Love have a price ~2~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2017
  • Status: Igang
Der er nu gået et helt år siden Justin blev skudt. Jean var tæt på at gå ned af depression men hendes to bedste veninder hjalp hende gennem Justins død. Jep i læste rigtigt. Justin klarede det ikke. Jean er mere eller mindre kommet videre. Men hvad sker der når den ene person der fik hende helt ude af den kommer? Hvem er denne person?
Hvis i ikke allerede har læst 1'ern ville det være en god ide ;)

29Likes
53Kommentarer
1923Visninger
AA

6. hotellet

Jean's synsvinkel

Gal jeg har savnet den dreng jo! Og nu har han lige sagt at han elsker mig! Jeg sad og sendte kærlige blikke til Justin som han gengældte mens Lilly mig og Michelle havde en samtale kørende. Han snakkede sikkert med chaz eller sådan noget. Justin lavede et tegn om at jeg skulle komme hen til ham så det gjorde jeg.

"Hvad så?" Spurgte jeg med et smil. Han gengældte hurtigt smilet. Men det falmede hurtigt? Hvad..?

"Ehm.. Er du stadig sur på mig?" Spurgte han mig om med en usikker stemme. De andre der havde snakket blev helt stille og gav vores samtale hele opmærksomheden.

"Justin jeg.. Jeg var ikke sur... Mere.. Skuffet.. Og ja det er jeg nok stadig lidt.." Svarede jeg ærligt og så ned i jorden. Eller gulvet. Kald det hvad i vil. Kunne høre Justin sukke stille og pludseligt sad jeg mellem hans ben. Han lagde armene om mig men jeg valgte bare stadig at sidde stille. Justin trak sig væk fra mig og prøvede ihærdigt at få øjenkontakt med mig.

"Kig på mig" hviskede han og tog to fingre under min hage og løftede mit hoved op så jeg var tvunget til at se ham i øjne.

"Undskyld" sagde han stille. Jeg smilte svagt og nikkede som tegn om at det var okay. Han trak mig ind i endnu et kram og denne her gang krammede jeg igen. Han kyssede mig på kinden hvilket fik mig til at trække på smilebånde. Han er her virkelig igen! Vi skal fanme aldrig skilles igen!! Justin trak sig væk mens vi stadig sad meget tæt. Han kiggede ned på mine læber og rykkede sit hoved tættere på mit. Jeg mærkede hans læber blive smelte sig sammen med mine og han slikkede mig let ved læben for at få en tilladelse. Åbnede stille min mund og vores tunger begyndte nærmest at danse rytmisk. Sommerfuglene sprang rundt i maven på mig og alt andet var ligemeget! Der var kun mig og Justin, Justin og mig. Ingen skal skille os ad nu!

Justin's synsvinkel

Vi var stoppet på en parkerings plads da der ligger et hotel i nærheden som vi skal overnatte på. Bilen stod stille og vi ventede bare på at chaufføren og en sikkerhedsvagt åbnede døren. Altså chaufføren er også en slags vagt kan man sige. Jeg tror de kiggede omkring for at se om der var fri bane. Endelig åbnede de dørene. Ryan og chaz gik ud som de første efterfulgt af Jean og Michelle efterfulgt af Lilly og så kommer jeg som den sidste i rosinenden. Vinden overmandede min trætte krop og gjorde mig bare endnu mere træt. Træerne hvislede og der var papir der trillede midt på vejen engang imellem. Vi satte kurs mod hotellet med de der 'vagter' efter os. Det var okse mørkt nu og gætter på at klokken er over midnat måske? Idk. Efter den korte tur nåede vi endelig hen til døren og vi alle gik ind. Jeg havde fået at vide jeg bare skulle sige mit navn og så ville vi få 4 værelser. Der var ikke et til hver. Men vagterne skulle sove i et for sig selv. Jeg gik hen til receptionisten og så det var en ret gammel mand med gråt hår og måne.

"Kan jeg hjælpe dem?" Spurgte han og kiggede på sin computer imens. Uhøfligt egentligt.

"Justin bieber" sagde jeg og trippede med foden. Manden kiggede på mig og derefter ned på sin computer hvor han mumlede et eller andet jeg ikke forstod. Han vendte sig om og tog fire nøgler ned fra en slags væg og gik tilbage. Han tjekkede en gang til og nikkede for sig selv hvor efter han gav mig nøglerne. Nikkede som svar og gik over mod de andre der sad i sofaen.

"Fik du nøglerne?" Spurgte Ryan og kiggede på mig med et underligt udtryk. Grinte bare og satte mig ned da jeg var 60% sikker på at det var for sjovt.

"Vi tænkte på at vi ikke kunne sove dreng og pige?" Sagde chaz og grinede ret hysterisk.

"Helle for Jean" sagde jeg hurtigt og tog en hånd i vejret. De begyndte at grine men nikkede så.

"Michelle skal være sammen med Ryan og Lilly skal være sammen med chaz." Sagde Jean og kiggede flabet hen mod Lilly. Hvorfor ved jeg ikke? Lilly kiggede på Jean med et dræberblik. Ej hun ser sjov ud!

"Fint" sukkede Lilly og sank i stolen. Jeg smilede og vi rejste os op allesammen. Før jeg vidste af det stod vi i en elevator og først da dørene lukkede gik jeg nærmest i panik. Har jeg nogensinde sagt at jeg hader de her blik dåser? Nå men det før jeg! Det er som om at alt bliver mindre og mindre og mindre. Efter en evighed i dødsfælden sagde elevatoren endelig den velkendte 'bling' lyd og uden tøven spurtede jeg ud og bukkede mig ned mens mine håndflader hvilede sig på mine knæ. Vendte mig og og så de grinte en smule men det Ignorerede jeg fuldstændig. Hev nøglerne op af bukselommen og gav en til 'vagterne' en til Ryan en til chaz og så beholder jeg den sidste selv.

"Godnat.. Vi ses imorgen... Natti natti... Sov godt..." Sagde chaz Ryan Michelle og Lilly mens de gav hinanden kram. Jeg smilede svagt over at se vi allesammen kunne enes. Det var ret rart. De andre var gået undtagen mig og Jean. Vi stod måske en meter væk fra hinanden og kiggede bare hinanden i øjne. Jeg lod mig svømme væk i hendes vidunderlige blå øjne der bare fejede benene væk under mig. Men ligepludselig ændrede hendes ansigtsudtryk sig fuldstændigt og jeg kunne se.. Angst i hendes øjne? Pludselig mærkede jeg en voldsom smerte i mit baghoved og jeg faldt på jorden. Hørte et skrig og nogle skridt inden alting blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...