Fall In Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan er det at have mistet sin far, som var en af de største forretningsmænd i USA, som 15 årig?. Have en mor som flyttede tilbage til Danmark hvor hun kom fra sammen med ens lillebror, da forældrene blev skilt?. Være bedste venner med de berømte personer Justin Bieber og Selena Gomez, som igen prøver at finde sammen?. Og skulle gemme sig for sin voldelige X kæreste?.. Det kan man jo spørge Ida på 19 år om. Ida har nu i 6 år været bedste venner med den verdensberømte Justin Bieber. De støtter og hjælper hinanden igennem alt og er ikke bange for at være ærlige overfor hinanden. En dag banker det på Ida's hoveddør og til Ida's frygt, står hendes X kæreste der!. Ida søger hjælp hos Justin og Justin for hurtigt overtalt Ida til at tage med ham til Miami, hvor han skal lave musik.. Men hvad sker der når man er bedste venner med et ''kærestepar'' og den ene pludselig får stærke følelser for en helt anden person?. Find ud af det i ''Fall In Love''

541Likes
1365Kommentarer
593220Visninger
AA

40. Sangen.

*Justin's Synsvinkel*

Jeg sad inde i min og Ida's suite helt alene og skrev en masse tekst ned på et papir. På vej hjem i bilen havde jeg fået en ide til en sang.. En sang om Ida!. Jeg kunne ikke holde det inde mere!. Jeg var nød til at få mine tanker ud. Jeg var nød til at få mine følelser skrevet ned. Det gjorde jeg altid, når jeg mærkede noget smertefuldt eller sådan noget. Godt nok var det her ikke lige smertefuldt, men virkelig dejligt, men det skulle alligevel ud.

 

Jeg tror nok, at jeg var blevet lidt arbejdskadet, hvis man kan kalde det det!. Hver gang jeg oplevede noget, som gav mig en lille idé til en sang, så skrev jeg den ned og lavede en sang ud af det. Faktisk skrev jeg bedst når jeg var forelsket eller havde kærestesorger og man kan på en måde sige, at jeg havde begge dele lige nu. Jeg var ked af at havde mistet Selena, men glad for at have Ida hos mig!. Faktisk overskyggede mine følelser for Ida meget den der sorg man har efter et break up, men for at være ærlig så var det break up ikke så hårdt, da jeg længe havde gået med følelsen af, at mig og Selena ikke var rigtige sammen længere!. Nå, men fuck nu det. Det gider jeg sku ikke ribbe op i igen!.

 

''Don't the water grow the trees

Don't the moon pull the tide

Don't the stars light the sky

Like you need to light my life

If you need me anytime

You know I'm always right by your side

See I've never felt this love

You're the only thing that's on my mind'' Sang jeg lavt med melodien til sangen kørende inde i mit hoved. Jeg fik altid først en idé til en melodi inden jeg begyndte at skrive og så fik jeg det til at passe sammen.

 

Jeg kløede mig lidt i panden og kiggede på teksten jeg havde fået skrevet. På mange måder skrev sangen sig selv og på mange måder var det også virkelig svært. Jeg havde så mange følelser der skulle ud og jeg ville jo helst gerne få det til at lyde godt samtidig med, at det beskrev mine følelser. Men jeg mente da selv, at jeg var på rette vej, så det skulle da nok gå.

 

Jeg mærkede en hånd klappe mig på skulderen og jeg fik et lille chok og hoppede lidt på spisebordsstolen jeg sad på. Jeg vendte blikket op og så Ryan stå der.

 

''Bro, kommer du ikke ned til os andre. Vi er for længst færdige med at spise aftensmad?'' Spurgte Ryan mig. Jeg havde siddet og bakset med den her tekst i flere timer og hver gang folk kom ind og spurgte om jeg ville have noget mad eller lignende sagde jeg hele tiden nej, da jeg havde alt for travlt med at skrive min idé ned!.

 

''Jeg kommer om lidt'' Sagde jeg og kiggede ned på min tekst igen. ''Hvad laver du?'' Spurgte han mig og tog papiret med min tekst op.

 

Jeg kiggede op på ham og bemærkede hans øjne køre ned af papiret, hvilket vil sige, at han læste hvad der stod.

 

Han blev hurtigt færdig, da der jo ikke stod så meget og kiggede så på mig og smilede skævt. ''Lad mig bare lige gætte hurtigt!.. Ida?'' Spurgte han med sit skæve smil imens han lagde papiret ned foran mig igen og satte sig på spisebordsstolen ved siden af mig.

 

Jeg smilede svagt og kiggede ned på papiret og nikkede. ''Jeg bliver nød til at få det ud!. Jeg bliver vanvittig af at have de her følelser i kroppen og ikke kunne fortælle Ida noget om det'' Sagde jeg og skimmede teksten igennem hele tiden. ''Du kan jo sagtens fortælle hende det?'' Svarede Ryan mig. Jeg kiggede op på ham og sukkede. ''Nej!. Hvis jeg fortæller hende, at jeg er fucking vild med hende, så er jeg bange for, at det ødelægger vores venskab og det vil jeg ikke risikere'' Svarede jeg ham.

 

''Altså nu kender jeg Ida temmelig godt og hun er ikke typen der opgiver mennesker fordi de er vilde med hende?'' Svarede Ryan seriøst. ''Har du nogensinde set hende være i sådan en situation?'' Spurgte jeg ham hurtigt. Han kiggede lidt på mig og rystede så lidt på hovedet. ''Nej, der kan du selv se. Du ved jo ikke om det ændre noget, at jeg siger det!. Det kan ligeså godt smadre alt som det ikke kan påvirke en skid'' Svarede jeg ham og sukkede.

 

''Hvad hvis nu hun har det på samme måde som dig?.. Hvad hvis nu hun tænker ligesom dig og vælger ikke at sige noget, da hun også er bange for at smadre jeres venskab?. Så kan i gå og have det sådan for evigt uden, at der sker en skid'' Svarede Ryan.

 

Jeg rystede lidt på hovedet. ''Jeg ved, at hun ikke har det på samme måde. Det kan jeg se på hende!. Jeg kender hende og jeg har set hvordan hun ser ud når hun er forelsket og sådan ser hun ikke ud når hun kigger på mig!'' Svarede jeg ham. ''Hvad nu hvis hun ved, at du ved, hvordan hun ser ud når hun er forelsket og så vælger hun bare at skjule det endnu mere for, at du ikke skal opdage noget?'' Spurgte Ryan.

 

''Men det gør hun ikke Ryan!. Hun er ikke forelsket i mig, sådan er det og derfor skal de her følelser holdes hemmeligt, så hun ikke finder ud af det'' Svarede jeg ham.

 

''Og alligevel vælger du at skrive en sang om hende?'' Svarede Ryan hurtigt. Jeg sukkede lidt. ''Hun ved jo ikke, at det er hende jeg skriver om'' Svarede jeg med en opgivende tone. ''Men hun ved, at der er en betydning i alle de sange du skriver, så hun kan vel godt regne ud, at du har følelser for en og så vil hun da helt sikkert spørge dig hvem du synger om?'' Svarede Ryan mig. ''Så siger jeg bare, at det er en anden pige eller sådan noget.. Ryan forfanden, jeg ved det ikke!. Den her sang skal bare laves og så må jeg finde ud af, hvad jeg siger til Ida, på et andet tidspunkt'' Svarede jeg ham opgivende. ''Jaja, men jeg tvivler på, at du kan holde det hemmeligt'' Svarede Ryan.

 

''Holde hvad hemmeligt?'' Lød det bag os fra en smuk stemme. Jeg kiggede hurtigt på Ryan og vendte mig om og så Ida gå smilende imod os. Jeg kiggede tilbage på Ryan og sendte ham ''hjælp mig'' blikket.

 

''Ikke noget.. Det er bare drengesnak'' Svarede Ryan og kiggede op på Ida. Hun stillede sig imellem os og lade sin underarm på min skulder og jeg fik en hurtig og dejlig følelse i kroppen over hendes berøring!. Det var seriøst så mærkeligt, at jeg kunne få sådan en følelse i kroppen bare ved, at hun lagde sin arm på min skulder, men det gjorde jeg altså!.

 

''Hm okay, jeg blander mig bare udenom så'' Smilede Ida til Ryan. ''Var der noget du ville siden du kom?'' Spurgte jeg hende og sendte hende et smil så hun ikke skulle tro, at jeg mente det på en ond måde.

 

Hun kiggede ned på mig og løftede det ene øjenbryn imens hun havde et skævt smil på læben. ''Må jeg ikke være her eller hvad?'' Spurgte hun med et smil. Jeg grinede lidt og kiggede ned. ''Jo selvfølgelig, men det kunne godt være, at du kom for at sige noget?'' Svarede jeg hende. ''Det gjorde jeg sådan set også'' Svarede hun med et smil og kiggede skiftevis på mig og Ryan.

 

''Fyr løs'' Sagde Ryan selvsikkert. ''Kyle, Khalil og jeg snakkede bare om, om vi ikke skulle tage i byen?'' Spurgte hun og kiggede igen skiftevis på Ryan og jeg.

 

Vi begge kiggede på hinanden og jeg kunne se på Ryan's blik og hans skæve smil, at han var frisk. Jeg kiggede op på Ida som stod og ventede på svar. ''Det kan vi da godt'' Svarede jeg hende. Hun smilede lidt og nikkede. Jeg bemærkede hendes blik rykke sig skråt ned fra mine øjne og jeg fulgte hurtigt hendes blik og ramte så min sang.

 

''Er du ved at skrive en ny sang?'' Spurgte hun mig. Jeg tog fat i papiret og vendte det om, så hun ikke kunne læse det. ''Ja, men du må ikke se den endnu. Den skal lige være færdig først'' Smilede jeg til hende. Hun løftede det ene øjenbryn og nikkede så selvsikkert til mig. ''Hvad er der?'' Spurgte jeg hende lidt grinende. ''Ikke noget'' Svarede hun smilende og gik væk fra os.

 

''Jeg går i bad'' Sagde hun og gik over imod badeværelset. ''Okay'' Svarede Ryan og jeg hende i kor og kiggede så på hinanden og smilede svagt.

 

Ida gik ud på badeværelset og lukkede og låste døren efter sig. Jeg sukkede lidt og vendte papiret med min sang om igen og skimmede den med mine øjne. Jeg mærkede hurtigt et klap på skulderen og bemærkede Ryan rejse sig op. ''Så vil jeg også gå ind og gøre mig klar'' Sagde han og bevægede sig over imod hoveddøren til suiten. Jeg nikkede bare kort og hørte kort efter døren lukke bag mig.

 

Jeg sukkede igen og lænede mig tilbage i stolen. Jeg lænede hovedet tilbage og kiggede op i loftet. Jeg hørte vandet ude på badeværelset blive tændt og jeg kiggede kort derover uden at vippe hovedet fremad.

Måske var det godt, at vi kom en tur i byen. Ikke fordi det var specielt længe siden vi havde været i byen, men fordi, at det måske fik mig til at tænke på noget lidt andet end Ida hele tiden!. Godt nok var hun jo med os, men når man fik alkohol begyndte tankerne så småt også at forsvinde!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...