Give me three weeks ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2014
  • Status: Igang
Den søde uskyldige Spencer har fået et job som svømmetræner og skal derfor træne Niall Horan's nevø Theo i svømning. Normalt er det barnepigerne som kommer og henter børnene om eftermiddagen, men én tirsdag tropper selveste Harry Styles op for at hente Theo. En meget intens kontakt opstår hurtigt mellem Harry og Spencer men lykken er kort, og snart skal Harry videre på sin turné. Vil gnisten vare ved og vil løfterne overholdes? Vil Harry glemme alt om Spencer og vil Spencer trods sine løfter være sammen med en anden?

5Likes
3Kommentarer
159Visninger

2.

Lange ben. Små hofter. Små bryster.

Hej mit navn er Spencer Adams og lige nu står jeg og betragter mig selv i det store spejl, på vej ind til bruserummet i svømmehallen. Dårlig vane, men alle gør det.

Hver gang en af mine elever går forbi mig hilser eleven på mig, ikke så meget fordi at det var noget de skal eller forældrene har bedt dem om det. Jeg har bare altid haft et godt forhold til børn, dog er jeg fast besluttet på at jeg aldrig, og der mener jeg virkelig aldrig, selv vil have børn. Det springer jeg da vidst lige over.

Det er ikke fordi at de ikke er søde, de er bare så krævende. At undervise en flok unger hver tirsdag og fredag er hårdt nok. ”Kan vi springe fra vipper i dag?” ”Lukas sprøjter med vand.” ”Jeg har engang været ved at drukne.” Jeg har snart hørt en drukne historie fra alle mine elever. De siger det kun for at få opmærksomhed. Opmærksomhedskrævende unger!

Ude i svømmehallen sad godt halvdelen af svømmerne på mit første tirsdags hold. Jeg har altid 3 hold om tirsdag og kun ét om fredag. Åh, lad det snart blive fredag!

Holdene om tirsdagen er to haletudse hold, det er de dårligste og yngste, det hænger tit sammen, udover det så er der også et pingvin hold og det er for de mere øvede svømmere, som stadig ikke er så gamle. Holdet om fredagen er for de børn vis forældre mener at de skal have lidt mere undervisning, så det er et stort hold med en masse børn der er blandet på kryds og tværs af niveau og alder.

Da resten af mine svømmere kom, kunne vi begynde og jeg begyndte straks at råbe navnene op. "Jacob?" " Ja." "Emily?" "Ja." " Annie?" "Ja." Og sådan forsatte det indtil alle navnene var blevet råbt op.

De første 2 hold var hurtigt overstået, så nu er jeg igang med mit tredje og sidste hold. Først skulle vi lave lidt opvarmning hvor vi hoppede lidt rundt og svingede med armene. Bagefter skulle de bare svømme lidt rundt i vandet, og i dag var en af de få dage hvor jeg var med i vandet eftersom at min kære hjælpetræner var blevet syg. Så her står jeg altså med godt 20 krudtugler i noget pisse koldt vand. Skønt!

"Alle sammen op af vandet! Vi er færdige for i dag. I har alle været super gode! Vi ses næste gang." Alle børnene var straks oppe af vandet og ude i omklædningsrummet, og så står jeg her med al oprydningen for mig sig, men kun fordi min hjælpetræner ikke er her. Hun hedder forresten Katie, just in case you didn't know.. Hvilket du jo af gode grunde ikke gjorde.

"Undskyld, ved du hvor Theo er?" Jeg vendte mig smilende om og jeg kunne umuligt undgå at lægge mærke til hans grønne øjne, da han næsten stod alt for tæt på mig. Jeg trådte af ren refleks bagud. "Du kan prøve at kigge i omklædningsrummet, men ellers vente de andre forældre ude ved indgangen, så kommer børnene selv derud efter at de har klædt om."

Jeg vendte mig om for at samle lufferne op da en tanke ramte mig.

" Du er da ikke Theo's far?" Han slog en fyldig latter op og rakte høfligt en hånd ud imod mig. "Hej jeg er Harry. Theo's onkel skulle have været her og hente ham, men der opstod en mindre situation derhjemme og her står jeg nu."

Jeg gav ham hånden og præsenterede også mig selv, hvor efter jeg igen bukkede mig ned for at samle lufferne op.

"Er det ikke noget jeg skal hjælpe med det der?" Mine øjne fangede ham og for første gang fik jeg kigget lidt nærmere på ham. Han havde et par sorte tætsiddende jeans og en løs t-shirt. Håret var afslappet trukket tilbage. Der var noget velkendt over ham, men han var faktisk rigtigt rigtigt flot.

"Det skal du da ikke, det er jo trods alt det jeg bliver betalt for" sagde jeg med et glimt i øjet.

Han nikkede forstående med et grin men blev afbrudt af en glad barnestemme der fyldte hele svømmehallen. "Harry!" Der gik ikke længe før Harry stod med Theo i favnen og så helt lykkelig ud. Det var tydeligt at de to havde et helt specielt forhold og det fik da også mig til lige at trække lidt på smilebåndet.

"Jeg håber at vi støder ind i hinanden på at andet tidspunkt, Spencer" sagde han med et smil inden vores øjne mødtes igen en sidste gang og han vendte sig om og gik ud af svømmehallen. Mine øjne helvede på ham hele vejen.

"Det håber jeg også, Harry" hviskede jeg for mig selv inden jeg for tredje gang bukkede mig ned for at fjerne lufferne og denne gang fik jeg godt det uden afbrydelser.

På vej hjem kunne jeg ikke få ham ud af mine tanker, Harry Harry Harry, hvem var det nu han var? Jeg havde set ham et eller andet sted før. Måske havde han bare været oppe og hente Theo før, ja det måtte være det.

Det var i slutningen af september så det var begyndt at blive en smule koldt udenfor. Jeg frøs og satte derfor tempoet op og det resulterede i at jeg hurtigere kom hjem i min lille lejlighed igen. Der hang en svag duft af vanilje i luften da jeg trådte ind igennem døren. Så glemte jeg nok at slukke duftlyset inden jeg tog afsted på arbejde i dag. Flot Spencer, stolt?

Jeg slog mig selv skuffet i hovedet. Tænk hvis min lejlighed var brændt ned, min elskede lejlighed!?

I princippet kunne den nok ikke brænde ned, da det var en kælderlejlighed og derved faktisk ikke kunne komme længere ned? Helt dum var jeg da vidst ikke, hah!

Men hvad hed det så, for den kunne umuligt brænde op? Eller kunne den? Okay glem hvad jeg lige sagde!

Jeg valgte at bevæge mig væk fra mine meget dybe tanker om op - og ned brænde og begyndte derved så at tænke på hvad jeg skulle spise til aftensmad. Det ville nok også udvikle sig til nogle meget dybe tanker hvis jeg ikke tog helt fejl.

Harry's synsvinkel

Drengene og jeg var taget ud i byen for at spise aftensmad, selvom jeg egentlig ikke rigtigt var sulten. Niall's mor havde for mindre end tre timer siden fyldt både Niall og jeg op med nogle lækre boller, så jeg havde næsten ikke plads til mere. Dog virkede Niall ikke til at ville takke nej til en omgang aftensmad, og hvis jeg kendte ham ret ville det blive en stor omgang aftensmad. Knægten er og bliver umættelig.

"Hvad med Nandos?" Foreslog ingen anden end selveste Niall hvilket fik os alle til at trække på smilebåndet. Selvfølgelig foreslog han Nandos og selvfølgelig var han sulten.

Ingen af os svarede og så faldt spørgsmålet sådan lidt til jorden. Liam kiggede bekymret op med himlen da et par dråber ramte os.

"Hvad siger i til kinesisk takeaway? Det ser ud til at regnen blot vil blive værre og så kan vi komme hjem hurtigst muligt" sagde Liam og hentydede til en kinesisk restaurant på den anden side af gade.

Vi tilkendegav os meget hurtigt enige i hans bedømmelse af vejret og sigtede derfor mod den kinesiske restaurant. Da vi trådte indenfor omringede den stærke lugt af friture mad os hurtigt, og efter et hurtigt kig på køen op til kassen blev vi enige om seks store forårsruller med kyllingespyd og bønnespirer salat som tilbehør. Seks fordi vi havde Niall med, og ja.. Han er Niall.

Restauranten var allerede godt fyldt op og fem drenge som stod og fjollede bagerst, gjorde det ikke frem mere rummeligt. "Hey dreng, det her bliver på min regning. I kan bare begynde at gå hjem og dække bordet, så skal jeg nok komme med maden." "Jeg bliver her hos dig Hazza, så kan jeg også hjælpe dig med at slæbe! Du kommer sgu ikke langt med de der arme" brød Louis grinede ud. Jeg gav ham dræberblikket og kiggede fornærmet den anden vej, og hørte derefter de andre tilslutte sig Louis' grin. Møgunger.

De andre drenge gik hjem lige efter, at Liam havde forsikret sig om, at det var okay med os at de bare gik.

"Harreeeeeh, vi ved begge to at du ikke kan være sur på mig" grinte Louis og kiggede på en meget charmerende måde på mig. Vi brød begge ud latter og jeg puffede let til ham. Han er sgu en ven i verdensklasse.

Køen skred langsomt fremad og jeg pustede tungt ved. Dette kunne godt komme til at tage en evighed, eller i hvert fald bare meget lang tid! Louis puffede til mig og sendte et blik hen mod en mørkhåret pige, som stod med ryggen til, næsten helt henne ved kassen.

"Kan du ikke bruge lidt af din Harry-charme på hende og muligvis få os længere frem i køen?" Grinte han selvsikkert. Jeg rystede bare på hovedet af hans åndssvage ide og grinte af ham. Muligvis er jeg noget nær verdenskendt men det med at score tilfældige piger fordi jeg kan se fordele ved det, er ikke noget jeg gør.

Jeg må indrømme at hun nu alligevel ser godt ud bagfra. En fast lille røv godt placeret i et par stramme jeans og nogle lange ben. Det tror jeg at alle drenge ville falde for. Nu mangler ansigtet bare lige.

"Hvis hendes ansigt er kønt kunne jeg måske godt bruge lidt af min charme på hende når hun har bestilt" sagde jeg til Louis. Jeg fulgte hans blik hen mod den ukendtepige endnu en gang. "Det ser nu godt ud bagfra" indrømmede Louis og smilede hen til mig.

Udenfor stod det nu ned i stænger og jeg blev meget glad for at der var mindre end 50 meter hen til Zayn's lejlighed, hvor vi for i dag havde slået lejer. Mit hvilede stadig diskret på pige som nu var ved at betalte. Kontant. Louis puffede mig hentydende i siden til at hun nu ville vende sig om og jeg smilede selvsikkert.

Hendes hår fløj let igennem luften, præcis som på film, da hun vendte sig om. Hun lignede.. Spencer!

Wow! Nok var hun smuk i svømmehallen, helt naturlig og med det våde hår samlet i en knold, men når hendes naturlige krøller komme frem, får bare en anelse makeup på og kommer i noget mere ordentligt tøj end blot en badedragt, ser hun jo faktisk fantastisk ud.

Hun fik også elevatorblikket flere gange tidligere da hun kun stod i sin badedragt, men hun lagde nok ikke mærke til det. Det var diskret.

Jeg opdagede at jeg havde stået og stirret på hende og bevægede nu mit blik op mod hendes øjne og fangede hurtigt hendes. Der var tydeligvis overraskelse i hendes blik, præcis som der havde været i mit, men det var også som om der var noget andet.. Noget nysgerrigt. Hun studerede mig på en helt specielt måde.

En måde som mange er stoppet med at studere mig på efter jeg er blevet kendt. Det er som om hun prøver at finde ud af hvem jeg egentlig er.

"Hej!" Louis' stemme bryder stilheden hvilket vidst kommer bag på både Spencer og jeg. "Hej Harry, og hej, åh undskyld hvad er dit navn?" Hendes stemme fylder hele rummet og et sødt smil kommer frem på hendes læber.

"Kender i to hinanden?" Louis kigger overrasket på mig med et løftet øjenbryn og jeg nikker som svar på hans spørgsmål. Han glemte at fortælle sit navn til Spencer, så jeg fortsætter samtalen for ham.

"Hans navn er Louis, undskyld han ville ikke være uhøflig." Jeg smiler først til Louis og så til Spencer og dernæst kaster jeg et blik ud mod gaden, hvor regnen stadig falder ganske voldsomt. "Det er næsten ikke et vejr at gå hjem i det her, og vi skal kun gå små 50 meter for at komme hjem. Jeg er sikker på at du gerne må komme med, altså hvis du vil?" Mit blik hvilede stadig på Spencer.

Jeg kunne høre Louis hoste falsk men så kun Spencer nikke og smile på sin helt egen søde, uskyldige måde. Han er vidst ikke tilfreds med at hun tager med hjem og spiser, men det er jeg.

***

Ja det var så det første kapitel, som jeg da selv indrømmer har været under opsejling længe!

Men her er det og jeg håber så inderligt at i kan lide det, og at i selvfølgelig ikke finder for mange fejl.

Som en lille side note, så befinder jeg mig lige nu på Brønderslev forfatterskole, som nogle af jer sandsynligvis kender!

Tak til alle jer der har været inde i kigge på min novelle, i er fantastiske. Det næste kapitel er allerede på vej, men for nu så ses vi! :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...