I´m comming for you. (Big Bang fanfiction, mest Taeyang)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jul. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2016
  • Status: Igang
De mødtes for mange år siden, for hende var det venskab, men for ham var det mere. Venskabet gled stille ud i sandet og de mistede kontakten, men han blev ved med at elske hende, følge med i hendes liv. En dag får han den forfærdelige nyhed, hun er kommet til skade og det er slemt, men hvad skal han gøre, hans karriere kører på fulde drøn, men hvad er vigtigst arbejde eller kærligheden.

4Likes
0Kommentarer
446Visninger
AA

7. My little girl

Taeyang P.O.V

12 timer er lang tid når man har et andet sted man gerne vil være. Flyveturen føles som om den tager flere år, jeg prøver alt, hører musik, ser gamle optrædner som jeg plejer at gøre for at forbedre mig. Men det virker ikke uanset hvad jeg gør, hvordan jeg beskæftiger mig, går tiden bare langsomt. Jeg begynder at kigge min computer igennem. Jeg har haft mange computere i tidens løb. Hver gang jeg har fået en ny har jeg bare overført alt hvad der var på de gamle uden at tjekke det. Jeg sletter næsten aldrig noget, vigtige minder kunne går tabt. 

Jeg begynder fra en ende til den anden af computeren en del af mig ved hvad det er jeg leder efter. Jeg havde en gang videoer, videoer fra dansekonkurrencer jeg detog i inden jeg blev kendt. Videoer fra fortiden, jeg næsten havde glemt alt om.  Videoer jeg for alt i verden ikke vil undvære lige nu, jeg må finde dem. 

Det tager næsten en time inden jeg finder dem, men der er de lige pludselig, som om de har ventet på at jeg skulle finde dem. Jeg klikker på den første, det er en af de ældste. Mai er så lille på videoen, så sød hendes dans er fantastisk, når man tænker på hendes størrelse. Jeg spoler gennem delen  med min dans, den kender jeg, det er slutningen jeg har tænkt på, jeg vandt førstepladsen, jeg har netop modtaget min medalje og er på vej ned fra scenen da en lille pige, den sødeste lille piger kommer løbende gennem publikum og springer ind i mine arme, giver mig det største kram i verden. Hvad videoen desværre ikke viser er 20 minutter før jeg får min præmie, det er der det vigtigste sker. 

Her så jeg hende altså den virkelige hende. Første gang jeg så hende var ikke da vi begge vandt en medalje og skulle tage billeder sammen, første gang jeg så hende var før det.  Jeg havde lige optrådt, det var gået helt efter planen, på vej væk ser jeg en pige hende, hun var på før mig og hun var god. Hun sidder op ad væggen og snakker med sin mor, hun er ikke glad hun bliver ved med at sige hun lavede en fejl, at hun har ødelagt det hele. Moren kæmper en kamp, hun gør sit bedste for at overbevise pigen om at ingen så det, men det gjorde folk, jeg gjorde i hvertfald. Hun lavede en fejl, men hun gemte den godt for en 10 årig måske var hendes lille impro for at redde sin optræden, nok til at sikre hende sejren, for hun var god. 

Da vi begge vinder står vi ved siden af hinanden da der skal tages billeder, vi smiler som vi skal, da det er slut og vi er på vej ned, tager jeg fat i hende fortæller hende  hvor god hun var, giver slip og går min vej. Efter den dag tænkte jeg tit på hende, måden hun ville være perfekt på, hvor meget det betød for hende og jeg begyndte at sætte pris på hende. Der gik tre måneder før jeg så hende igen, men i det øjeblik hun er der igen bliver jeg så glad, mere end jeg burde. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...