Football Boys

Tænk at skulle bo sammen med sin søster, alene! Plus, at skulle knokle for penge, hvis ens mor glemmer at sende nogle. Det er lige det Catelyn Kayler skal. Catelyn bor i London, med sin søster Kara. Hun går i High School, og som sædvanlig er hun den klamme tøs, ingen ser eller hører. Selvom hun er venner med Perrie og Eleanor, bliver hun ikke særlig populær af det. En dag tvinger de dog Catelyn til at komme til en fodbold kamp. Det hele går dog galt. Holdet mangler en spiller, og hun deltager. Efter kampen bliver, de populæreste drenge på skolen vilde med hende... Men er popularitet det hun har drømt om?

4Likes
2Kommentarer
644Visninger
AA

4. One Heart = One Broken heart

Jeg var tæt på at græde som en sindssyg. Jeg stod og holdte lidt om mig selv. Niall kunne ikke være det bekendt. Han vidste - og jeg havde fortalt ham - at jeg allerede havde det nok hårdt i forvejen, og det at han kyssede mig, hjalp dsv ikke spor.. Jeg flyttede hans hænder fra min talje, jeg sukkede og gik op af trappen igen. Jeg smækkede døren efter mig da jeg trådte ind i Liams værelse. Jeg kom ikke hjem foreløbig. "Er der nogen?" hviskede en lavmælt stemme bag døren. Tøvende ventede jeg, hvis jeg nu var heldig, så ville personen sandsynligt skride. Døren gled op, okay det var nok en dum plan! Det var Harry. "Cate, er der noget galt?" jeg rystede på hovedet, men tårerne begyndte at glide ned af mine kinder. Harry skubbede mig ind i et varmt kram, den dreng var bare dejlig! I laaaang tid sad vi bare der og holdte om hinanden.

Louis Synsvinkel

Irriteret dansede jeg videre med Sophia. Liam havde forladt huset, da han skulle købe noget øl, da der næsten ingen var tilbage. Sophia havde tvunget mig til at danse med hende, og hun tog ikke et nej. Jeg lod mine hænder glide hen til hendes underarm. "Sophia, jeg har ikke lyst mere!" jeg blev nød til at råbe det, da musikken var skruet højt op. Frustrerede vendte hun sin ryg til mig, og forsvandt i folkemængden. Jeg ledte i lang tid, men hvem jeg ledte efter, vidste jeg ikke. Det gik op får mig hvem det var, da jeg så Cate og Niall kysse. Det var som at få flåede mit hjerte ud, med de bare næver. Fedt. Det gik op for mig, at jeg lige havde mistet Eleanor frem for Cate. Og Cate havde en anden. Mit liv var ynkeligt.

Catelyns Synsvinkel

Jeg vågnede op ved lyden af stemmer, først kunne jeg ikke placere stemmerne, men så gik det op mig at det var Louis og El. De skændtes, og jeg sværger at huset rystede pga. skrigeriet. Men så stoppede det. Jeg så mig omkring. Jeg opdagede at jeg ikke lå alene i sengen, ved siden af lå Harry. Vi havde viklet vores ben ind i hinanden. Han så så fredeligt ud når han sov. Uden at tænke over det, lod jeg min hånd kører gennem hans hånd. "Morgen," hviskede Harry. Hvis jeg ikke tog helt fejl, så mærkede jeg hans stærke hænder mod min spinkel arm. Jeg grinede og skubbede dynen fra mig. Da jeg kom nedenunder, begyndte mine kinder at blusse op, jeg havde kun underbukser og en undertrøje på. Louis hævede et øjenbryn. Langsomt bevægede jeg mod trapperne igen. Inden jeg hev mine shorts på, blev døren åbnet. Louis nysgerrig blik søgte rundt i værelset, men da han så Harry stivende han og klaskede døren i.

Med Harry ved min side, grinede vi på fuld udblæsning på vej ned fra trapperne. Jeg kiggede på Niall og Louis, de så ulykkelig ud. Jeg skubbede tanken fra mig, så lod jeg min hånd vikle ind i Harrys. Jeg kunne mærke de forskellige blikke der blev sendt gennem rummet. Harry stoppede op, han tøvede men jeg hev ham bare videre. "Morgen!" skreg jeg. Der kom en mumlen fra alle. Hva' klokken gik de lige i seng i går? Ved spisebordet hjalp det ikke at bryde stilheden. Det var som om alle havde lukket ned for deres tanker. "Nu drak i vel ikke for meget i går?" begyndte Liam. Det hjalp ikke rigtig, da ingen svarede. Jeg pustede ud. Ville jeg skabe drama hvis jeg forlod huset nu? Det kunne være sjovt at græde på samme tid, ikke også? Mine tanker blev afbrudt af Louis. "El er skredet. Hun ville ikke se mig." stille og roligt snakkede folk, men da jeg prøvede, kunne jeg mærke at Louis kæmpede i mod mig. Han svarede iskoldt, for så at vende ryggen til mig igen. Super, jeg var bare en klam pige ingen gad at høre på. Uden tøven rejste jeg mig op, og det at stolen skramlede mod gulvet, gjorde det endnu mere dramatisk. Jeg forsatte min dramatiske gang, hen til døren. Jeg fandt mine ting og gik ud til min bil. Jeg fandt mig selv tøvende, ved garage døren. Hvad havde jeg gjort siden El forlod huset? Og hvorfor var Niall og Louis sure på mig? Jeg fnyste.

Da jeg kom hjem sad Kara sammen med Jack i sofaen. De spillede Ludo, og hvis jeg ikke var helt galt på den, så var Kara ved at vinde? "Kayler.... undskyld Catelyn, vil du ikke være med på vores hold?" Okay, havde drengene ringet til ham og sagt at han skulle lave en joke, eller hvad? Jeg trippede nervøst på gulvtæppet. Så nikkede jeg anstrenge, og kastede mig i hans arme. Kara deltog ved at hoppe op på os. "Cate, Kara! Jeg er hjemme!" vent hvad, mor? Jeg kiggede Kara ind i øjne, og derefter spænede vi hen til bryggerset. Min mor var omringet af kufferter, men vi fik banede os en vej hen til hende. Nærmest et år uden at have set min mor! Jeg græd ved hendes skulder, og hun aede forsigtigt mit hår. "Cate, hvad er der i vejen? Og sig ikke at det er pga. jeg er kommet. Du er ked af  noget andet!" hun skubbede mig tættere ind til sig. Et øjeblik overvejede jeg at spytte ud, men da jeg mærkede at Kara pillede ved min bluse, droppede jeg idéen. Min mor var lamslået da hun så sin bror efter så lang tid.

Diiiiiiing Doooooong! Sagde hoveddøren. Jeg gik ud for at åbne den, og jeg blev overrasket da jeg så Louis og Niall. Det var totalt ironisk. Hvad ville mine chancer være, hvis jeg smækkede døren i hovedet på dem? Måske kunne jeg nå at flygte, jeg var jo trods alt en Ninja. Min idé gik fra at være verdens bedste til en omgang rod. "Du gik..." begyndte Niall med en spinkel stemme. "...du sagde ikke farvel!" Mit hoved var ved at eksplodere! De var grunden til at jeg gik, jeg havde planer om at være der, men deres jalousi åd dem inde fra. "Grunden til jeg gik var jer! Louis du ignorerede mig, og Niall du sendte dræber blikket! Og desuden hvad skulle det gøre godt for? Jeg elsker Harry,"  Løgn, løgn og atter løgn. Ja jeg elskede ham, men jeg elskede også dem. Da jeg tidligere var inde på værelset med Harry, havde vi begge indrømmet at vi kun blev venner. Han var den tætteste ven man kunne få. "Cate, hvem taler du med?" min mor gik ud i gangen. Louis og Niall gav hende elevatorblikket. Så stod de med åbne mund. "Det er dem du er ked af over, ikke også?" Det gav et sæt i drengene, og jeg hævede det ene øjenbryn. Så blev ens mor hellere ikke være. Hun forstod at hun lige havde gjort det hele værre og gik ind i køkkenet igen. "Jeg har ikke lyst til at tale med jer, Louis du skal sige undskyld til Eleanor. Hun er helt ødelagt. Og det hjælper ikke at hendes ekskæreste er vild med hendes bedsteveninde," jeg mumlede det uden stop. Så klaskede jeg døren i hovedet på dem. Jeg satte mig op af døren og græd. Lige meget hvor meget jeg havde lyst til drengene, vidste jeg at fandt jeg sammen med en af dem, ville jeg såre nogle. Og det gjorde ondt at tænke på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...