Colours


1Likes
1Kommentarer
72Visninger

1. 1.

Louis' synsvinkel

Øv, hvor gad jeg ikke stå op. Jeg skulle lave et eller andet interview med en eller anden journalist idag og jeg vidste, at det eneste journalisten ville snakke om, var mit brud med Eleanor. Jeg forstod virkelig ikke, hvorfor de stadig gad snakke om det? Det var jo næsten et halvt år siden, og jeg var kommet mig. Jeg nød bare livet, drengene, fansne og ikke og være forbundet til nogen. Jeg nød egentlig bare, at være glad.

Jeg gad egentlig ikke, at tage derhen, men jeg blev nok nød til det. Journalisten skulle skrive, hvor vi skulle mødes, men det havde den ikke gjort, så man kunne jo have lov og håbe?

Jeg tog nogle sorte bukser på og en grå t-shirt.Jeg gik ud på toilettet og børstede tænder og satte mit hår. Jeg tog en banan og tog min telefon frem. Jeg havde fået en mail fra en der hed Victorie, som jeg gik ud fra var journalisten. Det skrev hun i hvert fald i mailen. Hun skrev også, at vi skulle mødes ved café der hedder Le Flêur. Jeg googlede den og fandt ud af, at den lå ned af en sidegade til Oxford Street, så det skulle ikke være så svært, at finde. 

Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet, inden jeg gik ud af døren. Jeg smilede til mig og blinkede lige engang. Jeg var blevet meget mere frisk, siden jeg stod op.

Den her dag skulle nok blive god. Det sagde jeg til mig selv hver morgen, når jeg var lidt trist og doven og så blev jeg frisk og glad. Det hjalp virkelig. Det plejede min mor også altid og sige til os. Jeg kan huske, at hver dag inden vi gik i skole, sagde min mor altid: "Hvor mange procent god dag skal i have? Jeg skal have en 110 % god dag". Det tænkte jeg tit på. 

Efter et kvarters kørsel kom jeg til den sidegade til Oxford Street, hvor den der café lå på. Da jeg steg ud af bilen tog jeg nogle solbriller på, så jeg ikke blev genkendt. Det regnede jeg dog ikke med, for sidegaden var simpelhen så lille og der var næsten ingen mennesker. Og de få mennesker der så var, var kun gamle mennesker og nogle hunde. 

Jeg så lynhurtigt, hvor caféen lå og jeg gik straks derhen. Den lå en i rødbygning, men den var sådan lidt beige brun, altså caféen. Der stod Le Flêur over den og der var et udstillingsvindue med kager og kage. Den så virkelig hyggelig ud + alt der stod i vinduet stod på fransk. Jeg elskede fransk og generelt bare Frankrig.

Jeg kiggede ind af vinduet og ved det bagerste bord ovre i venstre hjørne sad en smuk lyshåret pige med sin computer. Jeg gik ud fra, at det var journalisten fordi hun var den eneste der sad i caféen. Caféen var også ret lille, altså der var tre borde.

Da jeg åbnede døren ind til caféen, strømmede der en duft af kaffe og kager ind i gennem mine næsebor. Jeg elskede kaffe, så jeg tror lige, at det her var et sted for mig. Jeg tog mine solbriller af og kiggede over på den smukke journalist. Jeg havde aldrig set noget lignende. Hun kiggede op på mig og smilede stort. Jeg smilede tilbage til hende og gik hen imod hende. 

"Du må være Victorie," sagde jeg og smilede skævt. Jeg prøvede lidt, at gøre det som Harry gør det, for alle piger syntes åbenbart, at det er vildt charmerende. 

"Du har ret. Og du må være Louis," sagde Victorie og smilede imens hun bed sig selv i læben. Jeg grinede. Så startede hun også. Jeg smilede bare ved tanken om, at hun havde det sjovt. Hun kastede med håret og afslørede en lille tatovering på hendes skulder.

"Er du tatoveret?" spurgte jeg interesseret og smilede.

Hun kiggede på mig og nikkede. "Vil du se?"

"Meget gerne," sagde jeg og grinte svagt. Hun smilede til mig og fjernede hendes lange lyse hår fra skulderen. Hun trak lidt ned i hendes trøje, så jeg rigtig kunne se den. 

"Hvad er det?" spurgte jeg dumt og klemte øjnene sammen. Det var lidt svært, at se hvad der stod, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte spørge. Det var jo også hende, der havde spurgt om jeg ville se den. 

"Det er et Nike mærke. Der står just do it, du ved Nike's slogan. Jeg fik den lavet, fordi jeg syntes, at det er et super budskab, altså at man bare skal komme igang og gøre det," sagde hun og smilede. 

"Ej hvor fedt. Den er virkelig flot," sagde jeg og kørte forsigtigt mine fingre hen over den. Hendes hud glødede mod min. Hun grinede og trak hendes t-shirt på plads igen. 

"Tilbage til dig," sagde hun og smilede. 

"Kan vi ikke snakke lidt om dig. Jeg snakker så tit om mig," spurgte jeg flirtende og lænede mig længere frem i mod hende. 

"Hvad vil du vide?" spurgte hun og kiggede mig i øjnene. 

"Victorie," sagde jeg og smagte lidt på det. "Det er et specielt navn. Er du fra Holland eller sådan noget?" 

Victorie grinede. "Holland? Den har jeg ikke hørt før, men nej, dog ikke Holland. Jeg er fra Frankrig. Det er faktisk min far der ejer stedet her," sagde hun og prøvede og holde et grin inde. Jeg smilede til hende og hun begyndte og grine. 

"Hvorfor griner du?" spurgte jeg og begyndte selv og grine.

"Jeg ved det virkelig ikke. Jeg tror, at det er fordi jeg havde forestillet mig, dig fuldstændig anderledes. Jeg troede, at du var snobbet og selvoptaget, men du er alt andet," sagde hun og smilede. Jeg smilede til hende og vi snakkede videre.

Vi sad og snakkede og grinede i mere end 3 timer. Hun var simpel hen så spændende og sjov. Jeg tror, at hun godt var en jeg kunne blive lidt glad for. Hun var normalt ikke sådan en jeg vil falde for, jeg mener, at hun var slet ikke som Eleanor. Eleanor var sød som sukker, men Victorie, hende var der gang i og hun havde et glimt i øjet. Eleanor var mørkhåret, men Victorie var blondine, men det passede egentlig super godt til hende. Eleanor var den mere følsomme og eftertænksomme type, hvilket jeg egentlig også god kan lide, men nogle gang tænkte hun bare for meget over de små ting og blev hurtigt ked af det. Victorie derimod, hun var bare Victorie og glad. Hun var en fornøjelse, at være sammen med og da Victorie sagde, at hun skulle til at hjemad, så tænkte jeg, at det var nu eller aldrig.

"Hey Victorie, har du egentlig en kæreste?" spurgte jeg forsigtig og kiggede hende i øjnene. 

"Ja, han hedder Dave," sagde hun og smilede til mig.

Jeg smilede tilbage, men indeni, så var jeg ret nede. Men hvad havde jeg regnet med selvfølgelig havde en pige som Victorie en kæreste. Jeg havde bare regnet med, at det skulle blive mig. Men som Harry så klogt engang sagde, "selvom ens pige har en kæreste, betyder det ikke man skal give op. Det er bare en forhindring på vejen". Det var så rigtigt og det havde jeg tænkt mig, at følge. Jeg måtte have en plan. 

 

__________________________________________________________________________

 

Hej piger.

Jeg vil gerne lige understrege, at jeg overhovedet ikke har noget imod Eleanor, tværtimod syntes jeg, hun er super skøn. Jeg shipper Louis og hende rigtig meget, bare så i ved det :-)

Håber i kan lide "Colours" indtil videre. Hvad tror i der sker? Skriv det gerne i kommentaren, så kan det være jeg bliver lidt inspireret :-)

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...