Football Boys

Tænk at skulle bo sammen med sin søster, alene! Plus, at skulle knokle for penge, hvis ens mor glemmer at sende nogle. Det er lige det Catelyn Kayler skal. Catelyn bor i London, med sin søster Kara. Hun går i High School, og som sædvanlig er hun den klamme tøs, ingen ser eller hører. Selvom hun er venner med Perrie og Eleanor, bliver hun ikke særlig populær af det. En dag tvinger de dog Catelyn til at komme til en fodbold kamp. Det hele går dog galt. Holdet mangler en spiller, og hun deltager. Efter kampen bliver, de populæreste drenge på skolen vilde med hende... Men er popularitet det hun har drømt om?

5Likes
2Kommentarer
490Visninger
AA

1. A Dinner

Jeg satte den sidste bog på plads, og kastede et blik på uret. Fedt, klokken var 8:00 og jeg skulle lave mad i dag. Jeg havde en søster, på godt ti år. Det var hårdt og irriterende at skulle forsørge to. Og så på de penge man tjente som babysitter! Jeg sukke tungt, og lod min hånd vandre gennem mit hår. Utålmodigt fik jeg sagt farvel til familien og kørete hjem. Godt nok var min mor en verdenskendt skuespiller, men med hendes skema kan man nemt glemme at sende penge. Der hjemme sad Kara og spiste havregrød. "Cate, godt du kunne komme hjem!" hun kiggede frustrerede på uret og gik op på sit værelse. Typisk. Jeg lavede nogle nudler da de var hurtige og nemme at lave. Jeg smed mit tøj i en bunke, på mit værelse og så tv nede i stuen. "CAAAAAATE, E og P kalder! Aha lol EP!"  det var min søsters klamme navn til Perrie og Eleanor. Jeg kiggede ned, jeg havde kun underbukser og en undertrøje på. Jeg havde nemlig fået gylp på mig. Btw, det var jo kun dem? Jeg rejste mig og vadede ud i gangen. "Søde skat! Vil du ikke med ned i pizzeriaet?" råbte El mig i hovedet, mens hun krammede mig. Fraværende nikkede jeg, og hev min søster med ud i stuen. "Kara, du kan godt klare dig. Ikke også?" hun lavede en tsk tsk lyd, og forsvandt op af trapperne. Hurtigt tog jeg en kjole og støvler på. Så lavede jeg en hurtig knold, midt i farten tog jeg min taske ned fra hylden. De fnisede, og jeg kunne ikke lade vær med at grine med.

Da vi kom der hen, gik de i rask trav hen til fem drenge? Åh gud, det var Harry, Liam, Louis, Niall, og Zayn.. Bedre kendt som De populær. Selvfølgelig var Perrie og El også populær, men pigerne stod i række, for bare at kigge på drengene.  Jeg satte mig mellem pigerne, og kiggede nøje på menuen. Jeg havde været her 100.000.000 gange, men det var for at tænke på noget andet. "Cate, stop med det pjat. Du skal have det sædvanlig, som altid!" Mine kinder blussede op, og jeg kunne mærke de forskellige blik på mig. På en akavet måde, rejste jeg mig op og løb hen til badeværelset. Jeg smækkede døren i og låste den. Stille og roligt dukkede, kom to piger der snakkede. El og Perrie. "Catelyn Kayler! Vi ved du er derinde, og skrub så ud. Det her er en middag," jeg sukkede og stirrede ud i luften. Uden at tænke nærmere over det begyndte jeg at græde og hulke. "I ved godt at jeg er den største taber ever! I behøver ikke at tvære i det.. Det at i inviterede dem, gjorde mig bare til en større taber!" jeg hulkede, ikke sikker på om det var af vrede eller fordi jeg rent faktisk var ked af det. Til sidst lukkede jeg op, og sukkede da min mascara var løbet.

Jeg satte mig, og det var simpelthen så akavet da vi begyndte at spise. "Jeg hører at du passer min niece?" begyndte Niall, mine øjne blev store. "Tjo.... Tja... Han... Min...." jeg stoppede og slog opgivende med hænderne. På 0,5 blev der stille igen. "Spiller i ikke meget fodbold?" det var nok det latterligste spørgsmål man kunne stille, jeg havde set dem på banen efter skole hver dag.. Nogle gange i weekenden! "Vi spiler fem - syv gange om ugen," sagde Zayn, jeg havde aldrig gået så meget op i sport, men jeg kunne høre på dem at det var vigtigt for dem, ikke for sjov! "Hvad med dig Cate, går du til noget?" spurgte Perrie, jeg droppede den akavet facade og grinte højt. De kiggede mistænksom på mig. "Srry, men det... Never mind..." genertheden overtog min krop, jeg hadede at jeg var så genert. "Du er en genert tøs, ikke også?" Det var Louis der kom med spørgsmålet. Jeg kunne se at Eleanor gav ham et lille slag på låret. Grinede, nikkede jeg. Da det blev akavet, og jeg havde spist, fandt jeg min pung frem. "Nej, søde ven. Jeg giver," Harry sendte et stort smil, og jeg nikkede. Jeg svang min jakke på, og tog min taske over skulderen. Jeg ville sige farvel, men da mine kinder igen blussede op, skyndte jeg mig ud. Da jeg kom ud, kom jeg i tanken om at jeg havde kørt med El og Perrie. Det ville være så pinligt at skulle gå der ind og bede om et lift. Der var cirka fem kilometer hjem, det kunne jeg sagtens gå. Måske løbe? Jeg opgav hurtig den idé. Med et suk begyndte jeg at gå hjemad.

Klokken viste 9:30 da jeg kom hjem. Min søster sov på sofaen. Vi var vant til at gøre det. Det var så hyggeligt at sove med hende. Jeg smed mit tøj over i en bunke, ved siden af hendes tøj. Jeg lagde mig på madrassen og krammede Kara.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...