No Angel {S3}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jul. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
[Bog 3 - Stalker]

Da Harry blev dræbt, begik Alice selvmord. Hvad Alice ikke vidste var, at Harry faktisk havde en skudsikkervest inde under sig, hvor der kom falsk blod ud. Det var kun Harry der selv vidste det. Alice bliver hastet til hospitalet så hurtigt at de ikke når at fange Josh, der løb.
Alice ligger på hospitalet mange dage, indtil hun bliver udskrevet, men den udskrivelse var ikke hvad hun forventede..

-Tak for idéen 1D_Louise_1D.

206Likes
199Kommentarer
20497Visninger
AA

15. 13

Kapitel 13 – No Angel

 

Alice´s P.O.V

Min hånd holdte fast i Harry´s, som om jeg kunne blive taget væk når som helst. Jeg halted på mi fod, men det var det mindste jeg var bekymret for. Det var om de nogesinde ville tage Harry eller jeg væk igen. Jeg ville ikke gennemgå det en gang til, aldrig.

“You´re doing good baby.” Hviskede Harry, der plantede et lille kys på min pande. Vi gik videre ned af gangen og tilbage igen. Jeg skulle komme på dubberne igen, før jeg matte forlade hospitalet. Vi havde gjort dette hver dag, i tre dage. Så lang tid havde jeg været på hospitalet, efter det. De hjalp mig med at få hukommelsen tilbage, det eneste jeg ikke kunne huske var hvordan jeg endte her. Det var tåget.

“Are you tired?” spurgte Harry, der lagde armen om min talje. Jeg nikkede svagt, smilende og lagde mit hoved på hans skulder, mens vi gik ned af gangen. Lægerne og de andre der besøgte deres bekendte smilte til os. De troede nok vi var et lykkeligt ægtepar, men det var vi ikke. Vi var et par, dog lykkeligt men der havde en masse dårlige minder.

“Let´t get you to bed now.” Sagde han.

__

Jeg vågnede ved min fars genkendelige stemme, der sagde mit navn. Jeg åbnede mine øjne og kiggede efter Harry´s men han var her ikke. Derimod stod min far og Niall for enden af sengen.

“Hi princess.” Hviskede far, der stod med tåre I øjnene.

“Hi.” Hviskede jeg, min stemme var hæs. Han gik op ved siden af mig og lagde sin varme hånd ovenpå min.

“Where´s Harry?” mimede jeg til Niall, der rullede øjne.

In the cafeteria.” Mimede han tilbage og jeg nikkede. Jeg kiggede tilbage på far, der stadig græd.

“Sorry for your mom not being here, but she is working. I just got over here, alone.” Fortalte han og jeg nikkede. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham, for jeg havde ikke lyst til at snakke om hvad der skete, derhenne.

“Are you okay, honey? Do you want to talk or?” spurgte han og jeg rystede på hovedet.

“I just need to see the bright side again and it´s going to be soon. I hope so..” sagde jeg og kiggede på ham, mens han satte sig ned på stolen med sin hånd ovenpå min.

“I remember when you were little, you always said: There´s up and downs, but in the end it´s bright.” Sagde han og kiggede mig ind i øjnene. Det var rigtigt. Det var dengang jeg var begyndt at udvikle mig som pige og jeg havde det svært. En dag snakkede jeg med far om det tog det var der jeg sagde dét.

“I remember.” Svarede jeg.

“D-do you want to do something? Have something? Are you hungry or?” spurgte han nervøst. Hvorfor var han så nervøs, han havde sin datter tilbage.

“What´s wrong dad?” spurgte jeg og klemte hans hånd.

“It´s just.. You´ve been so much since you started talking to Harry and now, you been kidnapped and drugged.” Sagde han, på kanten til at græde igen.

“Dad, I´m staying this time. Just let me be and I´ll someday be home where I belong. “

“Okay princess.”

Harry´s P.O.V

Jeg sad nede i cafeteriet og ventede på Niall ville give mig klar signal, om at hendes far var væk igen. Jeg havde en kop kaffe i hånden som jeg sippede af, mens jeg surfede på nettet. Jeg var gået klip af meget, siden jeg kun har koncentreret mig om Alice.

“Harry, he´s gone. I´m going too so don´t take her away from us. She´ll be here, until the doctors tell her to leave.” Sagde Niall, der kiggede alvorligt på mig, med fingeren peget ned på mig.

“Whatever you say.” Mumlede jeg og rejste mig op. Jeg stillede mit kop til vasken og gik tilbage til Alice, der lå i sengen. Jeg satte mig hen på stolen ved siden af hende og lod mit blik falde på himlen udenfor.

“How are you Gemma, mom and dad?” hviskede jeg med lukkede øjne.

“I really miss you guys and I hope one day we will meet again.” Sagde jeg og åbnede øjnene igen. Mit blik faldte tilbage på Alice. Hun lå så fredfyldt i sengen. Jeg klemte lidt i hendes seng og et lille smukt smil bredte sig over hendes læber.

“I love you Alice.” Hviskede jeg og lændte mig tilbage, så mit hoved rørte væggen. Jeg lagde mine fødder op på kanten af hendes seng og gjorde mig klar til at sove. Jeg holdte stadig hendes hånd, da jeg endelig faldte i søvn, mens ord fløj ud af min mund.

”Remember once the things you told me
And how the tears ran from my eyes
They didn't fall because it hurt me
I just hate to see you cry
Sometimes I wish we could be strangers
So I didn't have to know your pain
But if I kept myself from danger
This emptiness would feel the same

I ain't no angel
I never was
But I never hurt you
It's not my fault
You see those egg shells, they're broken up
A million pieces, strung out across the ground”
sang jeg og var ude som et lyn.

Authors note:

Jeg synes det er så sødt! Hvis i selv vil høre sangen hedder den No Angel af Birdy.. Mæææh.. xD . Vi har stadig et par kapitler tilbage endnu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...