We can't love each other 3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen fra, "We can't love each other 2"
Marine fandt ud af, at hun var blevet gravid med Justin. Samme tid frier Justin til hende og hun sagde selvfølgelig ja. Men forhindringer, laver jordskælv i forholdet. Justin prioterere sin karrierer før Marine. Hvad sker der så, når ens forlovede ikke har tid til en?

173Likes
185Kommentarer
57927Visninger
AA

21. Kapitel 20 - Hvor skal det være?

Marine's synsvinkel

"Vil du ikke blive og sove hos os, please Pattie", bad jeg. Hun havde sagt nej, millioner af gange. Ikke fordi, at hun ikke ville være sammen med os. Men hun mente bare, at hun ville trænge sig på, hvilket hun sleeet ikke ville. Jeg ville elske, at tilbringe tid med hende. Som jeg også havde sagt før, så mindede hun mig om, min egen elskede moder. Hun var som sagt død, så det var dejligt, at Pattie på en måde erstattede hende. Pattie trak lidt på skuldrene, "i vil ikke lade mig tage hjem, vil i?", spurgte hun opgivende. "not a chance", grinede Justin og lagde sin arm omkring mig. "Okay, men kun en enkel nat så", fastslog Pattie smilende og satte sig ind i bilen. Hun havde rigtigt besluttet sig for, at opholde sig på et hotel tæt på lufthavnen. Hun havde nemlig tænkt sig, at købe en afbudsrejse til Atlanta. Men jeg havde på fornemmelsen af, at Justin savnede hende. Det var da også klart. "Det er bedre end ingenting", sagde jeg tilfreds, da vi alle sad inde i bilen. Vi havde lagt alle baby tingene ind i bagage rummet, samt Pattie's taske. Den var nu ikke så stor, selvom hun havde været her i lang tid. 

Vi ankom lang om længe til vores hus. Vi var igang med, at bære alle tingene ind, som vi havde købt. Heldigvis for Justin og jeg, så havde vi sådan et stort hus, så der var massere af plads til barnet, eller børnene til den tid. Men vi havde valgt det værelse, der var ved siden af vores. Så skulle vi nemlig ikke gå så langt om natten. "Var det den sidste?", spurgte jeg udmattet og kiggede på Justin, der kom ind ad døren med et slags hegn. Altså, det var sådan et, der skulle sættes fast på trappen, så den lille ikke kunne kravle nedenunder eller falde ned ad trappen. "Nej, jeg henter lige senge stellet og madrassen, så er vi færdige", fastslog han og kyssede mig hurtigt, inden han havde forladt værelset. Jeg kiggede rundt i værelset. Det var okay stort. Jeg havde forestillet mig, at væggene skulle males lyserøde. Så skulle der hænges nogle reoler op, hvor der skulle placeres søde billeder på. Det skulle nok være nogle af hende, Justin og jeg. Så skulle der stå en reol ovre ved siden, samt et puslebord oppe ad væggen. Men det kunne jo altid ændres.


"Mmm...Det dufter så dejligt Pattie", komplementerede jeg. Hun havde lavet mad til os og det duftede himmelsk. "Jeg håber også det smager sådan", svarede hun fnisende og satte gryden ned på bordet. "Det gør det altid Mor", konstaterede Justin, mens han straks begyndte at skovle mad op på hans tallerken. "Hey", udbrød Pattie og slog Justin på hånden. "Giv til din forlovede først, hun sidder også med dit barn i maven", fortsatte hun og pegede på mig. Jeg begyndte at grine, da det virkede som om, at vi var små igen. Altså, det med at man fik skældt ud af sin mor eller far. "Det er ikke sjov", sagde Justin og sparkede blidt til mit ben. "Jo det er", grinede jeg højt og smilede flabet til ham. "Kom med din tallerken babe", bad han og rakte sin hånd frem. Jeg gav ham den, i takt med at han begyndte at lægge hendes dejlige mad på tallerkenen. Jeg vidste faktisk ikke hvad det var, men det så satans godt ud. 

♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...