Dronnige Ørenen

Emilie bliver jævnligt mobbet af hendes ven Max, fordi hun ikke kan fløjte. Men en dag skal hun vise ham, og hun fløjter de klareste melodier, til alting pludseligt bliver helt sort..

Er blevet inspireret af Lene Kaaberbøl

4Likes
5Kommentarer
340Visninger
AA

4. Røveriet

Det var ved at være sent, der var i hvert fald mørkt uden for. emmeli sad på sit værelse, det havde  været noget af en dag. Uaset hvor mange gange hun fortalte sig selv, hun havde "byttet" krop med en ørn. Virkede det så langt ude, hun selv havde svært ved at fatte det. Hun vidste i hvert fald, hun aldrig kunne fortælle nogen som helt om dette..

Det var tirsdag morgen, solen skinnede for en gangs skyld. emmeli vågnede tidligt, hun kunne hører fuglene synge. Inden hun blev vækket, ville hun lige ud på en tur. Hun sagde sig som om hun sov, og nynnede den lille melodi. Det hele sortnede, men hun ventede spændt. Hun fløj lidt rundt omkring, hun ville se noget nyt. Da hun fløj over villa kvarteret, fik hun øje på noget mærkeligt. Hvem flytter kl. 5 om morgen? Emile fløj tættere på, så hun bedre kunne se hvad der foregik. Det var nogle unge mænd, der bar ting ud i en trailer. Hvorfor ville de skynde sig sådan? Som et lyn slog det hende, de unge mænd var ikke ved flytte. Det var indbrud. Hun fløj helt ned til dem, og bredte sine store vinger ud, på en yndefuld måde. Hun kiggede dybt i øjenene, for ham der måtte føre det. Han stod som lammet, og stirrede tilbage på emmeli. Derefter løb alle mændene, de stormede væk og forlod tingene. emmeli fløj tilbage, forskrækket over hændelsen. Hun nynnede melodien, og kom tilbage i sin krop.

Efter emmeli havde fået tøj på, og spist morgenmad, skyndte hun sig i skole. Hun var helt oppe og kører, efter det med røveriet. På vej ind i klassen, stødte hun ind i en dreng. Hun kiggede hurtigt op, og sagde undskyld. Han spurgte hende hvorfor hun skyndte sig sådan, hun løftede på skulderene og løb videre. Da hun nåede ind i klassen, gik det op for hende hun havde tabt sit penalhus. Hun lånte af sidemakkeren, og vidste hun måtte op til 8.

I det store frikvarter, gik hun op til 8. Og bankede på. En af drengene åbnede. Hun kiggede hurtigt rundt efter ham, hun var stødt ind i. Dér sad han, hun gik med hurtige skridt ned til ham, og spurgte om han havde set det. Han bredte op i et stort smil, "Måske". Hun lagde hovedet lidt på skrå, "Har du, eller har du ikke?" Han rettede sig lidt op. "Hvis jeg nu sagde jeg havde det, ville du jo bare forlange det. Og så er det det?" Hun undrede sig lidt over den måde han sagde det sidste på men svarede ham "Giv mig det nu bare.." Han kiggede lidt glubsk på hende "Så fortæl mig hvorfor du havde så travlt i morges" Hun stod lidt tid, uden at ane hvad hun skulle svarer. At hun var halv ørn? At hun stoppede et indbrud i morges? Var der overhovedet en grund? "Jeg havde travlt, jeg havde en aftale der var ved at glippe." Han bukkede sig og fandt det frem, og rakte det hen til hende. "Jeg ved godt du ikke taler sandt" Men hun nåede ikke at svarer før hun stormede ud igen

emmeli sad på sit værelse, samme aften. Hun sad og græd, hun vidste ikke rigtig over hvad. Hun mærkede de varme tårer, springe ned over hendes kinder. Hun kom i tanke om en historie, hendes kusine engang havde fortalt hende. "En pige sad i det mørke kammer, hun ville ønske hun kunne græde. Bare en enkelt tårer, var det for meget forlangt? De fleste andre mennesker kan græde, men ikke hende. I stedet samlede tårerne sig, i en stor ond klump i maven" emmeli følte sig pludselig helt ussel, her sad hun og græd? Hvad var der at græde over? Hun følte en stærk trang til at mærke vinden, hun nynnede den lille melodi igen. Hun mærke vinden, trække sig op i hende. Hun blev bange, for at se noget alla røveriet igen. I stedet fløj hun, hen til ham der havde taget hendes penalhus. Han sad på sit værelse, og spillede pc. Hans lektier lå smidt på sengen, han havde åbenbart ikke tænkt sig at lave dem. Hun fløj væk derfra igen, og lå melodien tage sig hånd om hende...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...