Om en, der vågner på Roskilde og skal på toilettet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2014
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
102Visninger
AA

1. Om en, der vågner på Roskilde og skal på toilettet

Man mærker sig selv komme tilbage til bevidsthed. Det sidste man husker er, at man byttede sin sko med ham i stolen under tæppet ved siden af og så en dåse, der stod Tuborg på. Ikke nogen speciel grund. Bare fordi. Bagefter de vakkelvorne, udfordrende 3 meter til teltet, der blev klaret med bravur.  Så falder man omkuld med cowboybukser og hættetrøje på og forsvinder ind i en helt, helt anden verden.

Og som man ligger der og ens krop lige så stille og roligt vender tilbage til Roskilde-telt-verdenen presser noget sig på i de nedre regioner. Selvom man gør alt for at tænke på noget andet må man op af soveposen. Man jokker fødderne i de 2 numre for store sneakers, der tilhører kæresten. Ja for der er jo kun én af sine egne sko. Han mumler desuden også noget med han gerne vil sove lidt længere. Det forstår man godt fordi klokken er halv 6. Selvom man egentlig troede den var 23 eller deromkring. Man stavrer ud af teltet ser der er tomt under pavillionen. De andre er ikke i gang med det 7. Spil ølbowling den dag, selvom man synes man havde hørt stemmer. Der er helt roligt og næsten stille. Roskilde-stille. For rundt omkring spilles der stadig musik og stemmer der snakker og nabocampen holder den kørende med samme lydstyrke og lidt svingende, ukendt jazz. Der er ikke nogen solopgang eller et brusende hav eller høje bjerge, men det er smukt alligevel. Alt det her Roskilde-noget.

Det er rart at gå alene op af den brede græsvej for man føler sig ærlig talt en smule skidt tilpas og fødderne går vist mere på automatik op imod toiletpapiret. Hænderne følger villigt med og får så vel også låst døren på det toilet hvor lorten ikke er på brættet. Og som man sidder der og endnu en gang falder lidt i staver læser man det der står på væggene og tænker lidt på her og der.

Ovre under lampen sidder de i deres orange veste og ved de fortryder i går og at de ikke har en jakke mere med og at de næste år betaler deres billet selv og hvem var det nu, der sad ved siden af mig?

På vejen tilbage slentrer et par politimænd oppe foran og snørrebåndet på ens sko, som jo egentlig ikke er ens sko, går op. Man tænker pokkers, men i en vild beslutning lader man det være til man igen når teltet.

Taknemmeligt glider man med besvær ned i soveposen igen og efter lige lidt mere besvær ligger man igen der med en arm om kæresten og lukkede øjne. Man lytter lidt til jazzen og det trætte hoved vil ikke falde i søvn, men laver i stedet historier om en, der vågner på Roskilde og skal på toilettet…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...