Killer 2 | Liam Payne (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
Anden del af Killer | Liam Payne (One Direction) Forholdet i det lille villahus bliver forandret, da gamle minder bliver revet op igen, når der kommer nye overraskelser og når en ny seriemorder står på spil. Nu bliver det fem drenges tillid sat på prøve, ligesom forholdet mellem Liam Payne, der har udnævnt sig selv som gruppeleder, og den tidligere balletdanser, Katie Rose, der har en uventet overraskelse i ærmet. Hvem står bag de grusomme mord? Og hvilke andre overraskelser bliver gravet frem?

13Likes
3Kommentarer
358Visninger
AA

2. Kapitel et

"Hvad får dig til at tro det?" Mit blik gled over på Harry, der med rykkede bryn og en skæv læbe, så på mig med et forvirret blik. Han så nærmest skræmt ud ved tanken, som var der noget inde i ham, der flettede sig sammen til en klump på bunden af hans mave. Jeg trak lidt på mine skuldre og så på mine fødder, da jeg ikke vidste, hvad jeg i virkeligheden skulle svare.


"Jeg har mine teorier." Jeg vendte mig mod den tavle, som var blevet placeret midt i stuens rod. Intet havde rigtigt forandret sig, selvom der efterhånden var gået et stykke tid, siden vi sidste gang stod i en lignende situation. Jeg kunne mærke de andres blikke i min nakke, da jeg studerede mit eget værk, der bestod af en masse ord, der kunne skabe væmmelse hos de fleste.


"Og hvad nu hvis, du i virkeligheden tager fejl af dine teorier?" Louis stemme satte sig som en klump i min hals, hvilket fik mig til at tvivle. Louis havde en særlig evne, når det kom til mine svagheder for uden egentlig at kende til dem, så ramte han alligevel plet. Ikke kun en gang eller to, men hver eneste gang. Lyden af hans stemme, hans vejrtrækninger og ikke mindst hans latter, fik alting inde i mig til at gå i stå, som gik alt ned blot ved at trykke på en knap.
"Det giver mening for mig." Liam sad tilbagelænede i sofaens bløde puder, mens han holdt en varmt kop te i mellem sine hænder. Han sendte mig et forsigtigt smil, da jeg vendte mig mod de fem drenge, der alle lignede sig selv. Zayn sad, som sædvanlig, i sin lænestol i det hjørne der var længst væk. I mellem sin pege og langefinger holdt han en smøg og engang i mellem, når han tog et hiv, fordelte en flok af røgringe sig i luften.


"Det lyder grusomt." Niall, der sad i den modsatte ende af sofaen, så på mig med et dystert blik. Jeg nikkede selv ved tanken, mens kuldegysningerne krøb sig op af min ryg og videre ud i mine arme. Grusomt var et passende ord, men forfærdeligt, rædselsfuldt eller afskueligt var et bedre ordvalg, hvis man kunne beskrive situationen. I virkeligheden virkede det ikke som om, at det lige frem gik ham på.


"Det lyder bekendt i mine ører." mit blik fløj over på Zayn, der for første gang i dag havde åbnet op om sine meninger. Jeg studerede hans krop og ansigt, som havde jeg aldrig set ham før, som var han kommet ud af det blå. Jeg følte mig gennemskuet, da hans blik pludselig mødte mit, da jeg beundrede hans øjnes brune kulør.


"Det er bekendt. Jeg tror, at vores gærningsmand har ladet sig inspirere af  fortidens, nok mest, berygtede seriemorder i Englands historie; Jack, Jack the ripper." Harrys blik lå på hans hænder, Nialls var pludselig faldet på guitaren, der var blevet placeret i stuens ene hjørne, mens Liam og Louis så på hinanden med frygt i blikket.


"Hvorfor lige ham?" Louis havde nu fjernet sit fokus på Liam, og hans kolde blik lå nu på mig, som forventede han en god forklaring. Jeg sukkede lavmælt, så ingen ville kunne høre det, ihvertfald ikke på længere afstand.


"Vores gerningsmand har været grundigt, hvad angår ofrenes lig. Politiet og retsmedicinerne har udtalt at ofrene, kort  tid inden deres død, er blevet forgiftet, hvilket er set før. Udover det så har vi ladet os fortælle, at ofrene har fået fjernet livsvigtige organer, som nyrer, lunger osv.  derudover så har alle ofrene det tilfælles, at deres job hver især var prostitution."


"Så det du siger er, at vi leder efter en mand, der vil forsøge at finde en kvinde ved navn Mary Ann?" Louis fnes kort, inden han fortsatte: - "Nu må I da tage jer sammen, kan I ikke se, at det er urealistisk. Vi lever i året 2014, ingen interressere sig for den slags." Louis slog sig på lårene af den latter, der fyldte rummets tavshed ud. Hans latter fortsatte i en endeløs strøm, indtil han til sidst måtte hive efter vejret.


"Og din teori er?" Jeg plantede et provokeret blik på ham, mens mit ene øjenbryn skød i vejret. Han rømmede sig kort, inden han lænnede sig frem mod bordet, hvor den sidste cigaretpakke lå.


"Ser I, mit forslag lyder på, at vores mand ganske simpelt er syg i roen. Intet andet end det, hvilket giver bedre mening end dit oplæg om gammel engelsk overtro. Du er blevet skør Katie, men ingen er istand til at se det, udover jeg." vreden begyndte at boble inde i mig, som kunne jeg eksplodere hvert sekund, som en livsfarlig og tændt vulkan. Jeg bed mig hårdt i læben, så smagen af blod spredte sig på min tunge. Louis havde igen startet sin latter op, mens han fægtede med sin tændte smøg. Han nød at provokere mig.


"Jeg holder mig til Katies teori, og bare så du ved det Tommo, så er historien bygget på realitet og ikke en gammel engelsk skrøne," Louis ansigt blev stift, som Zayn afsluttede sin velformulerede sætning. Han stak smøgen tilbage i munden, mens han fornærmet faldt tilbage i sofaen, der beklagede sig under hans vægt.


"Vi holder os til Katies plan indtil videre, hvis beslutningen står til mig." Liam klappede for en kort stund, men lod den langsomt gå ud, da ingen andre hoppede med på vognen. Jeg stod tilbage og skabte et sidste overblik over flokken, inden de ville krybe tilbage i deres huler, der lå jævnt fordelt på husets to etager.

 

Yay, så kom den langt om længe! Jeg beklager virkelig, hvis ventetiden har været lang for nogle af jer, men nu er den her. Første kapitel er ikke så spændende, da det først er længere inde i handlingen, at der vil blive lagt nogle ledetråde ud.

Jeg håber i fortsat vil læse med. xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...