En Mørk Kliché

Uhyggeligt... Eller noget...

4Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

1. En Mørk Kliché

Det var en mørk og kold aften, og jeg var på vej hjem gennem skoven. Jeg var kommet for sent til bussen fra byen, og havde besluttet at gå.  Det var jo trods alt ikke så langt, hvis bare jeg tog genvejen.
Men det skulle jeg aldrig have gjort.
Jeg var ikke kommet mere end et par hundrede meter ind i skoven før der blev helt stille. Ligesom før en storm. Der var et lille dyr som pilede forbi mig. Som om den flygtede.
Jeg overvejede at gå tilbage og tage den næste bus.
”Nu er du fjollet, Becca. Der sker ingenting. Gå nu bare videre. ” Sagde jeg til mig selv.
Det lød højt i stilheden.
Pludselig blev jeg bange for om nogen hørte det. Nogen som ikke skulle have hørt det.
Jeg så mig nervøst over skulderen. Der var selvfølgelig ingen.
Jeg åndede lettet op, og gik videre. Jeg var bare paranoid. Det var alle de historier om folk der blev væk i skoven, og øksemordere der lå på lur.
Men så hørte jeg en kvist knække.
Det er dumt at tænke på øksemordere når man går alene gennem en mørk skov.
Jeg løb. Så hurtigt jeg kunne.
Jeg kunne næsten se mit hus, som lå lige uden for skoven, da jeg faldt.
Så hørte jeg skridt. Jeg prøvede at vriste min fod fri, men den sad fast.
Tårende løb ned af mine kinder. Jeg frøs i min tynde jakke, og skovbunden var våd og hård.
Gid der var en der ville komme og hjælpe mig. Jeg ville bare gerne hjem.
Skridtene kom tættere på.
Så standsede de.
Lige ved siden af mig.
Gad vide om det var en øksemorder?
Gad vide om det var slut nu?
Og i så fald, hvorfor mig?
Fordi det var mig der absolut skulle tage genvejen. Jeg kunne åbenbart ikke vente 10 minutter på den næste bus.
Men i stedet for at blive gennemboret af en økse, var der en der forsigtigt hjalp min fod fri.
Personen hjalp mig op. ”Stik så af, ” Beordrede en dyb mandestemme.
Jeg vendte mig om, men der var ikke nogen.
Jeg lyttede til manden og skyndte mig hjem.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...