We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
58111Visninger
AA

7. Kapitel 6 - Det er godt for barnet

Marine's synvinkel

Jeg hørte den mest irriterende & larmende lyd ved siden af mig. Jeg slog ud med armen, i håb om at jeg ramte det klamme vækkeur. Hvorfor havde Ariana også sat den til? "SLUK DET PIS", skreg jeg ned i puden og løftede den derefter. Jeg lagde mit hoved under puden, hvilket hjalp så lyden blev mindsket. "Sorry honey, men vi skal træne nu", grinede hun glad og slukkede uret. Jeg fjernede puden og kiggede forvirret på hende, "træne?", sagde jeg undrende og løftede mine øjenbryn. "Ja, det er godt for barnet har jeg læst", konstaterede hun og lagde hænderne på sine fine små hofter. Jeg rystede hurtigt på hovedet, "Jeg har hørt, at det er sundt at sove. Hvad er klokken desuden?", spurgte jeg og lagde mig ned på ryggen igen. "7 AM (07:00)", svarede hun og trippede lidt på stedet. "Hvis jeg vidste, at du var sådan en 'pain in the ass', så var jeg helt klart smuttet hjem til Scooter", vrissede jeg irriteret og rejste mig op. "Det ved jeg, men jeg snakkede med Justin og jeg lovede at gøre gode ting for du og barnet", smilede hun kærligt. "Glem den nar, han tænker alligevel kun på sin karrierer", fastslog jeg flabet og tog en dyb indånding. Kæft den humørsvingning tog over. Jeg tog uskyldige trin mod min sportstaske, der lå på stolen ved spejlet. Jeg fandt hurtigt et par løbe bukser frem, samt en top. Der var masser af plads til maven, det var sgu mere brysterne. Efter at jeg var blevet gravid, var mine bryster nærmest vokset til 2 kæmpe meloner. Jeg kunne sige jer, der var en der blev meget glad for det, guess who. "Du får et kvarter til at skifte, så træner vi og derefter spiser vi morgenmad, forstået?", kom det bestemt fra Ariana, der stod lænet op ad dørkammen. "Smut", bad jeg og pegede ud. Det var en hentydning til, at hun skulle gå, som hun også godt forstod. "Ses Baby", grinede hun, mens hende skridt blev svagere og svagere. 

Jeg havde fået skiftet mit tøj og var nu på vej ned i stuen. Jeg kunne høre, at tv'et kørte, så derfor regnede jeg med at hun nok var der. Til mit held, så havde hun ikke nogle lorte trapper. Det var jeg ekstrem glad for. Scooter havde det faktisk, men han tvang mig i det mindste ikke til det her trænings halløjsa. Jeg var meget mere til, det...dovne arbejde. Jeg sov på sofaen, spiste, sov, spiste og til tider trænede, men de 'tider', var meget sjældne. "Godt, lad os komme afsted", sagde hun hurtigt, da jeg kom ind i stuen. "Afsted? Hvorhen?", spurgte jeg forvirret. "Jeg har meldt os på et hold, hvor vi skal løbe 5 kilometer, og derefter bare lave træningsøvelser i 1 time", forklarede hun og tog sine trænings sko på. "Du har hvad?", udbrød jeg chokeret. "Jeg har meldt os..", "tror du jeg kan klare det? Altså...Det kan jeg sikkert ikke engang uden barnet", fastslog jeg og så på hende med et panisk blik. "Mary...Drop det nu. Du kan alt hvis du vil", pointerede hun og gav mig min blazer. Jeg tog sukkende imod den og tog den på. "Du er et frygteligt menneske, det ved du godt ikke?", kom det flabet fra mig. Hun smilede straks og åbnede døren. "Selvfølgelig ved jeg det", sagde hun og låste døren, da jeg kom ud.

"Hvorfor...fik....du....mig....til...det her?", stammede jeg forpustet og satte mig ned på den grusede asfalt. "Det er da herligt", svarede hun falsk. Jeg kendte hende godt og hun hadede det her lige så meget som jeg selv gjorde. "Din nar. Jeg mistede sikkert min datter på vej op ad bakken", konstaterede jeg flabet og fandt min drikke dunk frem. Jeg skyndte mig at skrue låget af og kastede nærmest alt vandet ned i munden på en gang. Jeg kunne høre Ariana grine, "det håber jeg ikke, for så løb jeg oven på hende". Jeg sendte hende hurtigt nogle dræber øjne, "hvis jeg havde....flere kræfter, så ville jeg kvæle dig på stedet", fastslog jeg med dybe vejrtrækninger. "Jaja, så siger vi det", kom det grinede fra hende, mens hun satte sig ned ved siden af mig. "Okay...Jeg tog med til din elendige plan og løb 5 fucking kilometer, kan vi ikke droppe det træning?", spurgte jeg bedende og lukkede øjnene. Jeg var helt udmattet. "Godt du sagde det, jeg skulle lige til, at sige det", svarede hun og rejste sig op. "Ja tak", udbrød jeg glad og rakte min hånd op, så hun kunne hjælpe mig op. "Lad os skynde os at komme væk, før træneren opdager det", grinede hun og hev mig op. Vi gik med hurtigt skridt mod bilen og satte os ind. "Hvad er klokken?", spurgte jeg undrende og tog selen på. "Vores mobiler ligger i handskerummet", sagde hun og pegede ned på handskerummet. Jeg nikkede forstående og pressede sådan en ting ned, så den åbnede. Jeg fandt hurtigt min mobil, klokken var 9 AM (09:00). "Shit Lisa har ringet 5 gange", sagde jeg chokeret og ringede hende hurtigt op. Hun blev altid sur, når jeg ikke tog mobilen. "Din manager, right?", kom det usikkert fra Ariana. Jeg nikkede bekræftende. "Hvorfor tog du ikke din telefon Mary?", lød det surt fra Lisa, da hun tog den. "Ariana tvang mig med til sådan noget trænings halløjsa", svarede jeg roligt. Jeg mærkede et slag på min venstre arm, det var Ariana. Jeg kiggede uforstående på hende, "stikker", mimede hun med munden. Jeg begyndte at grine, men stoppede så da Lisa blev sur. "Hallo Marine. Hvad sker det?", udbrød hun vredt. "Oh..Undskyld. Ingenting", sagde jeg uskyldigt. "Okay, men som sagt så var Vogue vilde med den forside du gav dem for 6 måneder siden. Men de ville gerne have dig til forsiden igen, sammen med Bieber boy", sagde hun bestemt. "Jamen...Hvad med min mave?", spurgte jeg forvirret. "Det er lige præcis det de vil have. De vil have et familie billede hvis man kan sige det sådan af dig, Justin og den lille", grinede hun gladere. "Jeg ved ikke helt", kom det usikkert fra mig, mens jeg lænede mig op ad ruden. "Mary, du skal gribe chancen. Vogue er sgu den ægte varer. De vil have et mens du er gravid og bagefter, når du har født. Altså det bagefter skal barnet selvfølgelig være med på forsiden", forklarede hun. Jeg nikkede for mig selv, "Tjoo, det kan vi vel godt så", svarede jeg sukkende. Hun havde jo ret. Det var svært at komme på forsiden af Vogue, men at jeg nu havde fået muligheden 2 gange mere var jo som serveret på et sølvfad, det kunne man ikke sige nej til. Jeg vidste bare ikke helt, hvordan Justin ville have det med, at vores kommende datter skulle på forsiden. Jeg vidste godt, at han var lidt overbeskyttende, så jeg var lidt nervøs for at sige det til ham. "Det lyder super", afbrød Lisa mine tanker. Hun var sikkert også bare glad, da hun tjente penge på det. "Så ses vi", sagde jeg. "Jeps, vi snakkes smukke", sagde hun og lagde på.

"Hva så?", spurgte Ariana nysgerrig, mesn hun studerede mig lukke handskerummet og lægge vores mobiler ned på mit skød. "Justin, jeg og den lille er blevet tilbudt at komme på forsiden 2 gange på Vogue", fortalte jeg og trak lidt i smilebåndet. "Er det rigtigt? Tillykke", sagde hun glad. "Tak", svarede jeg. "Er du ikke glad for det?", spurgte hun forvirret og kiggede på mig. "Jeg ved det ikke helt, jeg er bare ikke så glad for min krop lige nu", sukkede jeg. "What? Du har den mest sexede krop", fastslog hun grinede. "Klamt, men tak Ari. Du siger det kun, for at være en god veninde", fastslog jeg gennemskuende. "Nej, jeg mener det. Jeg er så skide misundelig på din krop. Du er seriøst den smukkeste jeg har set, der har været gravid", indrømmede hun seriøst. "Aw..Jeg håber du mener det", sagde jeg og smilede til hende. "Hvorfor skulle jeg lyve? Du er en lille smuk gris", grinede hun. "Du er den bedste", konstaterede jeg og kyssede hende hurtigt på kinden. "Tidligere var jeg et frygteligt menneske...Nu er jeg den bedste", grinede hun. "Humørsvingninger du ved", pointerdede jeg træt. "I know honey", sagde hun smilende.

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...