A Bound life - Justin Bieber fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
dette er 3'ern, af den hverken særlig verdenskendte, eller berømte trillog, som jeg har givet navnet "Belive" 1'ern er "never let you fall" og 2'ern hedder "Dance on roses?"
Joy Samuelsen har forlad sit livs kærlighed Justin Bieber, på grund af en trussel fra hendes ekskæreste Philip. Med sig har hun sit og Philips fældes barn Hope. Justin har opgivet sin karriere som sanger, og leder nu desperat efter sin forsvundne kæreste, som han ikke aner hvor er.

18Likes
13Kommentarer
1269Visninger
AA

12. Kapitel 9

Kapitel 9

Justin’s P.O.V

 

Det var helt underligt at skulle se Joy gå op til vores værelse, med Rainbow på armen. Ja det var et lidt underligt navn, men jeg elskede det, for det passede så godt til hende. Jeg tror også det var derfor Joy har valgt det. Langsomt slæbte jeg alverdens baby ting op af trapperne, mens Joy gik og pludrede lidt med den lille pige. Rolf kom på besøg i næste uge, for at se hende blive døbt, og jeg glæder mig sku til at se ham igen. Han var taget afsted igen en uge efter vi var ankommet sidst, så vi savnede ham. Joy vidste jeg glædede sig, men han var jo også en faderfigur for hende. Og så var der det faktum at vi bare glædede os til at vise Rainbow frem. Jeg synes stadig det var underligt at folk nævner mig i nyhederne. Der var snakke om min mystiske opførsel, hvor jeg først dropper min karriere, og så bare forsvinder sporløs.  

Mig og Joy havde også talt om det, og var blevet enige om at hvis der var mulighed for at starte den op igen når vi kom tilbage, så ville vi rigtig gerne have at jeg blev kendt igen, men lige nu var det også lidt svært, når jeg havde et spædbarn jeg skulle tage mig af, og desuden så skulle mig og min forlovet også have snakket om hvad vi gjorde når de fem år var gået. hvor vi flyttede hen, og om hvordan vi forestillede os at det skulle forløbe.

Dog var der ikke tid til det lige nu, for alle ville selvfølgelig se rainbow, og vigtigere endnu, vi skulle have ordnet det sidste på værelset, så hun også kunne bo der. Hope havde allerede hilst på hende, og man kunne godt se de to piger havde samme mor!

Det virkede også til at Hope havde det fint med at have fået en lillesøster. Børnene var helt vilde med hende, og det havde taget næste tre timer at alle skulle se hende, og holde hende. Selvfølgelig fik de mindste børn ikke lov at holde hende, men de andre gjorde.

Selvom det stadig var underligt at bo ude i ødemarken, så var det faktisk også dejligt at være her, der var en masse søde mennesker og man deltes om pligterne. Det betød at Mig og Joy havde en del mere tid til at nyde hinandens selskab. Og jeg fandt det ret behageligt igen at falde i søvn med min drømmepige i armene. Min mor havde prøvet at ringe til mig tyve milliarder gange, men jeg havde gjort som Joy og smidt min telefon ud, hvorefter jeg havde købt mig en ny. Derfor havde vi ikke rigtig kontakt til andre end dem der var her, og så selvfølgelig Rolf, som var ret nødvendig at kunne komme til at snakke med. Vi havde snakket om at han måske skulle være forlover. Vi fandt det begeg ret naturligt da vores forældre nok ikke rigtigt duede til det. Jeg vidst ehvem der skulle føre Joy op af gulvet, enten Rolf eller Rayan. Hvis Rolf ikke kunne være forlover, så skulle Rayan.

Mens Joy forsigtigt lagde Rainbow ned i hendes lille seng, kom jeg til at smile svagt ved tanken om at vi nu var en rigtig familie. Mor far og børn. Hope var også blevet som en datter for mig, og jeg elskede hende lige så højt som jeg elskede Rainbow. Måske var det bare fordi der var så meget af Joy i hende, men jeg tror mere det var fordi jeg følte mig så godt i familie med den dejlige pige.

Da Joy var færdig med at nusse om Rainbow, gik jeg over til hende og lagde forsigtigt mine hænder om hendes ansigt. Hun var stadig lidt tyndere end jeg huskede hende, men det var ikke slemt.

Langsomt gled mine tommelfingre ned over hendes kindben, og hendes arme lagde sig om mit liv. Det glædede mig da hendes skulder faldt på plads ved min skulder, og vi bare stod der med armene om hinanden. Hendes dejlige duft fyldte mine næsebor, og fornemmelsen af hendes hår lige under min hage var befriende, og hjemligt.

Sådan kunne jeg stå hele mit liv hvis det skulle være. Mærke pigen i mit liv i mine arme. Hendes dejlige vejrtrækning der let løftede hendes skuldre, og bryst, så vi føltes endnu tættere end vi var. Det dejlige fredfyldte smil på hendes ansigt. De lukkede øjne, og hele hendes mimik der fortalte mig at hun nødt det her. Hun havde ikke makeup på, men det behøvede hun heller ikke, hun var naturligt smuk!

“Jeg elsker dig” Hviskede jeg lavt ned i hendes hår, og nussede hende på ryggen. Indsnusede den fantastiske duft af min kærlighed til denne fantastiske og smukke pige, som betød alt for mig. Jeg behøvede virkelig ikke andet end hende for at leve, hun var alt der betød noget. Når ja og så selvfølgelig Rainbow, og Hope. Mine tre dejlige piger, som jeg ville bruge hele mit liv på at beskytte.

“Jeg elsker også dig” Svarede hun mig, og jeg kyssede hendes pande.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...