We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
58117Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Du er for meget

Justin's synsvinkel

Jeg kom ind af døren. Galt hvor havde jeg bare brug for, at sove. Jeg var så træt. En dejlig duft fyldte mine næseborer. Jeg smed mine sko og hang min jakke på stumtjeneren. Jeg gik med lange skridt ind i stuen, hvor Mary sad og så tv. "Er du stadig vågen? Klokken er snart 11 PM (23:00)", sagde jeg overrasket og gik henimod hende. "Er den allerede det? Jeg troede at klokken kun var 7 PM (19:00), det var jo der du ville komme hjem", vrissede hun og sendte mig et irriteret blik. "Jeg havde rigtig travlt idag", erklærede jeg og satte mig ned ved siden af hende. "Idag? Justin, sådan er det hver eneste dag. Jeg havde brugt min tid på, at lave en hyggelig romantisk middag for os to, men du kommer først hjem nu", udbrød hun surt. Jeg havde meget skyld følelse, men hun burde da også forstå, at mit arbejde var vigtigt. "Det må du undskylde, hvad med at vi tager ud og spiser imorgen", foreslog jeg usikkert og sendte hende et smil. Mary rejste sig hurtigt op og sendte mig et dræberblik. "Det er ikke det samme, jeg lagde kærlighed i det jeg lavede. Du vil bare ud og købe maden. Det erstatter sgu ingenting", råbte hun vredt. "Jamen..Je.", "spar mig for dine ord Justin. Jeg går i seng", fastslog hun og gik. Jeg tog hurtigt fat i hendes håndled, så hun vendte sig om. Jeg kunne se, at hun havde tårer i øjnene. "Babe...Jeg ved godt, at vores forhold har været lidt..", "råddent", afbrød hun og så mig direkte i øjnene. "Tja..Det kan vi også sige, men albummet skal være klar om lidt og jeg kan ikke gøre alting på en gang, det ved du også godt", forklarede jeg og lagde min hånd på hendes kind. "Ja, det kan jeg godt forstå. Men jeg troede ærligtalt, at din forlovede og din kommende datter var lidt vigtigere lige nu", sagde hun roligt, selvom jeg kunne mærke smerten brænde indeni mig. "Det er i også forhelved, men jeg skal bare afslutte det her", pointerede jeg og slap grebet om hendes håndled. "Fint, jeg flytter hjem til Scooter eller Ariana, så du kan afslutte det her", sagde hun hårdt, mens en tårer trillede ned af hendes kind. Hun vendte sig om og gik, hvor jeg fulgte efter hende. Hun gik som sagt lidt langsom, eftersom hun var gravid. "Babe, hvorfor gør du det her imod mig?", spurgte jeg, da jeg kom helt tæt på hende. Hun vendte sig om og så latterligt på mig, "hvordan jeg kan gøre det imod dig? Det er omvendt Justin. Tænkt dig lige om", sagde hun vredt og prikkede mig 3 gange på brystkassen. "Hey hey hey, hvad vil du have, at jeg skal gøre?", råbte jeg surt. Hendes blik ændrede sig, nok fordi jeg råbte. "Du kunne i det mindste være sammen med mig minst 1 gang om dagen. Er det for meget at bede om?", vrissede hun, mens flere tårer banede ned af hendes kind. "Babe, du må ikke gå", bad jeg og trak hende ind til mig. "Det er bedst Justin, så kan du gøre lige hvad det passer dig", konstaterede hun og prøvede, at fjerne mine hænder på hendes hofter. "Hvem skal så passe på dig og min datter?", kom det undrende fra mig. "Det klare jeg selv, det har jeg efterhånden gjort i 2-3 måneder, så hvad er forskellen?", svarede hun flabet. "Mary, hold nu op", sagde jeg bedende. Hun rystede lidt på hovedet, "slip mig, jeg ringer hvis der er noget", fastslog hun og prøvede igen at fjerne mine hænder, men denne gang lod jeg hende gøre det. Hun tog nogle tunge skridt op af trappen, mens jeg kunne høre at hun snøftede. Jeg sukkede og satte mig ned på det første trappetrin. 

Efter noget tid, kunne jeg se hende stå med en sportstaske. Jeg løb hurtigt op af trapperne for, at hjælpe hende. Selvfølgelig ville jeg ikke have, at hun flyttede ud i en periode, men det var hendes valg og jeg kunne ikke sige hvad hun skulle eller ikke. "Her, lad mig hjælpe", sagde jeg og rakte ud efter hendes taske. Hun gav mig den og gik ned. Hun tog sine mao sko på og fandt en læder jakke frem, der han inderst på stumtjeneren. "Mary, er du sikker på at det her er en god ide?", spurgte jeg nysgerrigt med en hæs stemme. "Jeg er ikke sikker på noget som helst, jeg har bare brug for at komme væk", konstaterede hun og åbnede døren. "Babe, klokken er snart tolv og jeg vil sgu ikke have, at du skal køre nu", fastslog jeg bestemt og lukkede døren. "Justin...", sukkede hun og sendte mig nogle triste øjne. Jeg nikkede, da jeg forstod hendes hentydning. Hun ville bare væk, det skulle hun da også have lov til. Jeg havde fået nogle ting forklaret af min far. Han havde sagt, at gravide kvinder havde en del humørsvingninger og at man skulle lade dem gøre det, de ville. Så skulle de nok blive gode igen. "Jeg kører dig, okay", sagde jeg, som om hun ikke havde noget valg. "Okay, tak Jus", kom det en smule sødere fra hende. Hun gik ud i sommervarmen og satte kurs mod min bil. Ja, det var som sagt sommer, men det var rimeligt mørkt. 

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

Næste afsnit kommer ved 70+ likes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...