A Dead Girl Never Lies - One Direction

Ét møde gjorde en ende på det hele... Allie Johnson, har siden den første dag hun mødte, den berømte Harry Styles, ført en dagbog over sit liv. En dagbog om hendes følelser, hendes dage med Harry og hendes mystiske forsvindelser. Da den kun 19 årige pige, bliver fundet død i en af Londons gyder, gør Harry alt hvad han kan for at finde Allies morder. Dagbogen bliver fundet i en skraldespand, nærliggende Allies døds plads, og inden længe finder Harry ud af en masse ting, han ikke vidste om sin forhenværende kæreste. Er der noget, der kan finde frem til denne mystiske morder? Og kan Harry overhovedet klare at læse sig igennem alle siderne? Denne movella er skrevet i dagbogform, men er ellers set fra Harrys synsvinkel.

19Likes
10Kommentarer
672Visninger
AA

2. Kapitel 1

"Jeg må finde ud af hvad, der skete." Siger jeg, mens jeg irriteret går frem og tilbage.

"Harry, lad nu politiet gøre deres job." Min mor, Anne, kigger bekymret på mig. Jeg sukker.

"Jeg kan da ikke bare sidde og vente på de har fundet ud af hvad, der skete med hende." Siger jeg og sætter mig frustreret ned på en høj, hvid stol.

"Harry, de skal nok finde ud af hvem, der gjorde det her i mod hende. Det lover jeg dig." Siger hun og smiler optimistisk til mig. Jeg sukker, men nikker alligevel.

"Mr. Styles?" Spørger en kvinde. Jeg kigger op på hende. Hun er køn, midten af trediverne og iført en lyseblå skjorte og en tætsiddende sort nederdel, med et par sorte stiletter. Jeg nikker.

"Vil De venligst følge med mig?" Spørger hun høfligt, men smiler alligevel stort til mig, da jeg langsomt rejser mig fra stolen. Hun vender sig om og går ned ad gangen og til højre ind af en stor dør. Jeg følger forsigtigt efter hende og ender i et rum, hvor to mænd i jakkesæt, den ene siddende og den anden stående. Jeg kigger forvirret fra den ene mand til den anden.

"Mr. Styles vil De være venlig at sætte dem ned?" Spørger den stående med en professionel, høflig stemme. Jeg nikker og gør som han siger. Overfor mig sidder, en ikke ligeså høflig mand, med et stramt udtryk i ansigtet.

"Mr. Styles vi vil gerne stille dem et par spørgsmål." Siger manden, der sidder overfor mig. Jeg nikker og han tænder for en båndoptager.

"Mr. Styles hvor var De tirsdag den tredje december 2013?" Spørger han med et professionelt udtryk i ansigtet.

"Jeg var ude og købe julegaver, til Allie." Siger jeg og synker den klump, der har sat sig i halsen på mig.

"Har De et alibi?" Spørger manden, der står i døren. Jeg kigger op på ham.

"De ved vel hvad et alibi er, gør De ikke Harry?" Spørger den siddende. Jeg kigger skiftevis på dem.

"Butiksassistenterne. De så mig. De betjente mig." Siger jeg forvirret. Den stående nikker og jeg slapper lidt mere af. "Er jeg mistænkt?" Spørger jeg bekymret. Den stående ryster på hovedet.

"Overhovedet ikke Harry, men sådan her er det altså bare." Siger han venligt. Jeg nikker og kigger på den siddende.

"Kender De nogen, der ville skade miss Allie Johnson?" Spørger den siddende og skriver noget ned på en lille gul blok. Jeg ryster på hovedet.

"Alle elskede Allie." Siger jeg, men kommer hurtigt i tanke om drengene. Hvis jeg fortalte dem det ville de måske blive mistænkte. Det kunne jeg ikke lade ske. "Måske var hun bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt." Siger jeg og den siddende nikker.

"Måske ja." Siger han og rejser sig op. Han går over til den stående og de står og diskuterer lavt, mens jeg forsigtigt rykker lidt på mig, så jeg bedre kan se hen på dem.

"Harry, vi har noget af Allies du skal have." Siger den venlige af de jakkesæts beklædte mænd. Jeg nikker og rejser mig, da han kommer gående hen til mig. Han afleverer en lille lyserød bog i noget plastic. Jeg tager den forsigtigt og kigger studerende på den.

"Allies dagbog. Vi fandt den i en af containerne, i nærheden af hvor man fandt hende. Vi synes du skulle have den." Siger han. Jeg nikker og mumler et tak.

"Der var ikke mere. Vi ringer hvis vi finder ud af mere." Siger den mindre venlige af dem. Jeg nikker og giver dem begge hånden inden jeg endnu engang går ud til min mor.

 

Kan jeg virkelig tillade mig at læse min kærestes dagbog? Hvis jeg skal finde svar er det måske den eneste mulighed. Jeg åbner bogen og slår op på den første side, som er fyldt med Allies nydelige håndskrift.

Jeg så ham. Han er den mest nydelige skabning jeg nogensinde har set. Hans krøller falder perfekt omkring hans ansigt. Han har de mest perfekte grønne øjne. Han er bare perfekt. Og han har inviteret mig ud. Selveste Harry Styles har inviteret mig ud. Jeg var målløs. Er jeg virkelig god nok til Harry Styles? Smuk nok? Det må han næsten syntes. Han grinede på sådan en sød måde, da han skulle invitere mig ud. Han lavede den sjoveste lyd.

Han spurgte om jeg ville mødes med ham i morgen på en lille café. Jeg kunne jo ikke andet end at sige ja. Han vil hente mig halv otte. Hvad tager man overhovedet på, til sådan en anledning? En kjole? Ja en kjole. Det må være det. Åh, jeg skal se perfekt ud. Harry Styles fortjener en perfekt kæreste. Kæreste. Det ord kan jeg godt lide. Måske vil han en dag bruge det om mig. Hvis jeg ikke kvajer mig. Åh tænk nu hvis jeg kvajer mig. Nej jeg må ikke tænke på det. Jeg kan ikke tænke på det. Jeg kan ødelægge det hele allerede på første date. Nej det vil jeg ikke lade ske. ALDRIG.

Men mon ikke jeg kommer til det? Så klodset som jeg er, så kommer det helt sikkert til at ske. Men jeg skal ikke tænke på det. Det eneste jeg skal tænke på er at jeg har en date med selveste Harry Styles. Harry Styles fra One Direction. Hvor vildt bliver det lige? Jeg dåner næsten ved tanken om at hans læber måske kommer helt tæt på mine. Måske vil det udfolde sig til mere. Nej det vil jeg slet ikke tænke på  nu. Nu vil jeg sove og drømme om min date med Harry Styles! Argh jeg kan slet ikke fatte det! Jeg må lige nive mig i armen en sidste gang og være sikker på at det ikke er en drøm. Nej jeg er stadig vågen. Hvor er det vildt!!!

- Allie

 

Et lille hjerte omslutter hendes navn, da hun slutter det første kapitel af sit liv, i sin lille lyserøde bog. Jeg smiler tilbage ved tanken, mindet, om første gang jeg så hende stå foran mig. De perfekte grønne øjne. Det blonde hår, der var sat op i en perfekt knold. Den ternede røde skjorte og de lyseblå jeans sammen med hendes røde Converse. Hun så, så perfekt ud. Hun var perfekt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...