nice to meet you again ♡ luke hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
[luke hemmings]
At blive sendt på sommerlejr næsten hele sommeren er langt fra Sarah Adams kop te. Men det bliver det, eller i hvert fald en del af det, da hun møder Luke Hemmings, som også er blevet sendt afsted. Det startede med en lille ferie flirt, men det endte ikke der.
Mens hun virker som en glad og optaget pige, forgår der en hel masse ting i hendes liv. En flytning, væk fra alt hun kendte, til en lille by med fremmede mennesker. Udover hendes bedsteforældre, som var grunden til flytningen, da hendes bedstemor blev meget syg. At være enebarn med arbejdsnarkomaner som forældre og stå i en situation som hendes er ikke nemt.
Men som Luke gjorde hende i fantastisk humør fordi han var der, gjorde han hende også i dårligt humør da de forlod hinanden. Sarahs plan er nu at glemme alt og starte igen, men hendes plan mislykkes da hun møder Luke, igen.
Vil deres historie fortsætte eller slutter den der?

[AU - ikke kendte]

182Likes
423Kommentarer
60767Visninger
AA

20. this should have been perfect / Sarah

 

20

this should have been perfect

***

Sarahs synsvinkel.

16.56. Præcis fire minutter til, at Luke ville komme. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at min mave ikke lavede kollebøtter, for ikke at nævne den eksplosion af sommerfugle.  

Jeg kiggede op på uret igen. 16.59.

Mine forældre vidste ingenting. Men det ville de jo nok, når Luke ringede på hoveddøren, og min mor sandsynligvis hørte noget, ville hun åbne døren. Min far ville blive forvirret, og spørge hvad der blev af Ashton drengen.

Faktisk blev jeg meget nervøs nu. Min far var overaskende nok glad for Ashton. Ashton var meget anderledes end Luke. Ashton havde ikke en metal ring i fjæset.

Jeg manglede en veninde lige nu. Jeg kiggede hurtigt over på min telefon. Jeg havde stadig tid. Bare et minut. Gwen.

Jeg fandt hendes nummer og ringede hende op. Jeg vidste ikke, om jeg fortrød.

”Sarah?” Jeg smilede stort ved lyden af Gwens stemme.

”Gwen?”

”Sarah! Er det dig?” Nærmest hvinede hun. Jeg grinede og nikkede for mig selv.

”Ja. Det er virkelig mig.”

”Jeg savner dig så meget,” Gwen sukkede, og jeg sukkede også. Min hånd klamrede sig til telefonen. ”Og Sarah? Jeg har snart nok penge, til en fly billet. Jeg mangler ikke ret meget.”

Mine øjne blev store. En fly billet? Ville Gwen komme her over.

”Hvorfor har du ikke fortalt mig noget?” skreg jeg spændt.

Hvis Gwen kunne kommer her over, ville det være okay at leve uden hende i længere tid.

”Jeg ville overaske dig, Sarah.” grinede hun. Jeg elskede Gwens grin. Jeg elskede Gwen. Gwen og jeg fandt hinanden, som ni årige. Hun var speciel. Jeg var en stille og genert pige, mens Gwen derimod, var alt andet end det.

Hun var ikke lærerens favorit. Hun kunne ikke være mere ligeglad med, hvad folk sagde til hende. Jeg havde altid set op til Gwen, fordi hun tog nogle chancer. Hun levede livet. Hun festede hver gang hun havde mulighed for det.

”Hvornår kommer du så?” spurgte jeg og hvinede højt.

Klokken var 17.03, men jeg var lidt for spændt til at bekymre mig lige nu.

”Muligvis i næste weekend. Jeg får løn på mandag, og det er den sidste slat penge jeg har brug for, til de to biletter. Jeg har også fået et ret stort tilskud fra mine forældre.” fortalte Gwen. Jeg smilede stort, men da jeg kiggede op på klokken igen, fik jeg langsomt ført mine hænder op til min mund. Mine tænder fik fat i en negl. Jeg bed ikke i mine negle, jeg lod dem var placere mellem mine tænder.

”Gwen, det er fantastisk.” prøvede jeg, men da klokken blev 17.15, og Gwen stadig snakkede blev jeg en smule nervøs.

”Jeg finder på noget, som vi kan lave så.” grinede jeg, og så endnu en gang på klokken.

17.28.

”Jeg håber på en fest.” Gwen grinede højt, dog jokede hun ikke. Gwen elskede fester, og hvis der var alkohol, kunne man godt kalde det paradis for hende. Ingen tvivl om det. Hvem ved? Måske fik hun også scoret, for Gwen var flot. Hendes hår var langt, tykt, bølget og blondt. Hun havde et perfekt vidt tandsæt, og store grønne øjne.

”Sæt ikke forhåbninger for højt. Men jeg smutter nu. Jeg tror jeg har en aftale.”

Jeg kunne høre Gwen grine fra den anden side, og derefter sagde hun kort farvel og lagde så på. Jeg smed telefonen på sengen, og derefter røg min krop opgivende også ned på sengen. Min hoved faldt tungt ned i hovedpuden, og så kom der et stort suk.

17.49 ringede det på døren. Min mor åbnede, og jeg kom ikke ned.

”Hun er på værelset.” Var alt jeg hørte. Kort efter bankede det på min dør, og jeg svarede ikke. Døren åbnede og Luke trådte ind.

Jeg kiggede kort på ham, men placerede så min hoved på hovedpuden, som de sidste tyve minutter.

”Sarah?” Luke satte sig ved min side, og da hans hænder strejfede mit hår, rykkede jeg mig irriteret væk. ”Sarah, undskyld.” hviskede han.

Jeg satte mig op, og kiggede fornærmet på ham. ”Undskyld?”

Han nikkede og rykkede en smule tættere på mig.

”Det var en dårlig dag.” forklarede han kort. Jeg sukkede og lod mine fingre flette sig ind i hinanden.

”Fortæl mig om det.” hviskede jeg og kiggede interesseret på ham. Han havde bare at have en god grund til at komme næsten en time for sent.

”Vil du virkelig vide det…” Luke tøvede og tog en dyb indånding. ”Det startede med, at jeg sov til klokken to. Jeg går nedenunder, hamre min hofte ind i køkkenbordet, opdager at der ingen morgenmad er tilbage, så jeg må selv lave noget, brænder toasten af, går i bad, falder heldigvis ikke, men på vej ud fandt min skulder dørkarmen, og da jeg så skulle ned af trappen snubler jeg og falder nærmest ned af det syv sidste trin.”

Jeg hævede mine øjenbryn. Luke havde ikke en god dag. Jeg fandt det sjovt.

”Oh.”

Oh. Var det alt.

”Er vi okay?” Spurgte Luke så. Jeg nikkede og kiggede ham dybt i øjnene.

”Vi er okay. Men kan vi smutte nu.”

Luke nikkede og smilede. Jeg rejste mig og gik hen mod døren, men blev stoppet da Lukes arme blidt placerede sig om mig.

”Er du sikker på, at vi er okay?”

Han kyssede min nakke, og jeg bed hårdt i min underlæber. Jeg sank en klump og nikkede så. Jeg havde så meget lyst, til bare at overfalde ham.

”Luke.” stønnede jeg lavt, da endnu flere kys blev placeret op og ned af min hals.

”Sarah.” grinede han.

Jeg skubbede ham væk og kiggede nervøst på ham.

”Lad os gå, Luke.” grinede jeg og trak hans forvirrede jeg med mig. Jeg var ikke vred på Luke. Bare skuffet. Måske burde jeg grine, fordi Lukes dag havde været forfærdelig, og det var sjovt.

Da vi kom udenfor, stod der en cykel, med en madkurv i cykelkurven. Jeg smilede og lod Luke hoppe op på cyklen. Mine forældre hørte døren smække, så de vidste nok at vi var gået.

Jeg hoppede op, og lod så mine arme ryge rundt om Luke. Han fik med en smule besvær startede cyklen, og var nu godt i gang. Jeg genkendte hurtigt vejen, og da han kørte ind på den lille sti ind til skoven, var det tydeligt at det var engen, som han var på vej hen til.

”Kreativt, Luke.” hviskede jeg og trak ham en smule tættere på mig.

”Er det ikke godt nok? For jeg kan godt finde på noget anden, men…”

”Det er fint, Luke. Det er perfekt!” afbrød jeg ham, og da han stoppede cyklen gav jeg ham et lille kys på kinden, mens han fik fat i kurven. Jeg åndede den friske luft ind og kiggede tilbage på Luke.

Han foldede et lyseblår tæppe ud på græsset, og satte sig ned.

”Du har virkelig tænkt det her i gennem, Lucas.” grinede jeg og gik hen i mod ham. Han lavede en grimasse ved lyden af kælenavnet, men det blev hurtigt til et let smil.

”Jeg vil gerne have, at du husker din første date med mig.” Luke klappede på pladsen ved siden af sig, og rakte så ud efter min hånd.

”Det er jo ikke fordi, det kommer til at ændre noget i mellem os.” forsikrede jeg. Jeg smilede da Luke ikke svarede, men bare kiggede mig dybt i øjnene. Hans fingre ramte min kind. Det føltes som små ildkugler, som ramte mine kinder. Mine kinder blev varmere og varmere, og sikkert også rødere og rødere.

”Jo. Det betyder i hvert fald noget.” hviskede han inden han stille lod sine læbe ramme mine. Forsigtigt og længselsfuldt.

Jeg smilede stort, og det samme gjorde han. Jeg trak mig væk, og Luke han vendte sig om for at tage maden ud af kurven. Jeg så et par sandwich og noget juice, hvilket var helt fint med mig.

Han gav mig sandwichen uden et ord, men dog med et lettere smil.

”Tak.” hviskede jeg og tog en bid af den hjemmelavede sandwich. Jeg kunne mærke Lukes blik på mig, da jeg spise, og for at være ærlig var det yderst ubehageligt.

”Luke, du stirrer.”

Han kiggede hurtigt væk, men kiggede så op. En regndråbe ramte hans næse, men jeg tænkte ikke yderlige over det.

Men da regnen lige så stille begyndte, kunne jeg høre Luke bande for sig selv.

”Det er okay.” grinede jeg og lod den våde sandwich ligge ved siden af mig.

”Nej, Sarah,” Luke smed sandwichen fra sig og rev sig frustreret i håret. ”Det er det ikke. Det her skulle have været perfekt, men det er det ikke.”

Jeg grinede forsigtigt af Luke, og trak ham ind til mig.

”Nu sidder vi her i regnvejr, og det hele er noget lort.”

”Luke, det her er hyggeligt,” sagde jeg hurtigt og lod en hånd køre i gennem hans våde hår, som langt fra sad op ad længere. ”Men jeg fryser virkeligt.”

Luke lod et lille grin forlade hans mund, inden han rejste sig. Jeg tog i mod hans hånd, og han trak mig derefter op. Lukes hånd var varm, selvom vi efterhånden havde siddet lidt for længe i regnen.

”Frøs du?” spurgte Luke og gav mig den sorte jakke som nok var 4-5 størrelser for stor, da Luke skuldre var ret så brede. Det havde jeg sagt før, og de har sjovt nok ikke ændret sig.

”Tak, men fryser du ikke nu?” Han rystede på hovedet og aede min arm. Jeg smilede sødt til ham før han pakkede sammen og trak mig med hen mod cyklen.

”Hey Sarah?” spurgte Luke.

”Hvad så Luke?” Spurgte jeg og trak mig tættere på ham, og han begyndte så at cykle.

”Mcdonalds?”

”McDonalds.” grinede jeg. Luke kørte ned mod den nærmeste McDonalds, og da vi endelig kom frem var vi gennemblødte.

”Jeg havde aldrig forstillet mig, at jeg skulle sidde på en McDonalds klokken syv om aftenen med Luke Hemmings.”

Et fnes forlod mine læber, og jeg rodede en smule med pomfritterne foran mig. Det her var rart. Lukes blå øjne fik kontakt med mine, og han havde en sødt skævt smil på læben. Hans tunge legede blidt med den sorte metal ring.

”Og jeg havde aldrig troet, at jeg på nogen måde ville komme til at kalde dig for min kæreste.”

Mit hjerte stoppede ved ordet kæreste. Jeg smilede nervøst til ham.

”Men Luke…” jeg tøvede og kiggede ned.

”Sarah?” spurgte han og hoppede over ved siden af mig.

”Vi har kendt hinanden i lidt tid nu,” startede han, og lod hans fingre flette sig ind i mine. ”Og jeg kan virkelig godt lide dig.” Han stoppede og kiggede ned. Hans kinder var en blid rød farve. Det var sødt.

”Luke…”

”Sarah, hør… Jeg ved ikke, om du synes det her er officielt, men hvis det ikke er vil jeg gerne have at det bliver officielt.”

Mine øjne blev store. Var jeg klar? Jeg blev nervøs, og bed mig hårdt i læben.

”Det ved jeg ikke rigtigt. Luke jeg holder meget af dig, men tror du at vi kan holde det her kørende, bare lidt endnu?”

Lukes sårede blik knuste mit hjerte, men da et smil kom frem på hans læber var det hele okay igen.

”Det kan jeg godt leve med, hvis jeg bare kan kysse dig nu.” hviskede han og satte sig tættere ind til mig.

”Godt så. Så er du velkommen.” grinede jeg og bed mig i læben. Jeg var en akavet person, og jeg slog mig selv i hovedet så meget for det, dog var Luke lige så akavet så ingen problemer.

Han pressede sine læber i mod mine, og det hele eksploderede som aldrig før. Jeg smilede stort, hvilket fik Luke til at stoppe kysset og fugte sine læber. Et smil var placeret på hans læber og han kiggede hurtigt ned.

Mine øjne blev store, da jeg hurtigt fik øje på bulen i Lukes lidt for stramme bukser. Hans kinder blev røde, da jeg begyndte at grine.

”Det er ikke sjovt.” forsvarede han sig selv, dog meget lavt.

”Hold din mund. Det er okay, Lukey.” Jeg lod mine hænder omfavne hans kinder, før jeg blidt placerede et kys på hans næse.

”Det er jo ikke fordi, jeg ikke har set den før.” hviskede jeg, hvilket fik Luke til at spærre øjnene op.

”Du hjælper ikke, Sarah.” snerrede han lavt, og trak mig ud af den lille fastfood restaurant.

Han pressede mig op ad den hårde murstensvæg og kyssede blidt min hals. Han nåede op til mit øre, og jeg kunne nemt høre hans dybe vejrtrækning, som tændte mig lidt for meget.

”Sarah, du slipper ikke for din straf.” hviskede han, da jeg prøvede at komme fri. Luke kyssede mig hårdt, og trak mig hen mod cyklen. Jeg var ikke uvidende om, hvad der skulle ske, men dog var jeg spændt. Måske var den her date bare et skub i den rigtige retning. Mine følelser for Luke, var blevet stærkere. Mit liv kørte bare på skinner lige nu. Det var en fantastisk følelse.

***

hej.

mennesker?

god start, well...

MEN HEY TO KAPITLER NÆSTEN LIGE EFTER HINANDEN. JEG HAR DET GODT.

men det er min sidste dag med zisse, og det er trist. 

håber I kan lide kapitlerne, og jeg er så glad for at I shipper Luke og Sarah.

Vi burde finde et ship-navn til dem, hvad siger I?

elsker jeg sååååå højt, bye.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...