Zombie indside

Det skulle have været den perfekte aften. Et kort øjeblik skulle hele verden føles perfekt... men sådan fungerer verden ikke. Det bliver hurtigt klart for pigen i balkjolen med en M16 i den ene hånd, en vanvittig forelsket Zombie der følger efter hende, en hund der har noget for freaks og sine stemmer i hovedet. Rædsler venter derude, kan hun overleve det uden at blive skør?

0Likes
0Kommentarer
61Visninger
AA

1. Positiv og Negativ

 

 

Alting på jorden har et formål, hver sygdom har en urt der kan kurere den, og hvert menneske har en mission.

-Gammelt indiansk ordsprog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan ved man alt er godt, før det er væk? Ja, det ved man, når ens største bekymring er et dumt skolebal. Følte man sig lidt dum, når man havde været så dramatisk over en stor kjole, et par sko, en dum dreng og en lugtende gymnastiksal med et dårlig band og klam punch?

Det gjorde jeg ihvertfald nu, mens jeg sad krøllet sammen i et hjørnet i et forfalden hus og krammede min M-16. De rådne levende døde banke på den (efter min mening) alt for tynde dør.

Hvis jeg havde vidst at De kom, havde jeg forberedt lidt bedre. Som for eksempel ville jeg nok havde valgt en kampsport istedet for skøjtedans, som jeg ikke kan bruge til noget. Jeg ville nok også havde valgte at fylde min kælder fra top til tå med dåsemad, som erstatning for alt mit skrammel jeg havde dernede. Mit våbenlager ville nok også være lidt større end blot min fars ene M-16, måske givet mig tid at opfinde en zombie-gå-væk-spray.

Et hårdt bank på døren, så hårdt at noget af døren røg af. Okay, måske var det ikke lige tidspunkt, at tænke på hvordan det kunne havde været. Måske kunne jeg tænke på det, når jeg var sluppet væk i live. Hvis jeg slap væk i live. Jeg sank en klump og rystede tanken af mig, nu var det på tide jeg fandt på en plan.

Der var to sider i mit sind, den positive og den negative, den håbefulde og den realistiske, og de havde det ligesom med at diskutere derinde.

Du kan åbne døren og skyde den lige i hovedet? Jeg kiggede med store øjne på riflen derefter på døren der blev harmede på, og så tilbage på riflen, jeg rystede på hovedet. Nej, det var for risikabelt. Jeg havde aldrig prøvet at skyde før, og selvom den ville komme tæt nok på, at jeg umuligt kunne undgå at ramme, var det jo ikke sikkert at den reagerede på det.

Hvad med at hoppe ud af vinduet og løbe din vej? Tænkte den positive, da jeg så det lille støvede vindue. Den negative sukkede opgivende af Positiv.

Har du fuldstændig glemt den store pukkel på din ryg, du kalder for taske?

Det var selvfølgelig rigtigt, jeg kunne aldrig klemme den store taske igennem det snæver vindue, hvis mirakel skulle ske at den gjorde, ville det lave sådan et stort brag, at jeg ville blive opdaget. Så var det slut med forsyningerne.

Og sådan forsatte det lidt, indtil Positiv blev sur og spurgte Negativ om den havde et bedre forslag.

Ja, det har jeg rent faktisk. Sagde Negativ til min overraskelse, jeg kunne høre dens smil på læben, og det var først der jeg blev rigtig bange for at være skør.

Denne plan var dumdristig og usikker, og det lignede altså ikke Negativ at være sådan. Men jeg lyttede til den, for det var jo Negativ. Jeg rejste mig op, stilte mig så mine fødder var placeret i en skråsikker stilling, jeg tog en dyb indånding, da jeg sigtede, mine hænder føltes svedige omkring aftrækkeren. Rystede jeg? Det måtte jeg ikke gøre nu.

Fokuser nu på dit mål. Sagde Positiv roligt til mig, jeg pustede ud, lod min finger ramme aftrækkeren, og bang et hul i døren. Alt syntes at larme, kragerne kragede, mens deres vinger blafferede, grene knækkede og blade raslede. Så gik der en engel gennem stuen, det var nærmest overvældende, skræmmende.

Jeg lukkede øjnene, for at være sikker på om det døde derude stadig var i live. Ingen banken på døren, men kunne det med sikkerhed betyde at den døde var død?

Ja, hvordan fandt jeg ud af det? Jeg kunne ikke ikke bare spørge den, jamen, halløj, zombie, kunne du muligvis fortælle mig om du er død død denne her gang?

For det første ville den sikkert ikke svare hvis den var død død, for det andet hvis den ikke var, ville den nok heller ikke svare, enten fordi det ville være dumt, ellers også fordi den ikke har nok hjernekapicitet til at kunne.

Det var nok ikke andre muligheder, end at åbne døren og finde ud af det. Usikkert tog jeg fat i håndtaget.

Kom så, du kan godt, vi har din ryg. Sagde Positiv ivrig, jeg strammede grebet om M-16, jeg tog ganske enkelt mod til mig.

Vi kan ikke havde din ryg, vi er for fanden inde... Begyndte Negativ, men Positiv tyssede. Okay, det var ligesom at tage et plaster af, det skulle gøres hurtigt. Så inden jeg nåede at tænke for meget over det, havde jeg åbnede døren og stod nu på terrassen blottet for et hver zombie angreb der kunne opstå. Ingenting. Nå, ingen dumdristig plan denne her gang. Med riflen gjordt klar til at skyde, begav jeg mig ud i skoven.

Hver eneste lyd gav et sæt i mig, og jeg rettede straks M-16 mod lyden. Mine bare fødder trådte forsigtigt på den fugtige jord. Det var ved at blive mørkt udenfor, og jeg besluttede at det nok ikke var så smart at ligge mig til at sove nede på jorden.

Selvom udmattelsen havde ramt mig, forsatte jeg med tunge skridt i den dunkle skove, hvor uglerne tudede. Jamen, fantastisk, at være i en skræmme skov midt om natten med zombier, lød det ikke lidt ligesom en plat gyserfilm?

Se positivt på det, i det mindste kan det ikke blive værre. Sagde Positiv med en munter stemme, idet den sagde det , mærkede jeg små dryp ramme min bare hud. Lidt efter styrtede det ned, og nogle ordenlige brag hørtes i det fjerne.

Jo, det kunne det så godt. For her stod jeg i en skræmmende skov med zombier mens det tordnede. Hvis jeg havde havde den mindste tro på Gud efter zombieangrebet, forsvandt den lige der i det øjeblik. Der var ikke så meget andet og gøre end at finde en lysning, ligge sig fladt ned, mens man håbede og bad til at hverken lynet eller zombierne ville finde en. Det gjorde jeg så, lagde mig ned på den mudrede eng med min store glimterne balkjole, der, tro det eller ej, varmede, en arm under kinden, som fungerede som en pude og et fast greb om riflen. Derefter lukkede jeg tungt øjnene i.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...