Love have a price ~2~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2017
  • Status: Igang
Der er nu gået et helt år siden Justin blev skudt. Jean var tæt på at gå ned af depression men hendes to bedste veninder hjalp hende gennem Justins død. Jep i læste rigtigt. Justin klarede det ikke. Jean er mere eller mindre kommet videre. Men hvad sker der når den ene person der fik hende helt ude af den kommer? Hvem er denne person?
Hvis i ikke allerede har læst 1'ern ville det være en god ide ;)

29Likes
53Kommentarer
1912Visninger
AA

11. Malik?

Justin's synsvinkel.

Jeg parkerede lidt væk fra huset som der var blevet bedt om. Jeg åbnede døren og gik ud. De andre var også så småt ved at parkere deres biler. Jeg kiggede op mod huset og så det alt for velkendte vindue. Der stod en. Jean! Er hun der? Selvom hun var langt væk kunne jeg se hun havde smerter. Man kunne se det på den måde hun stod bukket. Ja jeg har squ et okay godt syn. Havde allermest bare lyst til at styrte ind og redde hende nu! De fleste var kommet ud i bilen og stod og lavede noget med våben papirer og sådan noget.

"Ey JB" sagde en velkendt stemme. Nej! Hvor er den djævel! Kiggede mig omkring men kunne ikke se ham nogen steder. Ryan gik ud af bilen og skyndte sig hen til mig. Han kiggede undrende på mig.

"Har du gættet hvem det er?" Grinede den selv samme person. Ryan kigget forskrækket på mig og vi kiggede begge rundt. Ingen! Walkie talkien? Jeg tog den op af min lomme og kiggede på Ryan. Han kiggede på den og så op på mig hvor han nikkede.

"Godt gættet JB. Men gæt hvem jeg er" kom det fra walkie talkien. Tænk at stemmen var så klar! Jeg vidste udemærket godt hvem det er! Kiggede igen op mod vinduet og så Jean var væk!

"Giv mig hende tilbage!" Sagde jeg i walkie talkien mens jeg holdte en knap inde. Hørte en hæs latter. Chaz Michelle og Lilly kom også ud af bilen. Chaz gik over til mig og Ryan men pigerne blev lidt væk og snakkede sammen. Lilly havde stadig tårer i øjne og Michelle lød fortabt. Man kunne høre deres svage stemmer i vinden der raslede i træernes kroner. Ja fik jeg fortalt det er i en skov? Nej men det ved i nu. Vejen man kunne køre på var fyldt med blade og grene.

"Jeg tror jeg beholder hende lidt endnu" kom det fra walkie talkien. Efterfulgt af et skrig der kun kunne tilhøre Jean! Kunne se i øjenkrogen at Lilly kiggede forskrækket her over. Jeg lod som ingenting og koncentrerede mig om det her. Brian og alle de andre havde ikke opdaget noget. Tog en dyb indånding og vidste ikke hvad jeg skulle svare. At høre hende skrige gjorde ondt virkelig ondt! Fuck man!

Jean's synsvinkel

"Du har ingen chance!" Sagde jeg med en lav stemme. Men alligevel højt nok til at han kunne høre det. Han havde ført mig ned til et rum i kælderen hvor han havde spændt mig fast til en stol. I har vel regnet ud at det er Justins far der tog mig herned ik? Jo godt. Når Justin redder mig skal vi så langt væk som muligt!

"Hvad sagde du?" Spurgte han små irriteret. Vidste godt han havde hørt mig så valgte ikke at svare ham men bare holde mit blik ned i gulvet. Mærkede en knytnæve i siden. Jeg pev lidt og krammede mig så meget sammen som jeg kunne. Mit hoved bankede og mærkede noget løbe langs ned af min kind. Men det var ikke fordi jeg græd. Nej det var blod... Det begyndte at snurre underligt. Som om hele min ramlede sammen. Lukkede mine øjne så jeg lige kun e få styr på det da det hele var et stort rod hvis man kan kalde det det. Tog en dyb indånding og åbnede igen mine øjne. Justin's far stod ovre ved døren med øret mod døren.

"Jeg kommer om lidt. Imens så ingen numre!" Sagde han vredt og åbnede døren. Han smækkede den ingo låste døren. Hvad fanden skulle jeg kunne gøre? Det er ret svært at gøre noget når man er bundet til en stol og det eneste der er er en kniv på et bord og.. En kniv! Den kan jeg squ da bruge! Nu er spørgsmålet bare om hvordan jeg får fat på den! Aha! Jeg bukkede mig ned og vraltede over til bordet da både mine hænder og ben er bundet. Surt. Endelig nåede jeg hen til bordet. Jeg drejede mig så jeg stod med siden til bordet. Bukkede mig lidt ned og rejste mig stille op igen. Kniven gled ned i den anden ende og havde lige skaftet ude over kanten. Perfekt!. Vraltede på min spastiske måde hen til den anden ende af bordet og fiskede efter den. Endelig kunne jeg mærke det kolde gummi eller hvad det skaft er lavet af. Det føltes som gummi. Nå fuck det. Mit øjenbryn dunkede vildt meget men det skulle bare glemmes nu! Prøvede at skære rebet over og endelig kunne jeg mærke at det løsnede lidt. Jeg skar så hurtigt jeg kunne og brugte nærmest kniven som en sav. Lol. Jai fri!! Nu kunne mine hænder bevæge sig frit. Jubi! Bukkede mig ned og skar rebet over der var bundet om mine ben. Eller for at være mere præcis så skinnebenet. Skyndte mig st rejse mig op stadig med kniven i hånden. Gik over mod døren og lyttede. Stilhed.. Nej vent.. Jeg kunne høre noget... En rasle lyd.. Men hvad er det? Fin et chok da døren med det samme gik op og til min overraskelse var det ikke Justins far. Men selv Justins far ville være bedre end ham her! Malik!..

_____________

Undskyld for det korte kapitel og at jeg ikke har skrevet i lang tid men det er ferie og jeg har tilbragt lidt tid med min familie (: men hey!:D har i set det nye cover?:D ved ikke hvad i syntes men jeg elsker det! I må meget gerne skrive jeres mening om det og om historien i kommentaren :D og skal nok prøve at få skrevet lidt mere :) #muchlove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...