, fordi jeg ikke har nogle venner på hele Atlanta high school. Jeg prøver ikke engang, for jeg ved at de i sidste ende vil såre mig. De ved hvem min nye 'far' er, og de vil sikkert udnytte mig af den grund. De vil aldrig nogen side blive min rigtige ven, og derfor er jeg ikke til at komme i nærheden af.

 

Som i helt sikkert også ved er min 'far' selveste Scooter Braun, maneger for f.x Uhser, Carly Rae, og selveste Justin Bieber. Han er faktisk tit hjemme hos os og snakker med min mor og far, jeg kan tit høre dem inde på mit værelse. Ja jeg gider sgu ikke ud til en forkælet pop stjerne, der får alle pigerne og har 'venner' der 'støtter' ham i 'alt'. Det lyder som om jeg er jaloux men nej, jeg er glad for at det ikke er mig der lever på en løgn. Så jeg har det faktisk temmelig godt, selvom jeg ikke får opmærksomhed af hverken min mor eller 'far'.

 

Før hen i tiden hvor min mor Trina ikke var sammen med Scooter, var vi bedste venner i hele verden. Jeg havde venner og den sødeste far i hele verden, men. For et par år siden så hun min far kysse en anden dame, hun blev knust og de begyndte begge to at drikke sig selv i hegnet hver dag. Til sidste blev de fyret, og her efter giftede min far sig igen med den dame han nu engang havde kysset. Min mor fandt Scooter og nu, nu er jeg flyttet ud til Atlanta og her er der ingen venner. De gamle venner jeg havde er vokset fra mig, og vi har nu cuttet alt kontakt vi havde. Alt sammen på grund af min far, jeg hader det og vil bare gerne væk.

 

Mine tanker blev afbrudt af en sur gammel lærer ved navn Mr. Vega, han slår faktisk nogen gange os elever. Vi er bange for at sige det til rektoren eller forældrene, da vi ved at det bare vil blive være. "Amy! Kan du svare mig på det?!" Spurgte Mr. Vega, jeg kiggede sløvt op."Behøver jeg?" Sagde jeg lavt. "Hvad sagde du?" Spurgte han og kom tætter på. "Jeg sagde, behøver jeg?" Spurgte jeg igen, han kom endnu tætter på mig. Han stod ret tæt på mig nu. "Jeg kan ikke høre dig." Sagde han igen. "JEG SAGDE BEHØVER JEG!" Råbte jeg, og lidt efter lidt, kunne jeg mærke min kind svig voldsomt. Jep, han gav mig en lussing.

 

"Hvad var det du sagde?" Spurgte han flabet, jeg sukkede dybt. "Ikke noget." Sagde jeg bare, og igen fik jeg en lussing. "Svar mig så på det spørgsmål." Sagde han, jeg rystede på hovedet. "Nej, jeg kan ikke!" Sagde jeg tydligt, han tog fat i min kæbe og det gjorde pænt ondt. "Og hvorfor ikke?" Spurgte han, jeg vil bide hans finger af. "Fordi jeg ikke høre efter!" Sagde jeg med stor besvær, da han jo holdte fat i min kæbe, han gav slip på mig. "Fint! Så skrid fra mine timer!" Råbte han. "Ja heller end gerne." Sagde jeg og tog min taske, og gik så ud af det kolde lokale.

 

Nu ved i hvordan jeg har det, det kan godt være at jeg bliver slået på, men jeg er i det mindste ikke så falsk som Justin Bæver er. Jeg kom ud på gangen, og hen til de mange skabe i den kedelig grå farve. Jeg vil bare finde mine bøger og smutte hjem, der er ingen grund til at komme, hvis man ikke kommer for at lære noget. Jeg kommer ikke for at lære noget, men kun fordi jeg skal, men den regel kan jeg sikkert godt smide langt væk. Min mor og 'far' er da ligeglad, de tænker kun på Justin og hans album og meget mere.

 

Jeg fandt mit skab, jeg kiggede på det samme kedelig nr. 205. Jeg sukkede og tastede koden ind, 34,27,11,06. Og tog alle mine bøger med hjem, så jeg i det mindste kunne lave lidt lektier. Godt nok gider jeg ikke skolen, men jeg har jo ikke noget at lave når jeg kommer hjem. Jo hvis jeg vil lytter efter mine forældres samtale, men det gider jeg ikke. Det er altid det samme.

 

Så som. "Har du været i studiet, Ryan Good har noget han vil vise dig." Eller. "Nå glæder du dig til at komme til Monaco?" Eller endnu være. "Nå... Hvordan har dig og Selena det." Det eneste der keder mig er, at Justin svare kort og enkelt. "Ja, har set det, og fint." Altid. Korte svar, han kommer aldrig med noget spænende, eller en længer forklaring på hvad han mener. Det er også pænt kedeligt for mig at hører. Så er lektier alligevel sjover.

 

Jeg kom ud fra skolens grund, og gik ned af gaden. Jeg så et par elever der sad og læste udenfor, da det var varmt i dag. Mens jeg gik ned af gaden, kunne jeg se en  bil der kørte hen mod mig. Den stoppede op, og rullede vinduet ned. Det var Ninna, hun går en klasse over mig og er så snobbet. Hun tænker kun på penge, og er ikke glad overhovedet. "Hey seje." Sagde hun med den der lyse stemme hun nu havde. "Jeg tænkte på om, din far er hjemme?" Sagde hun, jeg sukkede. "Han er ikke min far! Og skrid nu!" Råbte jeg ad hende, hun lignede en der var overraskede, men ak. Hun spillede bare. "Det er klart du ikke har venner, din citron." Sagde hun og kørte igen.

 

Som om hendes attitude rørte mig en skid, hun havde bare selv fået for mange citroner siden hun betragtede mig som en. Jeg vil heller være en citron end at være hende, eller Justin f.x. Jeg rullede bare øjne og gik videre ned ad gaden. Jeg kunne se mit hus, og gæt hvis bil jeg så ved vores indkørsel? Nemlig Justin Bieber's bil. Jeg sukkede bare dybt ved tanken om at han var her, kunne ha ikke vendte med at komme ind en anden gang. Jeg kom tætter på huset og så, at hverken min mor eller far var hjemme.. Så var han nok ude og vente! Han har sikkert vendte længe! Pis, jeg har en nøglen. Hvis jeg lukker ham ind, er vi alene hjemme i vores ret så store hus. Gider jeg ikke!

 

Jeg kunne nu se Justin sidde på trappen op til døre og vente, jeg gad slet ikke at lukke ha ind på nogen måder. Jeg gik bare hen mod ham, og vil spørger om hvorfor han var her. Han så mig, og smilte lidt. "Hey Amy." Sagde Justin venligt til mig, da han så mig. Hvad var det han ikke fattet, vi var ikke venner og det vil vi heller ikke være. Jeg sendte ham et olmt blik, og stod nu lige foran ham. "Hvorfor er du her?" Spurgte jeg spydigt, han smilte bare. Okay hvad er der galt med ham?

 

"Jeg venter på din far, vi skulle snakke om noget. Jeg ved faktisk ikke hvad." Sagde han, jeg kiggede stadig surt på ham. "Kan du ikke se at han ikke er hjemme, han kommer først hjem i aften." Sagde jeg, han tabte næsten kæben og lignede :0. "I aften!" Sagde han, jeg rullede øjne af ham. "Ja, han har ligesom andet at tænke på end dig Justin. Eller, nej han tænker nu ikke. Han gør bare ting." Sagde jeg som om det var indlysende. "Hvem har tisset på din sukker mad?" Spurgte han flabet, og gav tegn til at jeg skulle sætte mig. Jeg rystet på hovedet. "Det er lige meget, jeg skal bare ind." Sagde jeg, og gik hen til døren, og tog min nøgle frem. Jeg kunne høre Justin rejse sig.

 

Jeg kom ind, og Justin fulgte med ind. Jeg gik ind på mit værelse, men hvad jeg ikke vidste var, at han fulgte med mig ind. Hvorfor nu det? Jeg satte mig i sengen, og han lige efter. Jeg rynkede næse af det. "Hvad nu!" Sukkede jeg træt. "Hvorfor kan du ikke lide mig?" Spurgte han, jeg rullede øjne og tog en pude op til mig. "Hvorfor skal jeg kunne lide dig?" Spurgte jeg, han trak på skulderne. "Det ved jeg ikke, men det er underligt at du ikke kan lide mig. Det kan alle andre." Sagde han, jeg rystede på hovedet. "Nej, jeg kan ikke. Du får alt den opmærksomhed som jeg ikke får, du er altid omgivet mennesker, og har altid en pige hver aften hvis det stod til dig. Men til gengæld lever du nærmest på en løgn." Sagde jeg.

 

Justin rykkede sig nærmest tilbage, jeg kunne se på ham at han var overrasket. "Okay, det vidste jeg ikke. Det må du undskylde." Sagde han, jeg sukkede. "Pff... det hjælper ikke, de kommer alligevel og vil snakke med dig, og så sidder jeg bare herinde og laver lektier, selvom jeg burde være i skole..." Mere nåede jeg ikke at sige da Justin møgunge cuttet mig af. "Skulle du have været i skole! Hvorfor er du ikke til tie og endnu vigtiger, hvorfor fanden er du her!?" Råbte Justin halvt højt. "Nok fordi at Mr. Vega sendte mig hjem efter at have slået mig!" Råbte jeg igen bare højre. Han så helt WTF ud. "Slår din lærer dig? Sig det dog!" Sagde han, jeg rystet på hovedet. "Nej, de har alt for travlt med dig, at de ikke engang spørger mig hvordan det gik i skolen i dag." Sagde jeg olmt.

 

Justin så helt overrasket ud, dog var han lækker og alt det der, men han vidste ikke særligt meget om dem han omgås med. Han ved sikkert ikke engang hvad mit efternavn er, eller at jeg kan danse, eller hvor gammel jeg er. "Du ved virkelig ingen ting om mig. Vel?" Spurgte jeg, han rystede på hovedet. "Nej, fortæl mig om dig selv." Jeg rystede på hovedet. "Beklager jeg vil ikke kede dig med min livshistorie." Sagde jeg i en rolig stemme. "Okay, så stiller jeg bare spørgsmål om det jeg vil vide." Sagde han, jeg rullede øjne. "Fint jeg har ikke noget andet at lave." Sagde jeg.

 

Han smilte. "Hvor gammel er du?" Spurte han. "15 år." Sagde jeg, han nikkede. "Hvad er dit fulde navn?" Spurgte han. "Amy Gaertner." Sagde jeg, han smilte sødt. "Pænt navn." Sagde han, jeg rullede øjne. "Ja ja, videre." Sagde jeg, han grinte. "Hvad laver du i din fritid?" Spurgte han. "Lytter til jeres samtale i stuen, og danser." Sagde jeg, han så overrasket ud. "Danser du?" Spurgte han. "Er det virkelig det der overrasker dig?" Spurgte jeg ham, han nikkede. "Ja det er, det havde jeg aldrig troede." Sagde han. "Nå men det kan jeg altså." Sagde jeg, han smilte lumsk. "Bevis det." Sagde han. "Glem det, jeg har scene skræk." Sagde jeg, han kiggede på mig. "Her er jo kun mig." Sagde han. "Ja netop, problemet er bare at det er dig. Jeg bliver sikkert rettet på hele tiden." Sagde jeg, han rystede på hovedet. "Dans nu bare, jeg lover ikke at rette på dig." Sagde han.

 

Okay, hvis han ikke troede på mig, så måtte jeg jo bevise det. "Fint, så kom med mig." Sagde jeg, og tog hans hånd så han kunne følge med.  "Hvor skal vi hen?" Spurgte han, mens jeg nærmest trak hans arm af led mens vi løb ned af gangen. "Op på taget." Sagde jeg, Vores tag var nu en ret stor, da vi boede i en lejlighed der snare et en villa. Jeg mener haloo min 'far' er Scooter Braun. Vi har også en hjemme biograf, og en pool, 3 gæste værelser, to stuer, en ret stor spisesal, og 3 toiletter. "På taget? " Sagde han, og ja det var det.

 

Jeg åbnede døren og kunne mærke den kølige luft ramme mig, den var stor nok for mig. "Hvorfor vidste jeg ikke at du kunne danse?" Spurgte han sig selv. "Fordi du bruger for meget tid på at snakke med min mor og 'far'." Sagde jeg, han nikkede. "Nå men dans så." Sagde han, jeg kiggede olmt igen. "Ja ja, finder bare lige noget musik." Sagde jeg, og kiggede i gennem min telefon efter noget godt musik at danse til.

 

Jeg har selv lært det, jeg er ikke gået på en skole eller noget, det meste jeg laver er Freestyle. Han har bare med ikke at grine, jeg slår ham ihjel hvis han gør. Jeg fandt noget musik, og skruede op for musikken. "Du lover ikke at grine." Sagde jeg grav alvorligt. "Ja rolig nu. Dans nu bare, og lad som om jeg ikke er her." Sagde han, og smilte jeg nikkede og tændte den så. (Hendes dans øverst.)

 

Da jeg var færdig, så jeg Justin med åben mund. "Du var vild god! Hvorfor er du ikke blevet min danser endnu." Sagde han og smilte. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke tage i mod hans ros. "Sikkert, jeg er jo slet ikke god, det er bare noget du siger." Sagde jeg. "Hold op med at være beskeden, du var vild!" Sagde han, og for første gang kom der et lille smil fra mig, men det var meget lille. "Hvad var det?" Spurgte han....

 

 

 

 

_______________

 

Hey alle sammen, beklader at det ikke lige er gået som planlagt med den video. Jeg vil prøve noget nyt, så derfor skiver jeg ikke særligt meget på Min anden movelle. Jeg har skrevet den så den er lidt unik i det.

Håber i kan lide den, døm mig ikke for hårdt. Da den ikke er helt i gang, og at den ikke er ligesom alle de andre. Da i sikkert læser mere hvor Justin er en Badboy, men her i er han bare ham selv.

Love U Kh Mig

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...