WHAT!?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Igang
Simona er en 20 årig pige. hun er kærester med Louis Tomlinson, jeg ham fra One Driection. De elsker hinanden mere end noget andet! men hvad sker der når Louis' mor forbyder dem at være sammen? vil de gøre det alligevel? men hvorfor fordyder Louis' mor at de er sammen? - læs med på WHAT!?

5Likes
3Kommentarer
442Visninger
AA

3. HVAD!? DET SKAL HUN IKKE BESTEMME!

Del 3

Simonas synsvinkel:

Vi sad ude i bilen, på vej over til Louis’ mor. Drømmen fra i nat, køre rundt i mit hoved, hvorfor lige med mig og Louis? Hvorfor var det lige Niall? Hvad skal det betyde? Tænk hvis det skete… Jeg forstod intet. En stemme afbrød mine tanker ”Skat?” sagde Louis. ”Jeah” sagde jeg ”er du okay? Du virker meget stille” sagde han. ”j… ja. Jeg tænkte bare på noget…” svarede jeg tøvende. ”hvad er der?” spurgte han. Skal jeg sige det? Hvad hvis han bliver sur? Eller trist… ”er det drømmen fra i nat?” spurgte han. ”hvordan viste du det!?” spurgte jeg. ”1, du er meget stille. 2, du tøver meget. 3, du virker trist.” svarede han.”ohhh… undskyld…! Det køre bare rundt i mit hoved… men kan du ikke minde mig om at jeg skal ringe til Niall senere?” sagde jeg. ”det er ikke din skyld babe! Husk det her: ’Jeg elsker dig! Og det vil jeg altid gøre, lige meget hvad, lige meget hvem!’ og hvad skal du snakke med Niall om?” sagde han. ”awwwe elsker også dig skat! Jeg skal bare snakke med ham” sagde jeg. ”okay” sagde han.

***

Vi stod nu foran døren til hans mors hus. Døren blev hurtig åbnet af hans mor ”Hej Louis og Simona! Kom indenfor!” sagde hun glad. ”Hej mor” sagde Louis. ”Hej miss. Tomlinson”. Sagde jeg.

Vi gik ind og tog sko og jakke af. ”Kom ind i stuen” sagde hun. Vi gik ind i stuen og satte os i sofaen. Louis klappede sig på lårene, som tegn på at jeg skulle sætte mig på ham-hvilket jeg selvfølgelig gjorde. ”jeg vil faktisk rigtig gerne snakke med jer to” sagde Jay. Vi kiggede mærkeligt på hinanden. ”om hvad mor?” spurgte Louis underne. ”om jeres forhold” svarede hun. Vi kiggede igen mærkeligt på hinanden. ”Had er der med jeres forhold!?” spurgte jeg. ”I kan ikke være sammen!” sagde hun. HVAD!? DET SKAL HUN DA IKKE BESTEMME!!! Jeg rejste mig hurtigt op, og løb op på Louis’ værelse, gled ned af vægen og brød sammen. Jeg kunne høre Louis råbe: ”HVAD?! MEN JEG ELKSER HENDE! DET KAN DU IKKE BESTEMME!”.

Jeg kunne høre fodtrin på trappen. Louis kom ind af døren. Han satte sig ved siden af mig, og trak mig ind til sig. ”Bare rolig babe! Jeg vil ALDRIG forlade dig! Du er mit et og alt! Jeg elsker dig mere end du kan forstille dig! Og min mor kan/skal IKKE komme imellem os!” sagde han lavt. ”Jeg elsker også dig skat!” sagde jeg grådkvalt. ”Kan vi ikke gå ned og snakke med hende om det?” spurgte jeg. ”jo, lad os det.” sagde han.

Vi gik nedenunder, hvor Jay stadig sad. ”Jay? Kan vi ikke lige snakke?” spurgte jeg lavt. ”øhh, jo, selvfølgelig!” svarede hun. Vi satte i sofaen og som før. ”hvorfor må mig og Louis ikke være kærester?” spurgte jeg ”Louis, prøv lige at fortælle mig, hvad du ved om Simona. Altså som fødselsdag, forældre, hvilken by hun er opvokset i, fulde navn og søskende” sagde hun. Øhh dette er total mærkeligt! ”fødselsdag: den 20. august 1992, forældre ved jeg faktisk ikke, Simona Parks. hun er opvokset i Wolverhampton.” svarede han. ”forkert! Hun har fødselsdag den 24. decmber 1991, forældre mig og din far, ja hun er opvokset i Wolverhampton, fulde navn Simona Tomlinson, søskende dig, Charlotte (Lottie), Felicite (Fizzy)Daisy og Phoebe” sagde hun. ”vent lige! Så du siger at vi er søskende!?” spurgte Louis. ”ja, faktisk tvillinger.” svarede hun. Jeg rejste mig op og løb skrigende op på Louis’ værelse, og jeg kunne høre at Louis var lige bag mig. ”Simona skat, vent!” sagde han. ”Nej Louis! Jeg vil ikke være her mere! Din mor lyver! Vi er ikke søskende! Det kan ikke være rigtigt!” sagde jeg. ”Simona! Hør! Tror du at jeg syntes at dette er skide fedt!? Jeg elsker dig mere end nogen anden, selv mere end min egen familie! Jeg kan ikke undvære dig! Du er mit et og alt!” sagde han. Jeg gik over og krammede ham. ”J… jeg skal lige ned og snakke med Jay.” sagde han igen. ”alene, eller skal jeg gå med?” spurgte jeg. ”alene” svarede han.  ”okay” svarede jeg stille. Han trak sig fra krammet, og gik nedenunder. Jeg stillede mig i gangen, så jeg kunne høre lidt. Jeg ved at det er forkert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...