A new beginning

Da Ana`s bedstemor ligger for døden, bliver hun pludseligt revet tilbage i gamle barndomsminder og da hendes barndomsven, som hun troede havde forladt hende og hendes familie til fordel for en fantastisk sangkarriere bliver det svært at holde styr på følelserne. En historie om sorg og død, om at turde håbe og drømme, om at leve videre, om at turde satse alt - og om den store forunderlige kærlighed.

4Likes
2Kommentarer
129Visninger

1. Prolog

Som min bedstemor lå på sit dødsleje var der mange der gerne ville fortælle hende hvor meget de havde holdt af hende. Der var mange der ville fortælle mig at det nok skulle gå, at det nok skulle gå, at det nok skulle gå. Jeg vidste at de fleste af de mennesker der var her havde kendt min mor og far og jeg kunne genkende flere ansigter fra begravelsen. Mange af dem skævede konstant over mod det hjørne hvor jeg havde stået trykket op af væggen i snart en uge. Jeg var ikke rigtigt genert, jeg kunne bare ikke klare at vende tilbage til virkeligheden. Fra mit hjørne kunne jeg se direkte til bedste. En gang i mellem kiggede hun op på mig fra sin sygeseng og smilede til mig, det betryggende, rolige smil der fortalte mig at det hele nok skulle gå.
Siden mine forældre døde da jeg var ti var min bedstemor blevet min værge. Hun havde været 55 år på det tidspunkt, men hun var lige så frisk som jeg selv var og hun havde taget sig af mig som var jeg min mor. I dag var bedste 66 år gammel og hun ville nok aldrig blive ældre. Kræft. Der var mange læger omkring hende, nogen af dem sødere end andre og en af de sødeste havde en stille eftermiddag for et par uger siden hvisket ind i mit øre. Den hviskende besked splittede min verden ad. Der er ikke langt igen. Giv hende en måned. Med sådan en besked i baghovedet havde jeg ringet rundt til familie og venner, mine og bedstes.
Det meste af min familie stod så rundt om sengen i græd og snakkede med bedste. Det er okay, et er det, det er det, vi er her alle sammen. ”Vi er her alle sammen” var den værste, alle vidste at det ikke passede. Hele familien Styles manglede. Anne Cox havde været min mors bedste veninde siden de var fem og de havde været uadskillelige lige indtil ulykken for ni år siden. Anne var gift med Des Styles, sammen havde de to børn, Harry og Gemma, begge et stykke ældre end mig. Anne og min mor var næsten altid sammen, det samme gjaldt derfor mig, Harry og Gemma. Vi var uadskillelige, især mig og Harry. Men siden ulykken havde vi næsten ikke set dem og da Harry få år senere meldte sig til X-factor og blev en verdensstjerne glemte de vist alt om stakkels, døde Alicia Shay og hendes forældreløse datter. Harry var elleve da ulykken skete, jeg var ti og jeg forstod ikke så meget af hvad de voksne fortalte. ”De er et bedre sted nu. De er i himlen” sagde min moster igen og igen. Hun blev frygteligt sur da jeg spurgte hvorfor hun så ikke fulgte med dem. Men Harry hjalp mig gennem det. Vi var bedste venner, selv da vores familier holdt op med at tale sammen, blev vi ved med at ses i et par år. Det holdt først op da vi begge to blev teenagere og kejtede overfor hinanden. Men noget manglede og alle vidste det.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...