Stenenes Arvinger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 1 sep. 2014
  • Status: Igang
De to bedste venner Mathias og Martin får efter vinterferien en ny klasselærer. Men det viser sig, at han ikke er helt almindelig. Han er nemlig en troldmand. En troldmand, der skjuler to meget værdifulde sten, som nødig må havne i de forkerte hænder. Men en dag finder Martin de to sten, uden at vide, at de tilhører hans lærer. Skarpt forfulgt af muddermonstre og andre onde skabninger, må de flygte til en ukendt verden, hvor alt kan ske...

0Likes
2Kommentarer
493Visninger
AA

6. En dårlig afslutning på en god dag

Men deres glæde varede dog kort. Efter et stykke tid, kunne de høre Martins fars slæbende skridt komme ind ad hoveddøren. De kunne høre ham fløjte sagte for sig selv, da de åbnede værelsesdøren.
”Nå, jeg må hellere smutte hjem nu” sagde Mathias pludselig. ”Jeg har lektier for” fortsatte han og begav sig ned ad trappen og ud i entreen, hvor han tog sit overtøj på.
”Ja, okay” svarede Martin. ”Vi ses i morgen. Men du må ikke fortælle det her til nogen” fortsatte han advarende.
”Selvfølgelig ikke. Det er vores hemmelighed” sagde Mathias og blinkede til ham. Da Mathias var gået, kom Martins far med endnu en pose alkohol slæbende efter sig. Martin åndede først lettet op, da han så, at han ikke havde noget stopur, men blev straks opmærksom, da han så ham tage et op af sin bukselomme.
”Vi havde en aftale om, at vi skulle tage tid på i dag, knægt. Og nu gør du bare som jeg siger, ellers skal jeg sørge for, at du ikke får noget aftensmad” sagde han slesk, og viste ham stopuret.
”Vi havde ikke aftalt en skid” sagde Martin vredt.
”Hold din kæft, din lille møgunge” råbte hans far rasende, og før Martin så sig om, dunkede hans kind af smerte efter endnu en af de mange lussinger, som han havde fået gennem årene. Martin havde ikke lyst til at skændes med ham, da hans far selvfølgelig var meget stærkere, så det var håbløst at forsøge at hamle op med ham.  Martins mor døde af kræft da han var baby, så han havde aldrig rigtig lært hende at kende. Men engang imellem sad han fordybet i sine tanker, i håb om, at nogle brudstykker af sin hukommelse ville kunne bringe nogle minder af hende frem. Hvis han koncentrerede sig længe nok, kunne han svagt se sin mor iført en rød kjole og hendes lyse hår og safirblå øjne, der strålede om kap med solens stråler. Martin ville ønske, at hun stadig levede. Men samtidig var hun klar over, at hun aldrig nogensinde ville komme tilbage. Hun ville kun leve i Martins hjerte, så længe det bankede. Og i hans minder. Martins tanker blev brudt af sin fars utålmodige stemme, der kaldte på ham. Han var nu i gang med at samle den fjerde øldåse op.
”Skynd dig lidt, knægt. Vi har jo ikke hele dagen” vrissede hans far, og satte sig på en stol med korslagte arme.
”Du er fandeme langsom, du er” fortsatte han. ”Det tog dig 2 min. at samle de fire øldåser op. Hvad er der galt med dig, mand?”
”Jeg… tænkte bare på mor” sagde Martin stille, og turde ikke møde hans rasende blik. Hans far blev helt stum. Og bagefter lignede han én, der var ved at eksplodere. Martin havde ramt et af hans ømme punkter. Og det var Martins mor.
”Din mor er død! Kan du ikke fatte det? Hun er d – ø – d. Død! Hun kommer aldrig igen. Forsvind og lad mig være i fred” råbte han rasende og tog endnu en øldåse og satte den for munden. Det var ikke noget, han skulle råbe to gange. Martin skyndte sig op på sit værelse, og smækkede døren i efter sig. Han knugede stenene i sine hænder, og ønskede, at hans far ville holde op med at drikke så meget. At han i det mindste ville behandle ham ordentligt. At han ville tage sig af ham, som en hver anden far ville gøre. For sjovs skyld vendte han stenene. Der var en utydelig skrift indgraveret på undersiden af dem. Han tog dem op i lyset, og undersøgte det nærmere. Der stod: ”To til et. Brug med omtanke.”
Det samme stod på begge sten. Martin funderede længe over, hvad det mon kunne betyde, men opgav, da han ikke kunne finde frem til noget. I stedet satte han sig ved sin computer, og begyndte at gå i gang med sine lektier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...