Spøgelse, menneske, sjæl og virkelighed..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Historien handle om mig såvel som mine venner.. Og hvordan en person kan føle sig overset..

4Likes
1Kommentarer
127Visninger
AA

2. Da jeg var lille...

Lad os begynde fra starten...
Der hvor det hele begyndte...

Jeg har altid so, en lille dreng været fuld af energi.. Jeg har haft stået fremme uden problemer eller frygt for noget. Jeg var modig, og jeg havde venner. Var lige startet i børnehaveklasse og lært få ting.. Jeg kan tydelig huske første skoledag som om det var i går. Den skole jeg gik på var en skole hvor den nye klasse ser trådte ind skulle optræde med et nummer. Det var den dag jeg fik en hel skoles publikum til at grine fordi nogle iscenesættere der var oppe ved scenen mumlede noget om at der ikke var strøm til mikrofonerne, og de havde svært ved at fikse det.. Ja.... Det var det jeg ihvertfald troede de sagde.. For allerede 2 sekunder efter at det var sagt råbte jeg højt i mikrofonen “hallo! Er der lyd i de her dimsedutter!!” Og jeg sværger.. Jeg har aldrig set et publikum grine mere højlydt.. Ikke engang til en komediefilm i en biograf, eller en komiker der fyrer en anden fyrs platte joke af med et twist. Få sekunder efter deres “grineudbrud” begyndte jeg selv at smågrine og sagd derefter også i mikrofonen “hovsa” og skævede derefter til nogle iscenesættere der grinte af mig og sagde så i mikrofonen. “Godt nu er det fikset”
Hvis mit liv bare kunne fortsætte sådan. Men så kom skoletiden. Dagene gik. Og jeg var ikke så meget med til de ting der skete og foregik i skolegården. Jeg ville ønske nu til dags at jeg havde været mere med. Jeg mistede virkelig meget af hvad det sociale indebar. Som mine forældre altid har haft sagt, også det da jeg har en storebror i min familie som desværre har haft meget besvær med sig selv og hans omgivelser, og desværre... Også er ordblind... Da mine forældre vidste det.. Måtte jeg blive familiens kloge hoved. Ja, deres “bogorm” og hvis ens forældre siger til ens lille knægt, der også altid ville gøre alt for at overraske og gøre sin dejlige mor og far glade, så ville det være at lystre på deres forslag, og gøre det som der bliver sagt. Hvis de beder ens knægt om at læse til at blive en klog professor så de kan tjene mange penge.. Ja, ordet “penge” det er noget der betyder meget for folk, og et ord mange bruger til at bestikke folk med. Da jeg hørte at der lå penge for enden af tunnellen giknjeg allerede der i gang med at læse. Og jeg ville gøre mine forældre stolte hver gang jeg havde læst en bog eller sådanne. Og de ville igen og igen sige jeg var dygtig. At jeg havde gjort det godt osv... Men hvad jeg ikke vidste, var at mine klassekammerater ikke synes om det, at jeg var “dum” fordi jeg var klog, at jeg var “mærkelig” at jeg var “ikke en af dem” det var en ting der skar mig dybt i hjertet, og stadig har ridser fra dagen i dag, hvor jeg tænker på hvordan jeg kunne have ændret min egen fremtid, bare ved at sige “nej” da jeg fandt ud af det i et højere klassetrin, at folk havde den tanke om mig, at jeg ikke duede til noget, jeg var ikke normal. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg begyndte så småt at grave mig ned, ned hvor der ikke kunne nåes, ned i et helvede af emotionelt kaos.

Som sagt var det her begyndelsen på hvad mit liv indebærer, og en lidt introduktion om hvordan jeg så småt blev mere og mere usocial og begravede mig selv i følelser og gråd. Og jeg skriver dog også videre på denne. Det er en opgave jeg har sat mig ind efter at opnå.. Og den skal ikke blive givet op på. Så forvent en lang movellas der indeholder flere tanker end hvad et hoved kan rumme...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...