No Angel {S3}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
[Bog 3 - Stalker]

Da Harry blev dræbt, begik Alice selvmord. Hvad Alice ikke vidste var, at Harry faktisk havde en skudsikkervest inde under sig, hvor der kom falsk blod ud. Det var kun Harry der selv vidste det. Alice bliver hastet til hospitalet så hurtigt at de ikke når at fange Josh, der løb.
Alice ligger på hospitalet mange dage, indtil hun bliver udskrevet, men den udskrivelse var ikke hvad hun forventede..

-Tak for idéen 1D_Louise_1D.

206Likes
199Kommentarer
20700Visninger
AA

5. 3

Kapitel 3

 

Alice´s P.O.V

Jeg vågnede op med en hovedpine, at jeg kunne skrige. Det gjorde så ondt! Hvad var der sket i går? Jeg kan kun huske… Åh nej.

”HARRY!” råbte jeg og farede op af sengen, jeg lå på. Mine øjne søgte hurtigt rundt i rummet, søgende efter en udvej. Rummet var lukket og det var specielt ikke rent. Cement gulvet var støvet og murstensvæggene var.. Ja, hvad kan man sige? Grimme og beskidte. Døren, som var min eneste udvej, var ud af jern. Den havde et håndtag, som var bøjet opaf. Låst. Den lille lampe, som lyste værelset op var heller ikke det nyeste.

”Shut up!” råbte nogle. Det var ovenpå lyden kom fra, hvilket betød der var flere etager og jeg var sikkert i kælderen.

Jeg gik med små skridt hen mod et gammelt skrivebord i træ, som var falde færdigt. Jeg kørte en hånd over bordet, så støvet blev fremhævet. Jeg hev ud i skuffen og en gammel læderbog viste sig for mine øjne. Den havde tusch på sig. Jeg tog den støvede gamle bog op i hænderne og puste let på den. Harry. Stod der med en drenget skrift. Vent, var dette Harry´s? Jeg satte mig hen på sengen og åbnede den langsomt.

Dear diary. It´s the 12th August 2010. I have been here for one year, now. I still don´t like it here, Leonardo isn´t the sweetest guy. He killed my family, and I´m never going to forgive him. Today we were eating dinner and suddenly Josh yelled about me trying to escape, but i didn´t. Leonardo got mad and he punished me.. He smacked me in the face, punched me in my stomach and other stuff. I got send down to my room after that and i cried. I wish my sister would be here to hold me, or even my mom and dad. I miss them so much. I really hope one day, they´ll let be out.. One day i wanna find my princess and marry her one day. My dreams will be real, one day. Goodnight. Harry Edward Styles.

Jeg kunne se der var landet tåre på siderne, mens han skrev det. Tuschen var tværet ud nogle steder, hvilket var bevisset. Jeg læste videre og de mest frygtlige ting var sket for Harry. Han fortalte aldrig om det, ikke engang de ar han fik lavet. Jeg havde aldrig lagt mærke til dem, ikke før nu.

Dear diary. It´s now the 25. December 2011. I tried to comit suicide today, ´cause i hate this place. I get punished every day and i hope one day i won´t do that to anyone. It´s christmas and I´m gonna be celebrating it, in a room, alone. That sucks. I´m always remember the christmas with my lovely family. It was fun. When i did .. you know .. Andy found, me getting ready to kill myself with a knife. He said it to Leonarde and i was once again punished.. Thanks God, for making my life living shit. Harry Edward Styles.

Oh my god! Han har prøvet at tage sit eget liv..

Dear diary. It´s my birthday today, I´m turning seventeen today.. So I´ve been here for a long time. The scars Leonardo have made, won´t go away. I´ve been through alot of pain, for being here. Everyone lie. I can´t trust anyone. The one I really hate, is Josh. He´s the dumbess guy i know. I´m really planning on revenge. One day, i will get out. One day.. Harry Edward Styles.

”Harry, I miss you.” hviskede jeg og tørrede nogle tåre af, som gled langsomt ned af mine kinder. Jeg tog en tot hår om bag øret og bladrede videre. Den sidste side, var ikke skrevet færdigt. Han nåede ikke at skrive sit efternavn, før der var revet i den. Det nederste af papiret, var revet af. Der var mere plads i bogen.

”Oh my god, Harry. I wish you had said all this to me, instead of me reading it.” hviskede jeg og lagde bogen ned på mit skød. Jeg ved ikke hvad der lige skete, for tårene blev ved med at løbe. Jeg savnede Harry! Jeg ville bare så gerne hjem igen.

__

”Alice get your pretty ass up!” råbte nogle og den tynde kolde dyne blev  revet væk fra mig. Jeg kiggede ud fra væggen og hen på Josh, der stod med dynen i armene. Hans øjne røg ned på Harry´s slidte dagbog og han spærrede øjnene op.

”Where did you find that?” spurgte han og bukkede sig ned efter den, men jeg var hurtigere. Jeg lagde den ind mellem mine arme og omfavnede den. Det var det eneste minde jeg havde fra ham.

”Somewhere. What the fuck did you do to him?” Min stemme blev højere, min vrede boblede i mig og jeg var klar til at gå amok når som helst. Jeg ville aldrig tilgive de folk som prøvede at skade min Harry.

”Something that also can happen to you, if you don´t do what we say. Okay.” hvæsede han med sammenbidte tænder. Jeg gav ham fuck-finger og kiggede den anden vej. Han tog fat i min arm, hev mig op at stå så bogen faldte ned i sengen igen. Han smed dynen ovenpå og trak mig med hen til den åbne jerndør.

”W-where are we going?” stammede jeg, skræmt. Han svarede mig ikke, han trak mig ud på en forfalden gang som førte hen mod en trappe. Jeg prøvede at stoppe ham, men han var for stærk.

”JOSH! Where are you and come with the little girl now!” råbte en høj mandestemme. Jeg tog det som Leonardo, hvis han stadig var her. Josh hev mig ovenpå, til en stue hvor der sad andre drenge og et par mænd. Jeg var skræmt.

”Oh there she is.. Harry´s beautiful girlfriend.” sagde den ene af mændene. Josh slap mig midt på gulvet og den voksne mand kom hen til mig. Hans arm flygtede op af min arm, som sendte kolde følelser rundt i min krop. Jeg turde ikke at kigge ham i øjnene.

”Look at me pretty young lady.” befalede han. Jeg kiggede op på ham, men rystende ben. Han lagde sin hånd mod min kind, varmen derfra var ikke komfortable.

”I´m Leonardo, and you are?” spurgte han.

”A-Alice Sydney.. P-please let me go.” bedte jeg, tårene truede med at komme.

”No. Alan, take her to the room.” sagde Leonardo, vendte om på hælen og satte sig ned igen. Jeg bakkede væk, da en mand på Harry´s højde gik over mod mig. Min ryg kom i kontakt med en anden krop, som lagde armene omkring min talje.

”N-no please.” stammede jeg og prøvede at komme ud af personens greb. Jeg begyndte at slå hans arme, men de blev også stoppet. Jeg kiggede op og mødte nogle grønne. Det lignede Harry´s, men jeg blev hurtigt klar over hvem det var.

”Let me go!” hulkede jeg. Jeg gav mine tåre frit løb og jeg begyndte at sparke til alle sider. Jeg nåede ikke at opdage, at jeg blev løftet op på en skulder, før jeg så gulvet under mig. Jeg slog ham der holdte mig, mens mine skrig blev højere.

”Shut up bitch!” råbte Leonardo af mig. Jeg gav ham fingeren, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Han rejste sig op og jeg pev, mens jeg endnu en gang prøvede at komme væk. Han blev ved med at følge efter os, indtil jeg blev placeret på en stol. De bandt mine hænder fast til stolen, jeg skreg efter hjælp. Leonardo stod længere foran mig, med sit bælte i hånden.

Authors note:

OBS: Hvis i længere hen ikke kan få de rigtige kapitler via Movellas app'en til mobil, så gør det via Google. Det er mange blevet udsat for, så jeg kan intet gøre ved det.

Jeg håber i er tilfredse med kapitlet og kan lide historien. I ville gøre mig rigtig glad, hvis i skrev mere end 'mere' kommentar feltet. Just a little reminder xD. Ses til næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...