Sorte Tårer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Færdig
Historien handler om den sidste overlevende og hendes kamp for overlevelse.
I årene før vores historie finder sted, laves et kemisk eksperiment. Det går ikke som planlagt og snart bliver verden vendt på hovedet.

Dette er min historie til zombie konkurrencen.
Jeg valgte nr. 2, at skrive om en verden med Zombie's

den er meget kort, men har stadig meget action.
Jeg har forsøgt at skabe en historie, der ikke er ligesom alle andre fremtids-zombie-apocalyps-historie.
Den er lige fra tegnebrættet og jeg håber i vil tage godt imod den

3Likes
3Kommentarer
466Visninger
AA

1. Rose

Året er 2310, mit navn er Rose, jeg er lige fyldt 18 år og her er min historie. 

Jeg små løb ned igennem den tomme gade. Mine sanser var efterhånden blevet skærpet siden Matt blev taget, Så jeg kunne høre vinden tage fat i de løst hængende plakater, jeg kunne lugte den rådne stank af lig strømme igennem byen, som et klamt rallende åndedrag.

Jeg stoppede hver gang noget bevægede sig, undersøgte hurtigt området og fortsatte så videre. Imens jeg løb, kunne jeg mærke det tunge gevær banke beroligende mod min bevæbnede brystkasse. 

Rytmen fremkaldte sagte minder om Matt. Hans hånd i min, måden han altid kunne få mig til at le på...

Jeg måtte skubbe tankerne og minderne væk, jeg måtte ikke miste fokus. Mistede jeg fokus ville de lægge mærke til mig, så minderne måtte jeg lukke ude. -I det mindste for nu- Det vigtige nu var at komme videre.

Om 3 dage ville lys-færgen ankomme for at opsamle data og resourcer til de overlevende. Dem der havde været heldige nok til at nå byerne på Mars, inden englene havde overtaget jorden.

Min mor og søster var så vidt jeg vidste kommet med den sidste lys-bil der kunne finde, men rejsen derop ville tage længere tid, end hvis man tog en lys-færge, så jeg kunne ikke vide om de var kommet sikkert derop. 

Lys-færger rejser igennem ormehuller, så det vil tage max et kvarter at nå derop, men lys-biler er svære at få igennem, de er større og deres worm-warp er sværere at kontrollere.

Jeg vågnede op af min tankegang med et sæt, da et hæsligt skrig skar sig igennem luften, som et lyn på en blå himmel.

De havde opdaget min tilstedeværelse, jeg måtte rykke hurtigt.

Solen var begyndt at gå ned og jeg kunne ikke længere gemme mig i solens grønne lys. nu ville månen snart stå op og øko-feltet omkring jorden, ville farve gaderne blodrøde. -Englenes yndlingsfarve- Jeg vidste ikke hvorfor den havde sådan en effekt på de forfærdelige bestær, det var som om den tiltrak deres opmærksomhed og gjorde dem endnu værre og mere grusomme, som dæmonerne fra venus. -Men det er en helt anden historie-

Endnu et skrig flængede himlen, denne gang var det endnu tættere på. De måtte have sat tempoet op.   

De måtte være lige bag mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...