A Bound life - Justin Bieber fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
dette er 3'ern, af den hverken særlig verdenskendte, eller berømte trillog, som jeg har givet navnet "Belive" 1'ern er "never let you fall" og 2'ern hedder "Dance on roses?"
Joy Samuelsen har forlad sit livs kærlighed Justin Bieber, på grund af en trussel fra hendes ekskæreste Philip. Med sig har hun sit og Philips fældes barn Hope. Justin har opgivet sin karriere som sanger, og leder nu desperat efter sin forsvundne kæreste, som han ikke aner hvor er.

18Likes
13Kommentarer
1279Visninger
AA

7. Kapitel 4

Kapitel 4

Justin’s p.O.W

 

Rolf var der ikke igår, så jeg havde besluttet mig for at prøve igen i aften. denne her gang var jeg bare lidt mere sikker i alt hvad jeg gjorde. Igen havde jeg ringet et par gange til Joy, og fortalt hende alt omkring hvad jeg havde lavet. Af gode grunde holdt jeg det at jeg ville finde hende, hemmeligt for Joy. Hun ville bare flippe skråt, og hvis nogen vidste hvor hun var, ville hun nok bare forsvinde fra det sted. Derfor var det her min lille overraskelse. Jeg strøg håret igen, hvorefter jeg tog nogen penge, og gik afsted. Det var en lang køretur, men jeg blev jo nødt til det hvis jeg skulle have min prinsesse igen. Derfor havde jeg ikke noget problem med igen at køre så langt om aftenen.

 

* * *

 

Mængden af dansende svedende kroppe var sandelig ikke formindsket fra i går. Jeg vil nu ikke kalde det at danse, jeg vil nok heller kalde det et eller andet sygt form for parringsritual før man kommer til sagen. Ikke fordi jeg skulle udtale mig om noget vel? for jeg havde selv nydt nogle af de piger der stod og gned sig op af en eller anden fyr, der næsten allerede var i gang med at tage tøjet af dem.

Stanken af alkohol, sved, og bræk var da også noget så tydeligt her inde, men det var ikke det jeg lagde mærke til da jeg skubbede mig igennem mængden af mennesker, for at komme op til disken. for jeg havde fået øje på ham jeg skulle bruge. Rolf den underlige kæmpe var sku inden for rækkevidde. Jeg fik ved hjælp af albuerne mast mig igennem den store mængde af mennesker der ventede på at finde en at danse med, og dem der bare vendtede på mere sprut at dræbe hjerneceller med. Men jeg fik da kæmpet mig hen til Rolf. Heldigvis genkende han mig med det samme, og lænede sig frem mod mig. Og jeg lænede mig ind over disken, for at kunne snakke med ham.

“Jeg har brug for at snakke med dig et sted hvor der ikke er nogen andre Rolf!” Råbte jeg ind mod ham. Musikken var så høj, at selvom jeg stod tæt nok på til at skelne nuancerne i hans øjenfarve, så kunne han ikke høre mig med mindre jeg små råbte.

“jeg har pause om 10, så gir jeg en margarita, og så kan vi snakke i baglokalet” Jeg nikkede svagt. efterhånden havde jeg lært at man bare gjorde som der blev sagt hernede hvis man ikke var større end jeg var. Ellers fik jeg sku bare et par på kassen. “Men bliv her oppe ved mig knægt” Fortsatte han lidt efter, og jeg nikkede igen. planen var heller ikke andet, end at vente på at jeg kunne komme til at snakke med ham, og så hjem igen.

Forsigtigt lod jeg blikket glide rundt på de forskellige mennesker, og opdagede at Drek stod og stirrede på mig sammen med en bande af drenge. det var nok det han mene med at jeg skulle blive deroppe. Ellers ville jeg nok aldrig komme til at snakke med Rolf.

En langbenet brunette med alt for lidt tøj på snoede sig ind i hans arme, og gned kælent sin krop op af Dereks. Det var nok det tætteste på beklædt sex man kunne komme. Faktisk var det ret afskyeligt at se på. Særligt fordi Derek med det samme bare begyndte at rage på hende som var det en selvfølge. Jeg gad godt se Joys ansigt hvis jeg nogensinde gjorde det. Så var jeg fileteret på lidt under et par sekunder, og det ville jeg ikke prøve. Tænk sig at hun kom fra en verden der behandlede kvinder sådan. Hun var jo blevet nedgjort til det yderste ved at være en del af det køn. Her bestemte fyrene alt, fordi de var de stærke, og pigerne rettede bare ind som deres sexlegetøj. Og alligevel havde jeg svært ved at forestille mig Joy der fandt sig i at blive behandlet sådan. Måske var det derfor at Derek havde haft så stor respekt for hendes pistol den første aften jeg fandt hende. Han vidste at  hun ikke var en af alle de andre piger. men det forklarede også hans opførsel overfor hende. Det var bare sådan han var vant til at behandle folk.

 

“vi ved jo allesammen godt du gerne vil Joy, indrøm det” Hun rystede voldsomt på hoved, og fik derved en lussing, der gav ekko mellem det faldefærdige huse.

“Hold dig fra mig Derek, jeg gider ikke være din åndsvage ludder” Denne gang var det et knytnæveslag, og lyden af hendes næse brusk der brækkede rungede i mine øre.

 

Det var ikke ligefrem det bedste at genopleve hvordan Derek havde prøvet på at voldtage Joy. Tænk sig at hun havde været en totalt fremmed for mig, og nu var jeg lige pludselig vild med hende. Så vild med hende at jeg var villig til at få tæv for at få de oplysninger jeg skulle bruge. Måske skulle jeg virkelig til at blive den lidt mere hårde type igen. bare til jeg fandt min prinsesse igen.

 

Et par minutter senere vinkede rolf mig med ham, og jeg bevægede mig hurtigt over til ham. han stod med to glas, og jeg tog det ene. sammen bevægede vi os ind i et lille forholdsvist hyggeligt rum med et par sofaer, og et bord. Vi satte os, og jeg kiggede på ham. det var næsten som om han vidste hvad jeg ville, men det var måske ret tydeligt i mine øjne. Han gav mig god tid til at formulere spørgsmålet.

“Har du nogen ide om hvor hun er?” spurgte jeg så omsider. han rystede på hoved, og jeg sukkede opgivende. Mine læber bed jeg let sammen. Hvordan fanden skulle jeg nogensinde finde hende, hun var virkelig som sunket i jorden. selv myndighederne kunne ikke finde ud af hvor hun var.

“Jeg ved hvor hun er” sagde rolf pludselig, og mine øjne fangede øjeblikkeligt. Jeg skulle vide det, men han virkede en anelse utryg ved at fortælle mig det.

“Hvis du skal se hende, skal jeg køre dig der ud. Det kommer til at tage noget tid, for jeg skal først lige have ferie. Det får jeg i næste uge” Jeg nikkede lidt, og kunne ikke helt forstå han sreaktion, men jeg var lidt for lette og overlykkelig til at kunne tage mig af det.

“Og stik så af med dig, du forstyrrer mig i min pause” han smilte faderligt til mig, og jeg tog den sidste tår af min margarita, hvorefter jeg sneg mig ud af klubben igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...