We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
57051Visninger
AA

33. Kapitel 32 - Mary!

Justin's synsvinkel

Jeg slukkede vandet og smilede ved lyden af Ariana's stemme. Den lød jo fantastisk, hvilket jeg godt vidste. Jeg syntes jo, at det var ærgerligt, at vi blev nød til at sætte vores duet på pause. Men hun havde lidt for travl, hvilket jeg forstod. I undrede jer sikkert over at jeg hørte hendes album lige nu, da jeg var til noget musik, hvor der var lidt mere gang i. Men Mary lyttede stadig til det, så derfor kørte sangene bare på replay. Jeg trådte langsomt ud af badet og greb fat om min håndklæde. Jeg tørrede mig hurtigt og satte håndklædet fast rundt om mine hofter. 

Jeg havde lige fået mit afslappet tøj på, som bestod af et par jogging bukser, sokker og en normal sort løs t-shirt. Det var bare dejligt, at rende rundt i huset med sådan noget. Jeg åbnede døren og bemærkede hurtigt, at dynen lå uldet på sengen og at Mary var væk. Jeg skimmede værelset og opdagede, at hun ikke var her. "Babe?", sagde jeg og hev fat i døren, så jeg kunne komme ud på gangen. Jeg kunne dufte den dejlige kylling duft, som var spredt ud i hele huset. Jeg sukkede glad ved tanken. 

Jeg kom ned ad trappen og lagde hurtigt mærke til, at døren var åben til køkkenet. Den stædige pige altså! Jeg vidste inderst inde godt, at Mary ville gå herned, men havde dog håbet på noget andet. "Jus...", hørte jeg hende sige svagt. "Mary?", mumlede jeg forvirret og skyndte mig ud i køkkenet. Jeg fandt hende på køkken gulvet, hvor jeg hurtigt satte mig ned til hende. Jeg lagde hende i min favn, "Mary, hvad sker der?", udbrød jeg panisk og lagde min hånd på hendes kind. Jeg så hende dybt i øjnene og lagde mærke til, at de rullede rundt. "Justin...Ring til..Amb", sagde hun ihærdigt og holdt sig på maven. 

Jeg nikkede forstående og lagde hendes hoved forsigtigt på gulvet. Derefter rejste jeg mig op og fandt den trådløse telefon, der var placeret i køkkenet. Jeg fik hurtigt tastet 911 ind og trykkede på ring knappen. "dyyyd...dyyyd...Hej, det er alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe dem med", spurgte damen roligt. "JEG HAR BRUG FOR EN AMBULANCE", råbte jeg og så ned på Mary, der lå og holdt smerten inde på gulvet. "Kan de forklare mig situationen?", kom det undrende fra hende, dog var hendes stemme lidt mere anspændt. "Min forlovede har mave smerter og hun er gravid", svarede jeg hurtigt og kunne simpelhen ikke lade være med at kigge på hende. Jeg satte mig hurtigt ned til hende igen og aede hende på kinden. "Jeg har sendt ambulance folk hen til dem, men hvor mange måneder er hun henne?", sagde hun. "Tusind tak, hun er 8 måneder henne", tøvede jeg og sukkede. Jeg kunne se, tårerne rende ned af kinder. "Ambulance folkene skulle gerne være der inde for 5 minutter", forklarede hun bestemt. "Okay", svarede jeg og lagde på. Sjovt hun ikke spurgte om min adresse, men hun kunne nok sporer den over hendes computer. 

"Justin...Det gør virkelig ondt", fastslog Mary, mens hun kneb sine øjne. "Babe, hold ud. Ambulancen er på vej", konstaterede jeg og kyssede hende på panden. Jeg mærkede tårerne i øjenkrogen. "Hvorfor? Hvorfor Gud?", mumlede jeg for mig selv og rystede uroligt på hovedet. "Jeg kan ikke mere", hviskede Mary lavt og lagde sin hånd på min kind. "Hvad?", udbrød jeg forvirret og så på hende. Hendes øjne lukkede stille, mens hendes hånd, der var på min kind, stille gled ned. "Mary?", sagde jeg og tørrede mine tårer væk. "Mary?", gentog jeg og rykkede lidt i hende. Hun svarede mig ikke, hun lå bare helt stille. "Mary..Nej..DET KAN DU IKKE..GUD HVORFOR?", hulkede jeg højt, og mærkede noget varmt på min hånd. Jeg kiggede hurtigt og så blod. Hvad? Jeg fjernede min hånd, der lå på hendes lår. Jeg så straks at hun blødte ud af skeden, altså gennem hendes bukser. Jeg så forvirret rundt, hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg bar hende op i brudestilling og løb ud til parkeringspladsen. Jeg ventede kun 30 sekunder før ambulancen kom, men for mig var det en evighed. Her stod jeg med min forlovede og datter, og jeg havde ingen anelse om de var live eller ej. "Sir...Du bliver nød til at slippe hende", gentog ambulance folkene. Jeg blev revet ud af mine tanker og nikkede forstående, jeg lagde hende roligt på briksen. Ambulance folkene fik hende ind i bilen, hvor jeg efterfølgende steg på. Jeg holdt hende hånd hele vejen, hun kunne bare ikke forlade mig. Det ville jeg simpelhen ikke give hende lov til på nogen måde. Hun var min eneste ene. Hun var mit et og alt. Hun var kvinden i mit liv, der desuden havde min lille pige i maven.  

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

Hehehe! Nu er jeg da lidt strid, at jeg stopper den her! Men der skal nok komme endnu et afsnit ud imorgen!:-) Jeg ved, at i kommer til, at hade mig for det her. Men tilgiv mig dejlige læsere!<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...