No Angel {S3}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
[Bog 3 - Stalker]

Da Harry blev dræbt, begik Alice selvmord. Hvad Alice ikke vidste var, at Harry faktisk havde en skudsikkervest inde under sig, hvor der kom falsk blod ud. Det var kun Harry der selv vidste det. Alice bliver hastet til hospitalet så hurtigt at de ikke når at fange Josh, der løb.
Alice ligger på hospitalet mange dage, indtil hun bliver udskrevet, men den udskrivelse var ikke hvad hun forventede..

-Tak for idéen 1D_Louise_1D.

206Likes
199Kommentarer
20667Visninger
AA

17. Epilog

Epilog – No Angel

 

Alice´s P.O.V

”L-Leonardo.” gispede Harry, der tog hårdere fat i min hånd. Jeg bakkede om bag Harry og kiggede ham over skulderen.

”Yes, it´s me. Problem?” svarede Leonardo, der var omringet af sin lille hær af drenge. Jeg kunne let se Harry´s kæbe spænde, af lyden af Leonardo igen.

”Yes, actually.” svarede Harry der havde fået modet tilbage.

”Run Alice.” hviskede han og slap min hånd. Jeg nikkede, rystende og bakkede langsomt bag ud. Harry´s højde gjorde det svært for de andre at se mig, men da Alex´s øjne så mig, frossede alt i kroppen på mig.

”Run Alice, now.” hviskede Harry bestemmende igen. Jeg kom til mig selv, vendte om på hælen og løb om bag haven, hvor jeg vidste lå ekstra nøglen.

”Get her!”

Jeg kiggede mig over skulderen og heldigvis var der ingen, jeg bukkede mig ned efter nøglen og satte kursen mod kælder trappen, da to figure træder frem længere henne. Jeg kiggede ned af trappen og løber med små skridt derned, med dem lige i hælene. Jeg løber ind i døren og stikker nøglen i, hiver brutalt i den. Jeg hviner, da de kommer med langsomme og truende skridt ned af trappen. Josh og Alan.

”Shit.” udbrød jeg lavt, da nøglen ikke virker. Jeg kiggede ned på håndtaget og vælger så at hive i det endnu mere. Da det ikke virkede, slog jeg albuen ind i vinduet og stak min hånd ind. Jeg ledte efter låsen, mens jeg skræmt kiggede på dem.

”Hello princess, did you miss us?” spurgte Josh hånligt. Da klik lyden kom, brassede jeg igennem døren og ind i kælderen.

”Go to hell.” vrissede jeg og løb hen mod trappen til ovenpå. Deres hårde sko mod gulvet, gjorde det let for mig at vide, at de var næsten lige bag mig.

”Come here you little slut!” råbte Alan efter mig. Jeg løb op af trappen og dækkede mit hoved, før jeg løb ind i døren. Jeg landte nede på gulvet, i et kort tid svimmel men jeg rejste mig alligevel op og løb ind i stuen. Jeg kiggede bag mig og de var stadig lige i hælene på mig.

”Oh Alice, you can´t escape from us and you know that.”

”LEAVE US YOU DICKS!” råbte jeg og tog en genvej ind igennem køkkenet. Jeg bankede ind i køkkenbordet og hev en skuffe med skarpe knive ud. Jeg tog en af dem og bakkede langsomt væk. I det sekund jeg så dem foran mine øjne, mærkede min ryg en bordkant.

”Now look who´s stuck. With a pretty little knife in her hands. So charming.” sagde Josh. Jeg pegede kniven hen mod deres bryst og kiggede drabeligt på dem.

”Oh I´m so scared!” sagde han sarkastisk og tog hænderne op i vejret. Før jeg vidste af det, slog Alan kniven ud af min hånd og Josh overfaldede mig.

”Get of me!” råbte jeg og prøvede at slå ham i hovedet. Mine hænder blev slået ned i gulvet og jeg skreg af smerten, stødet gav.

”Stop fighting and it won´t hurt sweetheart.” sagde han, hans hoved kun få centimeter fra mit. Jeg vrissede truende tænder af ham, men han grine i stedet.

”Alan, the cloth.”

Jeg kiggede panisk på Alan der trak en klud op og satte den henover min næse og mund.

”Remember when I raped you, I didn´t use a kondom. You could be pregnant.” hviskede Josh i mit øre. Jeg gispede, dum fejl og indåndede det hårde stof. Mit syn forsvandt stille og jeg kunne ikke kæmpe imod, da Alan bar mig i armene, ud til de andre.

”ALICE! Oh my god! Let her go!”

Det var Harry, men han var langt væk. Jeg kunne kun se silhuetten af ham. Han var tvunget mod jorden på knæ, med armene bag sig. Jeg prøvede at skubbe til Alan, men det blev et lille tøset skub.

”H...H-Har.. ry..” mumlede jeg.

”Hold on baby, I´ll get us both free.” hørte jeg Harry svagt sige i baggrunden. Der gik kun få sekunder, før jeg var ude som et lyn.

__

Jeg vågnede op på gulvet, ved siden af Harry jeg lige kunne se i mørket. Hans rolige vejrtrækninger gjorde mig rolig, indtil jeg huskede hvad der skete. Jeg satte mig hurtigt op og ruskede i Harry.

”W-what?” mumlede han i utilfredshed.

”Harry, where are we?” hviskede jeg, stadig hæs efter bedøvelsen. Hans øjne åbnede sig hurtigt og han satte sig op. Han kiggede undrende og skræmt rundt, med hånden på mit lår.

”I-I don´t know.. But we need to get out.” sagde han og tog min hånd. Jeg nikkede og vi gik rundt i rummet, sammen, hånd i hånd. Vi turde ikke give slip på hinanden, i tro om vi snart skulle væk fra hinanden for altid.

”Ouch!” udbrød han. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, over han gik ind i en væg. Han klemte min hånd og et hæst grin fyldte mine øjne.

”Were the hell is the fucking door!” råbte han, højt og frustreret.

”Maybe this way?” hviskede jeg og drog ham gennem mørket. Jeg blev overrasket, da jeg mærkede et håndtag og jeg trak langsomt ned i det. Harry´s hånd strammede om min, da lyset fra gangen lyste på os som tusinde skarpe stråler.

”Maybe I should work more with you?” grinte Harry ironisk bag mig. Jeg slog ham blidt på armen og trak ham hen mod en anden dør, i den anden ende af gangen.

”Careful baby.” hviskede han.

Vi kom ind til endnu et mørkt rum, hvor der kun var en lille lampe som lyste. Mine øjne røg ned på hvad det lyste på og jeg gispede højlydt. To stålborde var placeret under lampen, og der var ting til at binde os fast med. Læderremme.

”I see you find your destany.” sagde en stemme bag os og et højt brag lød. Vi kiggede skræmt tilbage og så Leonardo og Josh stå foran den lukkede dør.

”Let us out.” hvæsede jeg, Harry trak mig om bag sig uden at bryde øjenkontakten med dem. Josh´s øjne faldte på mig og jeg sank en klump. Hans fristfyldte blik gav mig myrekryb langs ryggen.

”I´ll take Alice.” mumlede han og Leonardo nikkede, uden at sige en lyd. Harry og jeg bakkede væk fra dem, men Leonardo fik hurtig Harry under sin hule hånd og væk fra mig.

”Harry!” hvinede jeg, da Josh løftede mig over sin skulder. Harry prøvede at komme over Leonardo, men han var for stærk. Harry stod presset op af væggen, af sit værste mareridt.

Ingen´s P.O.V

Harry´s urolige blik var på Alice, der blev løftet over mod et af de to stålborde. De var begge bange for hvad der skulle ske. Harry´s blik faldte for første gang kun på Leonardo, som der kiggede på ham med sine mørke uhyggelige øjne. Dem Harry havde haft mareridt om, hver nat siden sin 16 års alder.

”No! Get of me!” skreg Alice, der kæmpede sig ud af Josh´s greb. Der var ingenting som kunne hjælpe hende nu, ikke engang Harry der stod presset op af væggen. Alice blev lagt ned på bordet og hun skreg, da hendes hånd blev sat fast. Josh tog den anden, som forgæves prøvede at få den anden løs. Alice græd da hun lå helt bundet på bordet og hun vidste det var Harry´s tur.

”Your turn.” sagde Leonardo med sin mørke stemme. Harry begyndte at kæmpe for livet, da de begge bar ham hen mod bordet. Hans højde kunne ikke bruges til noget. Han blev smækket ned på bordet, de tog fat i hans arme og fik dem hurtigt fast. Da de gik ned til hans ben, steg panikken til det højeste punkt.

”N-no! Please! I´ll do everything!” bad han, men de grinte kun håndligt af ham. Da han også var bundet helt fast, tog han panisk Alice´s hånd, der rystede. Deres øjne mødtes. Harry så Alice´s tåre løbe ned af kinderne på hende, hvilket var et forfærdeligt syn for ham. Han ville aldrig have, at han skulle se hende græde igen.

”I-I.. Lo..love y...you.” græd han, uden næsten at kunne få ordenen ud. Han var for skræmt, til næsten at snakke.

”Ha-.. Ahhh!” skreg Alice, da hun mærkede en uforventet nål i sin arm. Harry vred sig voldsomt rundt på bordet, indtil han mærkede Leonardo´s kolde hånd tage fat i hans arm. Det fik Harry til at ligge stille og rystende.

”I love you too.” hviskede Alice endelig. Harry vendte blikket mod hende og hans mundvige kunne ikke lade vær med at stige, selvom de var i en dårlig situation. Han elskede stemmen af sin kæreste og ville aldrig blive træt af den.

”Say goodbye to each other.”

Harry og Alice ignorede Josh og Leonard der prøvede at skræmme dem. De ville hellere tænke på deres sidste tid sammen. Harry rykkede sig så godt tæt på Alice som han kunne og Alice gjorde det samme. Deres læber kunne lige snittes, men det var nok for dem.

Da den farlige gift røg gennem nålen og ind i deres blodsystem, vidste de at der kun var lidt tid tilbage. Leonardo og Josh gik ud af det mørke rum, efterlod lyset tændt og dem alene.

De sagde intet i den lange time de bare kiggede ind i hinandens øjne. Harry tog en dyb indånding, inden han lod ordene flyde ud af hans mund.

Remember once the things you told me
And how the tears ran from my eyes
They didn't fall because it hurt me
I just hate to see you cry
Sometimes I wish we could be strangers
So I didn't have to know your pain
But if I kept myself from danger
This emptiness would feel the same

I ain't no angel
I never was
But I never hurt you
It's not my fault
You see those egg shells, they're broken up
A million pieces, strung out across the ground

Did you ever really love her
Or was it that you feared letting go
You should have known that you could trust her
But you pretend like I don't know

I ain't no angel
I never was
But I never hurt you
It's not my fault
You see those egg shells, they're broken up
A million pieces, strung out across the ground

I want to tell you that I'm sorry
But that's not for me to say
You can have my heart, my soul, my body
If you can promise not to go away

I ain't no angel
I never was
But I never hurt you
It's not my fault
You see those egg shells, they're broken up
A million pieces, strung out across the ground”.

 

I love you Alice Sydney.”

I love you Harry Styles.”

Forever and always.”

Forever and alway.”

Deres øjne lukkede sig for sidste gang, deres hænder var knyttede og de gav ikke slip på hinanden. De vidste, at nu ville de dø sammen.

Happily.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...