Det var mig

Endnu en uhyggelig one-shot

6Likes
1Kommentarer
315Visninger

1. Det Var Mig

Først gider jeg ikke åbne øjnene, for jeg er stadig så træt.
Så træt, at jeg ikke tager mig af det hårde underlag.
Så træt, at jeg umuligt kan have nået at sove ret meget.
Det er først da der kommer et koldt vindpust, der går gennem marv og ben, at det går op for mig at jeg ligger udenfor.
Så åbner jeg øjnene.
Der er helt mørkt. Jeg kan ikke se noget. Men det giver en pivende lyd, som om luften flyver gennem et rør, så jeg regner med at jeg ligger i tunnelen.
Bange anelser kryber igennem mig.
Det er her de sidste tre mord er blevet begået. Og jeg er altid vågnet op tæt på.
Jeg sætter mig op. Min natkjole er helt ødelagt.
Der er noget i min hånd.
Tingen er hård og kold.
Jeg rejser mig op. Langsomt, meget langsomt, vender mine øjne sig til mørket.
Så kan jeg se hvad der er i min hånd.
En pistol! Sådan en, man ser på film, der kan skyde og dræbe!
Jeg slipper den hurtigt. Den giver en høj lyd, da den rammer asfalten.
Jeg gyser. Der er virkelig koldt herude.
Hvordan har jeg kunne sove i denne kulde?
Jeg sætter mig ned igen, og krammer mine knæ.
Hvad lavede jeg med det… våben?
Hvordan er jeg endt her?
Resterne af min natkjole klæber til kroppen. Er det sved? Nej, man kan ikke svede i den her kulde.
Jeg begynder at græde. Store hulk baner sig vej op igennem min hals. Jeg vil bare gerne hjem. Hjem til mor, og Clara, som sikkert er syge af bekymring.
Jeg rejser mig op.
”Et skridt af gangen Hannah, ” Siger jeg til mig selv.
Jeg når ikke særlig langt, før jeg falder over noget, og slår hovedet ned i asfalten.
Jeg ømmer mig lidt. Jeg løfter hånden op får at mærke den bule, jeg sandsynligvis har fået, men der kommer kun noget varmt, klistret stads på.
Blod.
Pludselig ser jeg rødt. Jeg ryster lidt på hovedet, og mit syn bliver normalt.
Hvad skete der lige?
Jeg ser på det jeg faldt over.
Det ligger i en vandpyt. En vandpyt? Der kommer ikke regn herind, og alle er begyndt at tage hovedvejen, på grund af mordene.
Så går det op for mig, at det er et lig. Et lig, der ligger i en sø af blod.
Så flyver en tanke gennem mit hoved:
Det var mig!
Mig, der vågnede med en pistol i hånden.
Mig, der ikke kan huske noget, fra før det.
Hvordan skal jeg forklare mor det?
Forklare at det er sket før?
Jeg går tilbage til pistolen.
Svaret er klart.
Det kan jeg ikke.
Jeg løfter pistolen op til hovedet, og trykker på aftrækkeren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...