Ord Kan Dræbe

Ord Kan Dræbe

2Likes
1Kommentarer
169Visninger
AA

1. Livet er ikke altid en dans på roser

Sofia sad i vindueskarmen og tænkte. "Hvad skulle hun gøre". Christian hen-des kæreste havde lige droppet hende. Hendes følelser for ham var uvirkeli-ge store. Efter han droppede hende var hendes hoved fyldt med både vrede og sorg. Hun kunne ikke gøre anden end at acceptere hans beslutning. Det ville ikke hjælpe at råbe og skrige, for det ville bare gøre situationen værre. De sad i hans værelse da han fortalte om hans beslutning. Han sagde at det ikke var hendes skyld, for han elskede hende, men ikke som mere end ven-ner. Han sagde at han var blevet forelsket i en anden og at det var ved at blive rigtigt seriøst.


Sofia begyndte at græde, og han satte sig tættere ind til hende og gav hende et stort kram. ”Jeg kan ikke gøre noget”, sagde Christian. Mine følelser for dig er ikke så store som de er for Maria. Du er bare mere som en ven for mig. ”Maria”, udbrød Sofia. ”Er det Maria”? Hun kunne ikke tro hendes egne øre. Han havde følelser for hendes bedsteveninde. Og hende ligeså. Og hun hav-de ikke sagt noget? Sofia rejste sig op, tørrede hendes tårer væk og tog hen-des cardigan på. Åbnede døren og gik. Christian begyndte at græde. Han havde måske mistet hans bedsteveninde. Hun ville sikkert aldrig tilgive ham.


Maria kom ind på Sofias værelse. Sofia bad hende om at gå utallige gange. ”Jeg vil bare være alene og tænke over tingende”, sagde Sofia. Maria nikkede og gik ud i husets køkken, hvor hun satte sig ved spisebordet, Christian også sad. De ville vente på at Sofia kom ud. De ville bare forklare sagen ud.


Da der var gået et par timer, kunne de ikke forstå at hun ikke var kommet ud. Christian sagde til Maria at hun skulle blive i køkkenet imens han gik ind for at snakke med Sofia. Døren ind til hendes værelse var låst, men han vid-ste hvor der lå en ekstra nøgle. Han låste døren op, åbnede den og skreg af skræk. Tårrene trillede ned af kinderne og Maria kom løbene ind i værelset. Sofia lå på gulvet omringet af en stor blodpøl. Hun havde skåret begge hen-des pulsåre op. Hun havde begået selvmord. Maria tog hendes telefon frem og ringede 112. Imens hun snakkede med alarmcentralen. Lå Christian på gulvet og holdt Sofias hånd. Han græd og græd indtil politiet og ambulance-folket kom, hvor at de fik at vide at de skulle gå ud i køkkenet.
Efter cirka en times tid kom de ud og sagde at hun ikke var til at redde. Ma-ria og Christian vidste ikke hvad de skulle gøre. Skyldfølelsen var hård. Chri-stian udbrød, ”det er min skyld det hele”. Maria prøvede at trøste ham og sige at det ligeså meget var hendes skyld. Men intet hjalp. Da de skulle for-klare politiet hvad der var sket. Blev Maria helt stum. Hun skulle ikke få et eneste ord sagt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...