Fall In Love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hvordan er det at have mistet sin far, som var en af de største forretningsmænd i USA, som 15 årig?. Have en mor som flyttede tilbage til Danmark hvor hun kom fra sammen med ens lillebror, da forældrene blev skilt?. Være bedste venner med de berømte personer Justin Bieber og Selena Gomez, som igen prøver at finde sammen?. Og skulle gemme sig for sin voldelige X kæreste?.. Det kan man jo spørge Ida på 19 år om. Ida har nu i 6 år været bedste venner med den verdensberømte Justin Bieber. De støtter og hjælper hinanden igennem alt og er ikke bange for at være ærlige overfor hinanden. En dag banker det på Ida's hoveddør og til Ida's frygt, står hendes X kæreste der!. Ida søger hjælp hos Justin og Justin for hurtigt overtalt Ida til at tage med ham til Miami, hvor han skal lave musik.. Men hvad sker der når man er bedste venner med et ''kærestepar'' og den ene pludselig får stærke følelser for en helt anden person?. Find ud af det i ''Fall In Love''

540Likes
1365Kommentarer
591917Visninger
AA

57. Backstage With Floyd!.

*Ida's Synsvinkel* 


Vi ankom til arenaen, hvor boksekampen blev holdt. Mit hjerte pumpede derud af og jeg kunne slet ikke sidde stille. Mit ene ben trippede løs imens jeg sad og stirrede ud af vinduet på alle de mennesker som larmede og råbte udenfor. Det var så dejligt at mærke den her stemning igen!. Det eneste der kunne gøre det her endnu mere perfekt var, hvis min far var med!. Han ville havde elsket det her mindst ligeså meget som mig!. 


''Hvad fanden er der med dig Ida?'' Spurgte Ryan der sad overfor mig. Jeg vendte blikket imod ham og kiggede undrende på ham. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg ham. ''Ja du sidder og tripper helt vildt og du siger ikke en lyd?. Hvad er der galt?'' Spurgte Ryan undrende. Jeg grinede kort og kiggede rundt på alle de andre som også sad og kiggede opmærksomt på mig. 


''Det er bare.. Sidste gang jeg var til en boksekamp var det med min far'' Svarede jeg. Alle blev pludselig helt seriøse i ansigtet og ingen sagde rigtig noget. ''Hallo guys!. Det er ikke noget at blive nedtrygt af man!. Jeg er på toppen og har aldrig haft det bedre, okay'' Smilede jeg og kiggede rundt på dem. 


''Nå ja okay, men det kunne godt være, at det måske var lidt hårdt for dig at være til en boksekamp, når det minder dig om din far?'' Sagde Kyle stille. Jeg vendte mit blik imod ham, da han sad lige ved siden af mig. ''Det er jo et godt, at jeg stadig kan huske de gode ting som jeg og min far lavede sammen, istedet for kun at se på de dårlige ting!'' Smilede jeg. ''Det er selvfølgelig rigtig nok, men det kunne godt være, at det gjorde dig ked af det?'' Fortsatte Khalil. 


Jeg vendte blikket over imod ham og smilede. ''Men det gør det ikke. Det gør mig glad at tænke på ham og de gode ting vi havde sammen. Boksning var en af de ting som jeg og min far delte sammen og at være til en boksekamp igen er da bare fedt!. Nu skal jeg ind og råbe og skrige og det gør jeg så med jer istedet for med min far.. Til gengæld råber og skriger jeg bare lidt ekstra for min far'' Smilede jeg til ham. Khalil smilede og nikkede. 


''Jamen okay så!. Skal vi så ikke bare komme derind, så vi kan få skudt den her aften igang?'' Spurgte Justin og klappede sine hænder sammen. Vi alle nikkede og hoppede derefter ud af bilen en efter en. 


Vi blev ført ind i den kæmpestore bygning af Kenny og Scot, som selvfølgelig var med os. Vi kom ind af en bagindgang. Jeg behøver vel ikke at sige, at det var fordi at Justin var med, som ikke kunne gå almindeligt ind uden nærmest at blive overfaldet af mennesker, vel?. 


Vi gik i samlet flok ned af en lang gang. Vi gik efter skiltene der ville føre os ud til selve hallen, hvor boksekampen blev holdt. Jeg fulgte selv med på skiltene, selvom jeg egentlig ikke behøvede det, da både Kenny og Scot havde fuldstændig tjek på, hvilken vej vi skulle. 


Jeg bemærkede et skilt som viste en pil med navnet på den hal vi skulle ind i. Jeg begyndte så småt at dreje den vej, da jeg opdagede at alle de andre gik den modsatte vej, ned af en anden gang. ''Hey guys det er den her vej?'' Sagde jeg undrende og pegede ned af gangen med min tommelfinger over min skulder. 


De allesammen stoppede og vendte sig om og kiggede på mig. Justin gik indimellem folk og kom så hen til mig med et stort smil på læben. ''Nej ikke endnu. Vi har lige noget andet vi skal ordne først'' Smilede han skævt til mig. Jeg løftede øjenbrynet lidt og kiggede underligt på Justin. 


''Hvad?'' Spurgte jeg undrende. Justin gik hen til mig og lagde en arm om mine skuldre og sukkede lidt. ''Jeg har talt med Floyd idag og han vil rigtig gerne møde dig Ida'' Sagde Justin med et stort smil så man kunne se hans tænder. 


Jeg kiggede hurtigt op på ham og var helt færdig. Mit hjerte begyndte at banke som en sindsyg og jeg var helt forvirret. ''Undskyld?. Hvad sagde du?'' Spurgte jeg Justin undrende. Justin fniste lidt og nikkede til mig, hvilket betød, at jeg havde hørt rigtigt. 


Jeg kiggede over på de andre, som alle stod med et kæmpe smil og kiggede på mig. Jeg lagde mine hænder i en bedene stilling op foran min mund og næse og sukkede tungt. ''Det er fucking løgn!'' Udbrød jeg og kunne slet ikke forstå, at jeg skulle møde Floyd!. Ham som havde inspireret mig til at bokse!. Ham som min far og jeg altid bakkede op om og støttede hver gang vi så hans kampe, hvilket vi altid gjorde. Om det så var på tv, på nettet eller live!. Ham som jeg så så meget op til i bokseverdnen og ham som havde, uden at vide det selvfølgelig, vist mig tricks som jeg brugte i mit eget boksning, dengang jeg boksede!. Ham skulle jeg møde nu!. Det kunne jeg slet ikke forstå!. 


''Er du okay Cutie?'' Smågrinede Justin og trykkede lidt til min arm som han havde rundt om mig. Han hev mig helt ud af mine tanker og jeg rystede lidt på hovedet og kiggede på ham. ''Altså?. Tager du pis på mig eller hvad?'' Spurgte jeg undrende. Justin grinede lidt og rystede på hovedet. ''Nej, det er rigtigt!. Han venter på dig'' Smilede han skævt til mig. Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding og åbnede så øjnene igen. ''Okay!'' Sagde jeg og pustede alt luften ud af mig selv for at slappe lidt af i min krop. Den rystede helt vildt og mit hjerte bankede derud af. 


''Er du klar til at gå videre?'' Spurgte Justin med et smil. Jeg tog endnu en indånding og nikkede. ''Så klar'' Smilede jeg og begyndte at gå. 


Vi alle stoppede op og det gik hurtigt op for mig, at vi var der hvor vi skulle være. Vi var der hvor Floyd var!. Lige inde bag den dør stod Floyd!. 


Justin kiggede på mig og tog mig i hånden imens han smilede til mig. ''Er du nervøs?'' Spurgte han mig med et stort smil. ''Nej overhovedet ikke Justin!. Jeg skal bare møde ham som har inspireret mig til at bokse og ham som har lært mig så mange ting indenfor boksning, så nej jeg er da overhovedet ikke nervøs!'' Svarede jeg sarkastisk. Justin grinede lidt og nikkede. 


Han tog ned i håndtaget og åbnede døren. Han gik ind og trak mig efter sig, da han stadig holdte mig i hånden. Der stod en masse mennesker herinde og længere fremme kunne jeg se ham stå og snakke lidt. 


Floyd stoppede med at snakke og fik øje på Justin. ''Heeey Justin!'' Smilede Floyd glad og gik imod ham. Justin slap min hånd, så han kunne hilse på Floyd ved at give ham hånden og derefter give ham et mandekram. 


''Hey man!'' Svarede Justin glad og slap Floyd. Justin vendte blikket imod mig og tog et skridt til siden. Floyd kiggede på mig og smilede. ''Det her er så Ida, som jeg fortalte dig om'' Smilede Justin til Floyd. ''Nå, så det er sådan hun ser ud.. Hun er da ligeså smuk som du beskrev hende JB'' Smilede Floyd uden at fjerne blikket fra mig. Jeg smilede venligt igen og rakte hånden frem til ham. ''Hej. Ida'' Smilede jeg venligt og mærkede at Floyd tog min hånd og rystede den lidt. ''Floyd'' Smilede han tilbage og slap så min hånd igen. 


''Jeg har hørt så meget om dig'' Smilede han til mig og kiggede kort på Justin. Jeg vendte mit blik over på Justin, da jeg kunne regne ud, at Floyd nok havde hørt meget om mig fra Justin af. Justin smilede bare og trak uskyldigt på skuldrene. Jeg smilede lidt og kiggede så tilbage på Floyd. 


''Justin har fortalt mig, at du godt kan lide boksning'' Smilede Floyd. Jeg nikkede kort. ''Jeg elsker boksning.. Jeg har selv gået til det engang'' Smilede jeg afslappet. 


Tænk engang. Da jeg stod ude foran døren var jeg virkelig nervøs, men lige da han begyndte at snakke til mig, så forsvandt at min nervøsitet fuldstændig og jeg begyndte at slappe helt af i kroppen. Selvfølgelig var det stadig så syrealistisk at stå her foran Floyd, men han var bare så afslappet og det gjorde også mig virkelig afslappet. 


''Ja, det har jeg også hørt'' Smilede Floyd venligt til mig. ''Okay.. Hvad har Justin ellers fortalt dig?'' Spurgte jeg med et smil. Floyd grinede lidt og kiggede på Justin, som bare stod og smilede. 


''Han har fortalt at du tit gik til boksekampe med din far'' Sagde Floyd forsigtigt. Jeg nikkede kort med at smil. ''Ja det gjorde jeg'' Svarede jeg med et svagt smil. ''Hvorfor gør du ikke det mere?'' Spurgte han mig. ''Min far døde desværre for et par år siden, såå'' Svarede jeg afslappet. ''Nå, det gør mig ondt at høre'' Svarede Floyd og så lidt seriøs ud. Jeg smilede svagt. ''Det er helt okay. Han er der stadig.. Herinde'' Sagde jeg og holdte kort min hånd på mit hjerte. ''Okay, det lød alt for poetisk'' Smågrinede jeg og kiggede på Justin, som fniste kort. 


Floyd grinede lidt af min kommentar. ''Det må man gerne være engang imellem'' Smågrinede Floyd. Jeg fniste lidt og nikkede afslappet. 


''Hvad har du lavet med dit øjenbryn?'' Spurgte Floyd og tog sin finger op til sit eget øjenbryn. ''Nå det?.. Det var bare en idiot på et diskotek, som ikke kunne styre sig.. Det er ikke noget'' Smilede jeg afslappet og virkede meget afklaret med det. Floyd nikkede lidt og smilede svagt. ''Nå, men så fik han vel et par stykker tilbage?'' Spurgte Floyd og begyndte at hoppe og lave nogen små slag ud i luften, som boksere nu gør når de bla. også varmer op. 


Jeg grinede lidt og rystede på hovedet. ''Desværre ikke!. Jeg fik en knockout af ham desværre, så jeg kunne ikke give ham tilbage'' Smilede jeg til ham. Selvfølgelig kunne jeg godt bruge min boksning imod Rick når han dukkede op, men af en eller anden grund så turde jeg ikke!. Hver gang jeg så ham gik min krop helt i baglås, så faktisk kunne jeg ikke engang slå ham selvom jeg gerne ville. Desværre!. 


''Nu er det jo også længe siden jeg har gået til boksning, så jeg ved faktisk ikke om jeg stadig kan bokse'' Fortsatte jeg og kiggede på Floyd. ''Nå men det kan vi da hurtigt få at se.. 2 sekunder'' Smilede han og vendte sig om. 


Floyd gik hen til en fyr der stod med nogen af de der trænings boksehandsker på, som bokseren skulle slå i når de øvede slag osv. Floyd tog fyren med over til os og smilede til mig. ''Ida, det her er min træner, Mac. Prøv og lav nogen slag på handskerne og lad os se hvad du kan'' Smilede Floyd til mig. 


Jeg sank en klump i halsen og kiggede kort over på Justin. Han smilede og nikkede kort og blinkede til mig. Jeg kiggede på Mac, som stod klar med handskerne oppe. Jeg tog en dyb indånding og stillede mig i den normale bokse-position. Altså, den ene fod foran den anden og knyttede næver op foran ansigtet med den ene hånd lidt længere fremme end den anden. 


''Jeg er klar'' Sagde jeg og tog endnu en dyb indånding. ''Okay.. Kryds'' Sagde Mac og jeg slog hurtigt min ene hånd på hans venstre handske og hurtigt lavede jeg krydset og slog med den anden hånd imod den samme handske. 


''Jab!'' Sagde Mac og jeg slog hurtigt med den forreste hånd. ''Uppercut!'' Sagde Mac og vippede sine handsker nedad og lagde den ene handske over den anden. Jeg holdte min ene hånd op foran hovedet og lod den anden knynæve komme nedefra og op og ramme handsken. 


''Jab'' Sagde Mac igen og hurtigt slog jeg igen min forreste hånd imod hans handske. 


Mac smilede og stoppede og jeg stoppede med at stå i bokseposition og smilede tilbage til ham. ''Du er god.. Skal vi prøve hvor det går lidt stærkere?'' Spurgte han mig. Jeg trak lidt uskyldigt på skuldrene og nikkede så med et smil og stillede mig igen klar. Jeg mærkede hvordan mit hjerte pumpede af nervøsitet. Man fik sku lige præstationsangst af at stå foran Floyd og hans træner og vise hvad man kunne inden for boksning, men jeg gjorde mit bedste og så kunne de sku ikke forlange mere. 


''Jeg er klar'' Sagde jeg og fokuserede 100% på Mac's handsker. ''Okay, bare følg med så godt du kan okay'' Sagde han til mig. Jeg nikkede kort og tog en dyb indånding. 


''Uppercut.. Jab.. Jab.. Jab.. Hook..Kryds... Straight.. Hook.. Uppercut.. Jab.. Hook... Hook.. Straight... Kryds..Kryds... KNOCKOUT!'' Sagde mac i takt med at jeg lavede slagene og han rykkede lidt på sine handsker for at give mig lidt mere udfordring. Han satte handskerne til siden så jeg kunne lave en knockout og jeg svingede min hånd så hårdt jeg kunne ind i handskerne. 


Mac sank handskerne og smilede tilfreds. ''Skidegodt'' Smilede han. ''Du har det i dig'' Smilede Floyd tilfreds. Jeg nikkede lidt og grinede svagt og mærkede varmen stige i mine kinder. ''Awww. Nu bliver hun flov igen'' Smilede Justin og gik hen til mig og lagde armene om mig. 


''Hvorfor bliver du flov?'' Spurgte Floyd mig. ''Hun kan ikke tåle at få ros'' Smågrinede Justin og slap grebet om mig. Jeg tog en dyb indånding og kiggede lidt ned i jorden, men kiggede hurtigt op igen. Floyd smilede tilfreds og rakte hånden ud til mig og jeg tog imod den. ''Du har talent Ida!.. Bare sig til Justin, hvis du vil have en træningstime hos mig en dag, så finder vi ud af det'' Smilede Floyd og rystede min hånd. 


Jeg kiggede over på Justin og Justin kunne hurtigt se på mit blik jeg har var helt forbavset. Her stod jeg foran mit idol indenfor boksning og han tilbød mig at træne med ham hvis jeg gad. Det kunne jeg slet ikke forstå!. Det var fandme så vildt det her!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...