Dance like Stars (Justin Bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2014
  • Opdateret: 21 aug. 2014
  • Status: Igang
Kort efter Rebecca Gonzales eller Becky som alle kender hende blev 19 år går hun til hendes livs optagelsesprøve som kvindelig danser på Justin Biebers worldtour, i en kamp for hendes egen overlevelse. Et år før fik hun konstateret hun havde kræft i blodet, men i stedet for kemo, som højst sansyneligt ikke ville virke på hendes allerede udbredte kræft, beslutter hun for at kæmpe til det sidste med hendes dans, der i et helt år havde hjulpet hende mod kræften, en mirakel historie fra lægernes side med en pige hvis dans kunne slå kræften ihjel.
Kommer Becky med på Justins Tour, og overlever hun kræften, eller leger den bare med hende?
Læs med i: Dance Like Stars

(Det skal lige siges alt med kræften er fiktion og selvom det nok ikke er muligt finder det altså sted i min movella, så jeg håber I vil bære over med det)

12Likes
3Kommentarer
515Visninger
AA

3. Kapitel 2


 

Der var gået 2 måneder. Vi havde lært stort set alle dansene, men manglede lige 2, og så skulle vi selvfølgelig øve os i løbet af touren på de danse vi allerede havde lært.

Vi fik besked på vi skulle møde op ved studiet hvor Justin optog hans sange klokken 7.00 AM, og det var EKSTREMT tidligt efter min mening. Seriøst det var jo nærmest kun lige blevet lørdag (ja det var lørdag. Op klokken 7 en lørdag. No go for mig, så de var heldige jeg mødte op) så de var jo syge i deres små hoveder!! Jeg havde sku da brug for min skønhedssøvn. Selvom den ikke virkede så godt, havde jeg vel stadig brug for den. Ikke? Okay jeg tror bare jeg lader det ligge og fortsætter.

Men som sagt skulle vi mødes klokken 7, så jeg havde slæbt 2 kufferter med, med to af de der små kuffert ting der kan sidde fast på håndtagene man trækker dkufferterne i. Ved I hvad jeg mener? Det håber jeg for, jeg stinker til at forklare ting. Bare så I er en smule forberedt, og hvorfor fanden afbryder jeg mig selv hele tiden?

Så stod jeg der. Forever alone, med 2 giga kufferter klokken SYV om morgenen, og der var alligevel ikke nogen. Hvad fuck skete der for det? Min mobil bippede, og en besked tikkede ind fra Al.

Al: #Hvor helved er du tøs? Sover du? Let så din dovne røv og KOM. Vi venter forfanden kun på dig!!#

Mig: #Hvor er I? Jeg står forfanden ude foran studiet ALENE!#

Al: #HALLO! Tænk dig om. Vi er sku forhelved ved bagindgangen!!#

Mig: #Jeg HADER jer lige nu :D. Hvorfor har ingen fortalt mig det!? Er på vej#

Jeg muggede mig vej hen på den anden side af den mega bygning. Den var sikkert meget god og lege gemmeleg i? Okay glem det. Jeg ville så meget bare fare vild og så ville jeg rådne op et eller andet weird sted. Jeg hørte snakken og så endelig resten af danserne (både de mandelige og kvindelige). Udover os 9 piger/kvinder var der også 10 drenge/mænd (jeg har altid hadet forskellen på pige og kvinde og dreng og mand. Altså en kvinde er vel stadig en pige right?).

Nå men jeg startede med at gå hen til Al og slå hende for sjovt i baghovedet, og skældte hende ud med et smil på læben over de manglende informationer. 

Folkene der skulle holde øje med os forklarede hvad der nu skulle ske. Viste os vej hen mod busen vi skulle være i mens vi kørte, og under længere ture nogen gange sove deri. 19 mennesker på 1 bus? Forhelvede altså. Har jeg nævnt jeg HADER og være omgivet af mange og at jeg altid ender med at blive træt af de andre og totalt pissed over enhver lille ting jeg ikke kan lide de gør? Nå ikke? Men nu ved I det.

 

***

 

Vi var ankommet til en lille rasteplads lignende ting, hvor der allerede var parkeret et par af busserne, så jeg gik ud fra vi alle lige skulle samles her og forhåbentlig få noget mad, for ja om morgenen bliver jeg meget hurtigt sulten. Resten af dagen er jeg så heler ikke så sulten, så ja det giver nok ret god mening.

Vi steg ud af bussen og solen stegte mig seriøst. Det ville ikke undre mig hvis jeg stod og lignede en gris der havde taget lidt for meget tøj på. Ret nedern da der var mange der skulle møde os for første gang, og vi først der havde mulighed for rigtig at lære Justin og kende (og selvfølgelig resten af touren, men den var jo så lang right?) og så skulle deres førstehåndsindtryk af mig selvfølgelig være et pænt billed af en brændt gris med håret nærmest klistret ned over ansigtet. Ikke et kønt syn. Jeg siger det bare, men det var godt I ikke var der.

“Vi er rigtig glade for at se jer alle sammen idag, og vi glæder os rigtig meget til at arbejde sammen med jer, nye som gamle. Vi har jo som i sikkert ved planlagt den her tourne i rigtig lang tid, og håber i den grad det bliver en stor succes, og selvfølgelig at vores show bliver kanon godt, og mine beliebers bliver tilfredse med hvad vi har fået lavet. Så nu får vi egentlig bare lidt mad, til dem der er sultne altså, og så kører vi egentlig bare videre. Tak for I gad lytte.” sluttede Justin han lille ‘tale’ hvis man kan kalde det det af med.

Vi begyndte alle så småt og klappe, og ja jeg styrtede selvfølgelig op til det lille buffet lignende bord. Og gard jeg skal lige jer det smagte godt.

Nå nå. Jeg fik spist mig mæt, og selvfølgelig var der allerede nu en stram tidsplan da vi skulle nå frem til det hotel vi skulle være på et par dage før den egentlige koncert, så vi havde tid til og øve på scenen, få de sidste danse på plads osv osv…

 

***

 

Jeg vågnede næste dag ved en småsnakken fra den anden ende af rummet, og pga min hjerne var så awesome ved den lige hvornår jeg skulle vågne så jeg ikke lagde der og sov som den sidste. Har været der, og seriøst har altid mareridt om sådan noget, men heldigvis var det ikke sket i lang tid, så jeg var da glad.

Jeg fik skiftet, de sidste vågnede og vi gik derefter ned til morgenmaden, og da jeg ikke fik aftensmad dagen før var jeg pisse sulten. Jeg kunne seriøst spise en ko indsvøbt i bacon og fyldt med  mere bacon, æg og pandekager med sirup. Mums. Jeg ved det. Det var lige hvad i trængte til og høre. 

Vi fik spist færdig, og jeg var godt tilfreds da Al endelig stoppede med og kaste mad i hovedet på mig og lod mig spise min mad i nogenlunde fred. 

Vi gik så mod salen for at træne, for ja hotellet havde deres egen dansesal. Nå men ja vi gik der hen, skiftede alle til træningstøj, og instruktøren kom så ind. Vi startede med at strække ud, hvor efter vi øvede dansene igennem, og lærte en enkel dans mere, så vi manglede kun en som vi skulle lære dagen efter, og ja så var vi ellers nogenlunde klar til koncerten tre dage efter. Eller I ved. Man kan vel altid håbe vi alle havde styr på det. Right?

 

________________________

​1000 tak til Phinepigen som har lavet det super flotte cover og personbilleder!!

Og tak for at I vil læse med. Smid gerne en kommentar med hvad i synes og eventuelt nogle konstruktivt kritik så jeg kan lave den bedre! <3 :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...