Love have a price ~2~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2017
  • Status: Igang
Der er nu gået et helt år siden Justin blev skudt. Jean var tæt på at gå ned af depression men hendes to bedste veninder hjalp hende gennem Justins død. Jep i læste rigtigt. Justin klarede det ikke. Jean er mere eller mindre kommet videre. Men hvad sker der når den ene person der fik hende helt ude af den kommer? Hvem er denne person?
Hvis i ikke allerede har læst 1'ern ville det være en god ide ;)

29Likes
53Kommentarer
1908Visninger
AA

12. chaz...

Jean's synsvinkel

Hvad fanden laver han her? Hvorfor har han nøglen til døren? Og hvorfor er han her? Hvorfor lige ham som jeg hader allermest! Det ville være bedre hvis det var Justins far! Eller Justin! Meget meget bedre hvis det var min Justin. Kiggede koldt på Malik. Han kiggede lige så koldt tilbage. Hvad laver han her hvis det eneste han vil er at glo på mig som om jeg er et rumvæsen helt ærligt! Malik vendte sig om og lukkede døren. Han vendte sig om mod mig igen og kiggede hen på stolen og hen på mig igen.

"Wow du kom fri" sagde han. Fortsatte bare min stirren på ham og fulgte ham mens han gik hen til stolen. Han rørte stolen med sine fingerspidser og gik rundt om den så han stod bagved den. Hvad fanden laver han her?!

"Hvad laver du her?!" Vrissede jeg og havde allermest lyst til bare at løbe væk nu!han kiggede lumsk på mig og drejede stolen. Han satte sig ned og lagde hænderne på ryg lænet af stolen.

"Tjaah... Jeg droppede ud af skolen... Gik til en masse fester.. Kneppede ligegyldige piger... Men så stødte jeg på den her mand. Han kendte Justin.. Vidste hvor han var og hvem han var sammen med... Jeg ville deltage lidt i legene og få min hævn" svarede han som om det var ligegyldig. Han kiggede ned i gulvet og jeg gik langsomt hen til døren. Åbnede den forsigtigt men den var låst! Låste han den?

"Desværre sweetheart den er låst" kom det flabet fra Malik der stadig kiggede hen over gulvet. Havde hele tiden holdt kniven omme på ryggen. Trådte baglæns væk fra døren og havde kniven ned langs siden så Malik ikke kunne se den. Jeg stoppede da jeg ramte en væg. Malik havde ikke rørt sig en millimeter. Gemte igen kniven bag min ryg og stirrede på Malik som stirrede ned i gulvet med et tomt blik. Vi fik begge et chok da et kæmpe brag lød. Malik kiggede forskrækket på mig men sendte ham bare nogle ligeglade øjne. Jeg ved det er nu Justin kommer og redder mig! Nu! Hørte stemmer der råbte men ikke Justins. Nogle skud blev affyret og jeg klemte endnu mere på kniven. Malik rejste sig langsomt op og gik hen imod mig. Man kom helt tæt på og idet samme blev døren sparket op. Jeg ville kigge men Malik holdte mit hovede. Han plantede sine læber på mine og jeg prøvede at slippe fri men uden held. Blev nødt til at gøre det.. Tog kniven frem og holdte den lidt forsmag hans mave før jeg stak den helt i. Et skrig kom fra ham og han sank til gulvet. Var helt lammet over det jeg lige havde gjort. Mærkede nogle arme tage fat i mig bagfra. Jeg skreg men en hånd forhindrede det at slippe ud.

"Babe rolig der er mig" Justins blide stemme fik mig til at slappe af og i lang tid føler jeg tryghed. Vendte mig om så jeg stod front mod Justin. Han smilede til mig og knugede mig ind til ham. Tog mine hænder rundt om hans nakke oh 'krammede' med eller hvad vi lavede.

"Justin ud nu!" Lød en grumset stemme. Sig mig var det en walkie talkie? Justin trak sig straks væk og kiggede ned på Malik. Tårene forlod hans øjne og jeg havde så dårlig samvittighed. Det er jo min skyld. Mens jeg stod og kiggede med på Malik forsvandt alt hadet til ham.

"Nu er vi kvit" hviskede jeg stille. Justin vendte sit blik mod mig og tog fat i min hånd. Han trak mig hen mod døren og vi listede ud. Vi var nede i en kælder hvor der ikke var andet end lange gange døre og en enkel trappe. Men den var for enden af gangen. Vi småløb hen til trappen og skyndte os at løbe op af den. Justin åbnede langsomt døren. Der var fri bane. Vi listede os gennem det lille tomme rum og nåede til endnu en dør. Justin åbnede døren og stak hovedet ud. Han kiggede til venstre til højre og venstre igen. Han nikkede hvilket ville sige der var fri bane. Vi løb til venstre af døren og jeg lod mig bare blive forført af Justin. Vi skulle igen op af nogle trapper. Man kunne høre skud inde fra stuen ville jeg tro. Hvorfor sker det her..? Justin listede hen til dørkammen som førte ind til stuen. Døren var blevet sparket af og der lå en død mand i gangen. Det vil sige lige foran os. Sanke en klump da jeg kom til at tænke på Malik. Det var jo min skyld. Tænk hvis han dør. Hvad så? Det kan jeg ikke tænke på nu. Men hvad mente Malik med at han ville have hævn? Jeg forstår ingenting nu alt kører bare rundt. Justin tig en pistol op af baglommen og jeg så forskrækket på ham. Justin med en pistol? Han slap min hånd og sigtede på et eller andet. Han trykkede på aftrykkeren og et højt 'bang' lød. Han lagde pistolen i lommen igen og tog min hånd. Han løb forbi dørkammen og åbnede døren. Dræbte Justin lige et menneske? Han løb hen til en sort varevogn med mig i hælene. Han bankede tre gange og dørene blev straks åbnet. Michelle og Lilly stod der og jeg skyndte mig ind til dem og gav dem en kæmpe krammer. Justin nikkede til Lilly og hun nikkede tilbage. Han sendte mig et kærligt blik men kunne bare ikke gengælde det lige nu. Han sukkede og lukkede døren. Hvorfor kan jeg ikke have er normalt liv?

Justin's synsvinkel

Sendte Jean et kærligt blik men hun kiggede bare på mig. Det gjorde ondt. Hvad skete der? Jeg sukkede og lukkede døren. Og hvad skete der for at hun stak Malik i maven med kniven? Egentlig så nød jeg synet lidt men alligevel. Sådan havde jeg aldrig troet om hende. Men samtidig så skød jeg en mand i benet. Kan det være derfor? Tror hun jeg har slået en ihjel? Ej det ville hun ikke tro om mig. Ville hun? Rystede tankerne væk og løb mod huset. Igen. Ryan og chaz var der og de skal bare ud! Døren var stadig åben så jeg løb direkte ind og gemte mig bag væggen. Smugkiggede ind af dørkammen og kunne se både chaz og Ryan der gemte sig bag en sofa. Alle møblerne var blevet væltet og der var skudsikker over det hele. Tog min pistol frem og skød lidt for at få deres opmærksomhed herhen. Ramte en stol som var ved siden af en væg hvor min 'far' gemte sig. Han kiggede herover og vi fik øjenkontakt. Sendte ham nogle dræberøjne. Han vendte sig om og det så ud som om at han snakkede med nogle. Han nikkede og løb op af nogle trapper der var. Jeg vidste at han ville prøve at slippe væk nu! Og jeg ved hvordan! Løb ud af huset og kiggede over mod den sorte varevogn hvor Jean sad i. Når alt det her er ovre vil jeg rette op på det! Gik stille om bag huset og kiggede op mod det vindue jeg regnede med han ville komme ud af. Der gik lidt tid men endelig så jeg det selv samme vindue blive åbnet og en fod blev til to som blev til en hel krop. Vidste hvilken vej han ville gå så jeg skyndte mig hen i en busk og blev bekræftet i hvert et skridt han tog. Han var få meter fra at være nede på jorden. Men han tog et forkert skridt og gled. Jeg frydede mig over synet. Han nåede dog lige at få fat i en tagrende hvor han hoppede ned. Han landede på benene og børstede lidt snavs væk fra sit tøj. Jeg rejste mig op og gik hen imod ham. Han stod heldigvis med ryggen til. Rettede pistolens mundvige mod hans ryg og et gisp lød fra ham. Han holdte hænderne i vejret og drejede langsomt rundt. Han sank dog hænderne da han så det var mig. Mest lumsk smil blev plantet på hans læber og han begyndte at grine. Tog fat om pistolen med begge mine hænder og pegede mod ham.

"Jeg ved du ikke ville dræbe mig" grinede han. Jeg kiggede uforstående på ham.

"Da du var lille kunne du ikke gøre en flue fortræd" tilføjede han og satte sig på knæ. Hvorfor ved jeg ikke.

"Men skyd mig hvis du kan. Så kan jeg måske komme op til din MOR" smilede han lumsk og kiggede op på mig. Der fik han over grænsen. Jeg sigtede og skød... Ham i låret. Han tog sig på låret og krummende sig sammen. Jeg satte mig ned på hug og hviskede stille.

"Jeg ville aldrig synke ned på dit niveau. Og du fortjener at brænde op i fængslet" med de ord rejste jeg mig op og sendte en kode besked gennem walkie talkien. Brian kom ud lidt efter og kiggede ned på min 'far' kiggede på Brian som nikkede og gav mig et tegn til at jeg godt måtte gå. Nikkede tilbage og gik mod den sorte varevogn hvor Jean sad med Lilly og Michelle. Jeg bankede tre gange og Ryan åbnede døren. Kiggede ind men kunne kun se Jean Michelle Lilly Ryan men ingen Chaz. Alle havde tårer i deres øjne undtagen Ryan. Hans blik var fremmet og koldt. Som om han Intet følte. Kiggede uforstående på ham.

"Chaz er død"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...