We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
58088Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Ryan og Chaz

Mary's synsvinkel

Jeg følte, at jeg skulle kaste op, hvilket fik mig til at vågne og løbe ind på toilettet. Jeg løftede hurtigt brættet op og brækkede mig ned i toilettet. Hvorfor kunne jeg ikke bare vågne, af solens varme stråler? Hvorfor skulle man ærligtalt brække sig og få kvalme, når man var gravid? Jeg sukkede og trak ud, inden jeg tørrede min mund med min hånd ryg. Jeg fik hurtigt taget fat på min tandbørste og smurte noget tandpasta på. Smagen var hæslig, hvilket var derfor at den skulle væk. Jeg børstede mine tænder og fik vasket mit ansigt. Jeg kunne se, at jeg ikke fik fjernet alt make uppen fra igår. Apropos i går, så var aften forrygende. Jeg havde savnet følelsen, at være sammen, sådan rigtigt med Justin. Det var bare dejligt, at have ham for mig selv. 

Jeg hørte min mave rumle, det betød nok at jeg var sulten. Jeg satte kurs mod køkkenet, hvilket betød at jeg skulle ned af de mange trapper. Hvorfor havde Justin også købt et skide hus med trapper? ARG! Måske skulle jeg foreslå at flytte...Nej, den ide ville han nok ikke synes om. Jeg sukkede tungt og nåede langsomt ned af trappen. Da jeg kom ind i køkkenet, hang der en seddel på køleskabet. Der hang vi oftest vores sedler, så vidste vi at man så dem. "Er taget i studiet, kommer hjem kl. 7 PM, ses babe", stod der på den gule notesseddel. Jeg var efterhånden vant til det, så jeg krøllede hurtigt noten sammen og smed den ud i skraldespanden. Jeg åbnede køleskabet og fandt hurtig mælken. Kæft jeg havde lyst til pandekager. Når man var gravid, fik man tit det man ønskede, det der var dårligt ved det, var at man nogengange selv skulle ofre noget. Suk... Jeg fandt ressourcerne frem, som man skulle bruge til pandekage dejen. Mel, æg, mælk, vanilje sukker osv. Jeg fik hurtigt hældt dem på panden, hvor jeg efterfølgende vendte dem om. "dyd..dyd...dyd", sagde den velkendte lyd, der tilhørte hjemme telefonen. Ja, folk skulle nærmest høre Justin og jeg's diskusion omkring hjemmetelefonen. Justin var simpelhen så stædig, han ville ikke have det. Det var åbentbart for 'gammelt' til ham, men til sidst fik jeg overtalt ham. Ikke at det var så svært, man skulle bare flirte lidt med drengen. 

Jeg tog nogle få skridt mod døren, hvor hjemmetelefonen hang ved siden af. "Det er Mary", sagde jeg hurtigt med en glad stemme. "Hvad skal du lave idag?", spurgte en mørk stemme, der tilhørte Ryan. "Øhm...Jeg sk..", "det tænkte jeg nok, du skal nemlig være sammen med mig og Chaz", kom det grinende fra ham. "Tjo...Det kan jeg også", svarede jeg og rystede lidt på hovedet, mens et grin undslap mine læber. Det var så typisk Ryan, at sige at han gerne ville være sammen, ved at sige det på den måde, at man intet valg havde. "Supeeer, hvad har du gang i? Der kommer nogle mærkelige lyde", kom det nysgerrigt fra ham. "Øhm..Jeg laver, SHIIIT", udbrød jeg, da jeg så pandekagen brændte. "Ad? Hvorfor sagde du ikke, at du freaking sked, det ville jeg nok kunne forstå", grinede han højt. "Nej", skreg jeg og løb hen til komfuret. Jeg slukkede den hurtigt og fjernede panden. Jeg kastede pandekagen ned i håndvasken, mens jeg fik tændt vandet, så ildens flammer forsvandt. Jeg sukkede lettet og tog en dyb indånding. "Mary? er du der stadig?", hørte jeg Ryan sige panisk. "Ja, der var bare et uheld i køkkenet", konstaterede jeg og lænede mig op af køkkenbordet. "Jeg regner med, at du sked i køkkenet?", sagde han grinende. "Du er så..URHGHGH", udbrød jeg og lavede en knytnæve. "Haha, ik fjern den. Mig og Chaz er derovre, inden du ved det", skyndte han sig at sige. "Jeg har sgu da ikke lavet lort i køkkenet og hvis jeg havde, så ville jeg sgu da ikke lade den ligge, så dig og din lille weirdo ven kunne se den", grinede jeg og rystede igen på hovedet. "Det er jo bare sjovt", pointerede han optimistisk. "Ha ha", svarede jeg sarkastisk. "Jeg brændte bare pandekagen på", mumlede jeg lavt. "Du...brænd..te...pa...", grinede han højt. "Ja, jeg freaking gjorde og det var udelukkende din skyld", fastslog jeg og smed dejen ud. Nu havde jeg ikke lyst til det lort. "Min skyld? Hvordan kan det være min skyld?", kom det forvirret fra ham. "Du snakkede og så...", "jaja, bare giv skylden til mig. Chaz og jeg er der om 15 minutter. Skal vi købe noget på vejen?", afbrød han og lød træt. "Øhm..Jeg kunne faktisk godt bruge nogle cocopops og nu når i alligevel er ude og købe ind, så køb for jeres egen skyld selvfølgelig, et freaking liv", sagde jeg flabet og grinede. "Hey...De er alt for dyre, men vi kommer nu. Ses din lille retardo kid". Han lagde på og jeg lagde hurtigt hjemmetelefonen tilbage, hvor den skulle lægge. Gud, hvor var han irriterende, men på den gode måde. Hvordan havde mit liv været, hvis jeg ikke kendte ham? Eller Chaz og Alfredo for den sags skyld.  

Jeg sad i soften og slappede af. Lyden af stilhed fyldte mine øre. Jeg kunne mærke, at jeg var meget sulten, ikke mindst fordi min lille prinsesse sparkede. Det var ikke de vilde spark, men man kunne mærke det svagt, når det altså skete. Jeg kunne huske første gang, der var Justin her heldigvis. Det var skete faktisk i sidste måned. Jeg skulle jo nærmest have optaget Justin, jeg havde ikke set ham så glad. Hans store smil og bare hvordan, han kærtegnede min mave. Mine tanker blev afbrudt, da døren blev åbnet. "What's up my girl", kom det glad fra Chaz, i takt med at han smed skoene og jakken. Derefter kom Ryan, med min elskede cocopops. Weeee. "What's up Chazzy boy", svarede jeg igen. Chaz hoppede ned ved siden af mig i sofaen og trak mig ind i et kram. "Jeg glæder mig til, at blive onkel", grinede han og gned sine hænder op og ned. "Onkel?", gentog jeg og fniste. "Ja sgu da, jeg er Bieber's bro", fastslog han og nussede stille min mave. Jeg var ligeglad efterhånden, hvem der rørte min mave. Alle gjorde det, når de hilste på mig, så hvorfor råbe og skrige for ingenting? "Klart", svarede jeg og smilede venligt til ham. Ryan kom ned med en skål til mig. Der var cocopops med mælk i og en ske. "I er de bedste", pointerede jeg og begyndte at æde. Ja æde, jeg var freaking sulten. "Så jeg regner med, at Justin er i studiet igen", sagde Ryan og lænede sig tilbage i sofaen. "Gæt hvad? Du har ret Butler", mumlede jeg, da jeg havde mad i munden. "Mary, vi er jo nærmest mere sammen med dig, end han er. Hvad sker der lige for det?", sagde Chaz og fandt sin mobil frem. "Tja...Han har jo ret travlt med sit nye album", forsvarede jeg og trak på skuldrene. "Det er sgu da lige meget? I er i gang med at stifte en familie, han kan sgu ikke bare efterlade dig sådan", fastslog Ryan og fægtede med armene. Jeg nikkede og havde ærligtalt bare ikke lyst til, at tale om dette. Det havde vi gjort mange gange, men jeg vidste bare, at der ikke ville komme noget godt ud af det. Jeg havde da også konfronteret Justin 2-3 gange, og han svarede altid, at han ville rette op på fejlen. Men han gjorde det samme, hver eneste dag. "Kan vi ikke bare snakke om noget andet?", spurgte jeg sukkende. "Jo, hvordan går det med Olivia dude?", kom det undrende fra Chaz, mens han skubbede sin albue ind i Ryan's arm. "Olivia? Det går godt", grinede han nervøst. "I har snart været sammen i et halvt år, hvornår må vi møde hende?", spurgte jeg nysgerrigt og bevægede mine øjenbryn op og ned. "Hvornår vil i? Justin har mødt hende", konstaterede han. "HVAD?", udbrød Chaz og jeg i kor. "Jamen...Hvorfor har vi ikke?", forhørte Chaz sig forvirret. "I..har jo aldrig sådan rigtigt spurgt", svarede Ryan lavt og stirrede ned på hans trøje. "Skal vi virkelig spørge for, at kunne møde din kæreste?", grinede jeg latterligt. "Altså, jeg kunne jo ikke læse jeres tanker?", erklærede Ryan og trak på skuldrene. "Det kan også være lige meget, men kan det ikke være imorgen eller noget lignende?", lød det desparat fra Chaz. "Det kunne det vel godt", svarede Ryan glad og kløede sig i nakken. "Bro, har hun ikke en lækker veninde?", grinede Chaz spekulerende. Jeg grinede og rystede lidt på hovedet af ham, Chaz manglede faktisk lidt kærlighed. Jeg havde egentlig aldrig set ham sammen med en pige, altså sådan noget seriøst. Han kunne vel godt bruge det. "Jeg kan spørge", smilede Ryan og blinkede med sit ene øje til ham.

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

Næste afsnit kommer ved 40+ likes

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...