Love Hurts

Vi bestemmer vel ikke selv, hvem vi bliver forelsket i? Det gør den 17-årige Amanda Horan, i hvert fald ikke. I håbet om at skjule sin forelskelse, for sin storebror Niall Horan, kommer hendes følelser i vejen, for den lækre og mystiske fyr. Men hvor meget vil en storebror, gøre for at beskytte sin lillesøster? Og hvad vil det gøre ved hende..?

2Likes
0Kommentarer
210Visninger
AA

1. Three weeks with HIM

Der var noget positivt, ved alle morgener. Selv mandage. Bare tanken, og sommerfuglene i maven, hele tiden.

Jeg stod og pakkede min skoletaske, da min bror kom ind af døren.
”Amanda, pak noget sommertøj, og alt andet du har brug for.” Jeg kiggede undrende på ham.
”Jeg har snakket med din skole. Du kan gå på sommerferie en uge før, og tage med mig på TOUR de næste tre uger.” Jeg stod forstenet.
”Tager du gas på mig?”
”Nej. Vil du med?” Tænk at han ville spørge om det.
”JA..OMG..JA” Jeg løb hen til ham, og mødtes med ham i et kæmpe kram. Niall gik ud, og jeg skyndte mig, at ringe til min bedsteven.
”OMG ASH! NIALL HAR LIGE INVITERET MIG MED PÅ TOUR” Mit hjerte bankede hurtigere.
”HAHA. Chill Manda.” Min begejstring var kommet lidt bag på ham. ”Men,  jeg glæder mig da til at se dig.”
”Jeg glæder mig også til ar se dig.” Jeg lagde på, og pakkede resten af mine ting.

I flyet, sad jeg og tænkte. Det ville jo være 3 uger med ham. Hvad nu hvis der skete noget imellem os. Og han vil have mig til at gøre noget..seksuelt. Det kan jeg bare ikke, efter det der skete i min sidste plejefamilie. Men det ved Niall ikke.

Vi steg af flyet, da det landede i Paris. Mine tanker havde opslugt mig. På vej ned af trapperne, fra flyet, skvattede jeg. Det var ikke mere end et par trin. Men gjorde stadig virkelig ondt. Og der lå jeg så, helt hjælpeløs. De andre var allerede smuttet ind i lufthavnen. Undtagen en. ”Har du brug for hjælp, Amanda?” Jeg blev hjulpet op og stå. Da jeg drejede rundt, gav det et gisp i kroppen.
”Hej Liam.” Varmen i kinderne, spredte sig.
”Er du okay, Amanda.” Spurgte han, med sin søde, lækre og sprøde stemme.
”Ja, det fint.” Han smilte og hjalp mig indenfor. Min hofte gjorde stadig lidt ondt. Men smerten blev dulmet, da han hele tiden havde en hånd i mod den. Da vi kom indenfor, kom min overbeskyttende storebror, som sædvagentlig på banen.
”Hvad skete der?” Spurgte han bekymret.
”Jeg faldt ned af trappen.” De grinte alle 5 i kor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...